Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

Uge 31 - 2001

Sagte indtræden i legenden :GATTINARA

Kære vinven!

Det er det, vi er i gang med, med dagens tilbud om GATTINARA.

1991 - 1993 - 1994 - 1995 - 1996. Fem gode årgange. En enestående chance for at opleve "live" og dømme selv, om der er hold i de påstande, der vil have GATTINARA - krone mod krone - en bedre nebbiolo-vin end selveste Kongen Barolo.

Hvad valuta-for-penge-angår er der ingen match: Gattinara koster idag det halve af en tilsvarende god Barolo. Men hvor længe vil det vare ? Jeg spår vinen en snarlig renaissance og en voldsom pristigning. Et par vinproducenter er sågar begyndt med en primeur salg af årgangen 1997 og 1998. Vininvestering i vinkvalitet burde koncentrere sig om Gattinaras pragtfulde 1996 - årgang.

En ren PROMOTIONSpris, hvis formål er at gøre alle Piemonte- og nebbiolo-elskere opmærksomme på denne store vin fra et lille distrikt: GATTINARA. Op på mærkerne og frem til tangenterne. Men OBS! der er kun tres sæt af dette enestående tilbud.

Facts: Gattinara: rød DOCG-vin fra egnen omkring landsbyen af samme navn i den nordlige del af Piemonte, mellem Vercelli og Novara provinserne. Gattinara er nebbiolo-baserede, selv om spanna’en (det er det lokale navn for nebbiolo) i Gattinara godt kan blive hjulpet af en mindre portion vespolina og bonarda druer. Ifølge loven skal Gattinara lagre i mindst tre år og have en alkoholstyrke på mindst 12,5%. Hvis
alkoholstyrken er mindst 13% og lagringen mindst fire år, er vinen"Riserva". Gattinara er en af de store Piemonte-vine, men kræver en smule tålmodighed af sine beundrere.

De bedste eksemplarer er først nydeklare seks-otte år fra vinhøsten. Distriktet er lille i omfang og produktionen meget parcelliseret. Helt op til forrige århundredeskifte var Gattinara mere berømt end Barolo og Barbaresco. Hvorfor har den tabt terræn ? Det nye (1861) Kongeriget Italiens kongehus og hele den piemontesiske adel havde jord og besiddelser i Barolo-distriktet. Vinen nød godt af promotionen ved hoffet og af de officielle anledninger. Iøvrigt er produktionen langt mindre i Gattinara.

En kasse med én flaske af hver af Enzio Luccas GATTINARA.
1991 - 1993 - 1994 - 1995 - 1996

Pris (*) 16.800 x 0,0040 = 67,20
Hjemtagelse 10,-
ialt 77,20
avance 20% 15,44
ialt 92,64
moms 25% 23,16
ialt 115,80
115,80 x 5 = 579,-

Prisen gælder for de første tres sæt.
Levering 75,- kr. overalt i landet.
Levering og afhentning starter tirsdag den 14. august.

(*) Prisen er en ren promotionspris: almindelig pris 19.500 ITL/22.500
ITL


DEN DAGLIGE: tilbage fra ferie ? Tomt vinskab ? do. pengepung ?
Den personlige vinhandler viser forståelse: her er der råd for den daglige vin:
LE MURA 2000 IgT Toscana (90% sangiovese 10% merlot).
Almindelig pris: 39,- kr.
Tilbudspris 400,- kr. pr. kasse à 12 flasker (svarer til flaskepris = 33,33)
Levering : 75,- kr. overalt i Danmark.


DEN SØDE: nogle har spurgt efter en liste over dessertvine. Måske er der flere, der kan være interesseret og jeg har faktisk samlet en del spændende søde dessertvine fra hele Italien. Listen er lang (fireogtyve forskellige) og kan rekvireres ved at skrive tilbage til mig Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller tryk: "Reply"-tasten og skriv blot "Dessertvine". Til dem der - lige som jeg - er virkelig bidt af dessertvine har jeg et tilbud, der mest ligner en påskønnelsesgave:
ved køb af én af hver af vinene yder jeg 25% rabat: 3.100,- kr. i stedet for 4.134,- kr.
Gratis levering overalt i landet.
Et oplagt køb, ja nærmest et must, for vinklubber: der er dessertvine fra Marche, Veneto, Liguria, Puglia, Piemonte, Sardegna, Toscana, Umbria, Trentino, Sicilien herunder de mere sjældne fra øerne Lipari og Pantelleria, mens Toscana er repræsenteret af Elba-øen.

De venligste hilsener,

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10