Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

Uge 25 - 2001

2 Sommervine og 1 guldmedalje (Vermentino di Sardegna DOC, Nieddera Rosato)

Vermentino 2000 DOC

En af mine sardiske vine, Vermentino 2000 DOC, gik hen og fik guldmedalje i B.T. (fredag den 1. juni).
Det er ikke altid, at man skal tro på, hvad der står i aviserne, men det er et virkelig tilfredsstillende glas saftig vin, som Paolo Cóntini her har fremstillet. B.T.'s vinskribenter skrev: "Karakterfuld ... saftig ...intens. Til frokost og receptionsbuffet. Til ikke for krydrede retter af fisk, kogt eller sprængt fjerkræ, gris eller kalv. Til lette pastaretter og til grøn mad som fx asparges. Til milde oste."

I B.T.s ugentlige sammenligning bankede den "lille" Vermentino fjorten andre hvidvine fra hele verden på plads, og det er jo rart at høre.

Vinen blev også meget fordelagtig omtalt af Thomas Ilkjær på www.qpeople.dk. Så nu er der flere - ud over mig selv og producenten - der er glade for denne vin. Prisen taget i betragtning vil jeg udnævne den til at være sommerens hvidvin 2001.

Sådan fremkommer min pris på 55 kr. for
Paolo Cóntini, Vermentino di Sardegna DOC 2000
:

Pris: 5250 ITL x 0,0040 21,00 kr
Hjemtagelse 11,25 kr
Avance 35 % 11,29 kr. 43,54 kr
25 % moms 10,89 kr
I alt inkl. moms 54,43 kr.
Oprundet 55,00 kr

 

Tørstslukkeren fra Egesletten

 

Jeg fortsætter med endnu en italiensk sjældenhed: Pian delle Querce, dvs. Egesletten. En Grignolino d'Asti DOC fra Piemonte Grignolino er blevet kaldt alt fra en transvestit-hvidvin til en dum vin. Men når den er bedst, er den en af de mest anvendelige vine i verden.

Hvis man ikke har prøvet, hvor godt rødvin kan passe til fisk, kan man starte her med Grignolino. Hvis man ikke ved, at vin kan være en glimrende tørstslukker, kan man prøve med et glas kølig Grignolino.
Navnet betyder "druesten" på piemontesisk. Det skyldes, at der er mange druesten i den enkelte drue. De bidrager til vinens syrlighed. Farven er rubinrød med typisk orange skær.Vinen er frisk og syrlig, men i de bedste eksemplarer - som denne Pian delle Querce - har den en rundkurvet, enorm blød afslutning, der kompenserer for den friske åbning og gør vinen velegnet til stort set alle lette og krydrede sommerretter, inkl. fiskeretter.

Grignolino har i lang tid erstattet hvidvin i det traditionelt hvidvinsfattige Piemonte. En
kølig Grignolino er en klassiker til kogt torsk. En slurkbar vin med masser af smag, renhed og finesse, som vi desværre ikke ser alt for tit på de danske vinimportørers liste. Det er nok klimaets skyld og ikke importørernes.
Vinen er på vej og vil kunne leveres fra fredag den 22. juni.

Sådan fremkommer min pris på 67,50 kr. for
Pian delle Querce, Grignolino d'Asti DOC 2000

Pris: 7500 ITL x 0,0040 30,00 kr
Hjemtagelse 10,00 kr
Avance 35 % 14,00 kr 54,00 kr
25 % moms 13,50 kr
I alt inkl. moms 67,50 kr

De venligste hilsener,

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10