Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

Uge 29 - 2001

JULESCOOP Magnum 1997 Riserva Montegiachi

Kære vinven!

"Traditionen tro" , er det i juli måned at der kommer de mest geniale og oplagte ideer for vinjulegaverne. Det kan skyldes at vinhandleren har mere tid til at lade kreativiteten få frit løb. Eller en naturlig mangel på omsætning. Snarere det andet er det første.

Hvorom alting er, her er en vin der ser så godt ud, at man skulle købe den selv om den smagte dårlig. Når ovenikøbet smager den rigtigt godt, er det svært at lade denne chance forpasse.

Vi taler om en magnum 1997 Riserva Montegiachi Chianti Classico DOCG. Vinen kommer i al sin 1997er pragt, Riserva-finessen, originale
trækasse med hank og en pris, der belønner de hurtige, de dristige og dem der hader...sidste minuts jagt på den personlige vinjulegave.

Pris ved køb af 1 magnum: 215,- stk.
Pris ved køb af 4 magnum: 210,- stk.
Pris ved køb af 8 magnum: 205,- stk.
Pris ved køb af flere end 8 magnum: 195,- stk.

Der er naturligvis et par (strenge) betingelser tilknyttet dette opsigtsvækkende tilbud:

- begrænset beholdning: denne Riserva 1997 i Magnum er udsolgt hos producenten, de ca. 300 magnums der er på lager i Virum er de sidste af denne glorværdige vin/årgang

- tilbuddet gælder til og med den 31.juli 2001. Efter den dato er prisen : 215,-

- bestilling & betaling inden den 31. juli 2001

- levering: 75,- kr. overalt i landet uanset kvantum. Vinene kan leveres nu eller opbevares på lager for senere levering.

- uretfærdighed : tilbuddet er uretfærdigt over for de kunder der er på ferie og kan ikke nå at slå til .

PS:
Det gik lidt for hurtigt igår, og jeg skrev lige som om, alle vidste eller burde vide hvad MONTEGIACHI er for en vin. Der kome flere mails tilbage: hvad er det for en Chianti Classico, at den ikke var nævnt i min bog og at man ikke kunne finde den i Gambero Rosso vinguiden. Herefter lidt oplysning:

- Montegiachi er en enkeltmarksvin fra godset af samme navn. Godset ejes af familien Cinughi de Pazzi som leverer druerne til Agricoltori Chianti Geografico i landsbyen Gaiole in Chianti. Her bliver vinen fremstillet, lagret og herfra markedsført.

- Montegiachi er ikke med i min bog, fordi da jeg skrev bogen havde importerede jeg den...ikke. Spøg til side: der er næsten totusinde
Chianti Classico og man skulle skrive en særskilt bog, hvis man skulle have dem allesamme med.

- Montegiachi har to glas ud af mulige tre på Gambero Rosso guide (side 406 i den italienske 2001-udgave). Så er der også andre, der
synes at vinen smager godt. Jeg tilføjer at den er også et knippelgodt køb både som magnum (Julescoop fra igår) og som almindelig flaske ( 85,- kr.). De andre årgange der fik to glas er 1987 1988 1990 1994 og 1995. At Montegiachi fik to glas også i de vanskelige-næsten-katastrofale årgange 1987 og 1984 siger lidt om vinens konstante og høje kvalitet.

Jeg tror at Montegiachis vindende hemmelighed er dens balance. Der findes mange andre Chianti Classico der gør mere indtryk: mere sammensatte, mere kompakte og "tykke" vine. Montegiachi skal man lytte til. Det er violin mod trombon. Hvor andre, især mange af de besungede overbarriquerede Chianti Classico imponerer med deres sprint til målet, er Montegiachi en Lasse Viren, en Emil Zatopek,
en Abebe Bikila eller en Kipkonge Keino: en adræt, tilsyneladende lettere vin der hverken bliver træt eller trætter. Og sådan er Chiantiens
sjæl.

 

De venligste hilsener,

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10