Den jyske tusse, AI, hanrej pasta og Nizza
Kære Vinvenner,
Kan I huske Den jyske Tusse? I kan måske huske denne her:
"Har du smagt alle de vine her? " Den jyske nye kunde var blevet anbefalet af en anden jysk ven, og nu da han alligevel var i København, ville han aflægge besøg hos den vinhandler, han havde hørt så meget om. "Ja, mindst to gange: en gang som vareprøve og en gang, når vinen kommer på lager. "Uhmm": en lyd hvis spektrum gik fra "imponerende" til "du lyver" og begge fortolkninger var svære at svare på. Jeg valgte at trykke på speederen "Mindst to gange, altså." Det jyske svar kom efter godt et halv minuts tavshed. Det kom i form af en nøgtern konstatering: "I Århus kan jeg få 12flasker for denne her" sagde han, mens han tog en sirligt foldet tusindkroners seddel ud af sin pengepung. "Her kan du få 12 flasker og penge tilbage." "Uhmm": tonen var nu mildere, fra det tvivlende til det fornøjede. "Jeg kan kun lide gode vine." "Så er vi to" svarede jeg" men jeg bliver også nødt til at sælge nogle få dårlige konsumvine, for at få regnskabet til at passe."
Det var ikke et svar, den jyske ven havde regnet med at få, og det nye "Uhmm" signalerede, at paraderne var oppe igen, hvis de nogensinde havde været nede. "Dem vil jeg ikke ha'. Og der skal hverken være hvide vine eller din Lambrusco i den kasse. Jeg har smagt den og bryder mig ikke om mousserende vine." Det blev sagt som et nødråb, et sidste skrig, før han skulle forlade et utrygt område. Jeg spurgte, hvor ofte han var i København: en 4-6 gange om året, fik jeg at vide "Godt: så kender du vejen, hvis du skal købe flere eller klage. Du kan også sende mig en mail med dine indtryk og kommentarer." Det "Uhmm" jeg nu forventede blev efter et par sekunder fulgt af et "Tak for handlen."
Det var for 9 år siden og ”tudsen” har vokset sig stor fra 900,- til 999,- kr. men ikke mere end den stadigvæk kan leve op til jyske (og andres) krav om gode vine til en, ja, jysk tusse.
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/26-roedvine/2417-en-jysk-tusse--2025/
KUNSTIG INTELLIGENS OG CACIO & PEPE
Jeg var i gang med at finde en passende tekst til dagens mail, da et link dumpede ind fra Gambero Rossos daglige side. Min opmærksomhed blev fanget af en artikel om en af de yperklassiske romerske retter: spaghetti med cacio e pepe dvs med ost og peber.
Rettens populæritet skyldes nok, at den er velsmagende og nem at lave. I familie med de to andre ”pasta del cornuto”, hanrejspasta: pasta med smør og Parmigiano og dens variant: pasta med olie og Parmigiano. Hvorfor ”hanrej”? Fordi dengang verden var struktureret sådan, at far arbejdede ude og mor hjemme, hvis nu mor havde beskæftiget sig med andre… sysler end at lave maden, skulle middagen klares i en hurtig håndevending og vupti blev en af de tre pasta den mest velsmagende løsning.
Cacio & pepe har i de seneste tider fundet vej til mange restauranter også herhjemme. Ofte spares der tid ved at tilberede en ”cremina” – lille cremet sauce af revet fåreost og peber – i skålen hvor den kogte pasta hældes i.
Sådan burde det ikke være. Artiklen jeg læste forklarede hvorfor og gengav processen som den jeg kender. Opskriften er lang og jeg har brugt – og efterkontrolleret - Chatgpt for at oversætte den fra italiensk til dansk. Det tog mindre end 5 minutter for et stykke arbejde, der ville have taget mig mere end en time. Sender gerne den lange tekst og har faktisk en god pecorino, fåreosten (300 gr/135,- kr), og gode spaghetti fra både Martelli og økoFabbri (hhv 92,- kr/kg og 55,- kr/halv kilo). Det begynder at ”køre” med fødevarerne og I finder hele "fadeburets" sortiment her:
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/74-foedevarer-mad/
HVAD BETYDER NIZZA ?
Flere af vore kunder har spurgt om forskellen mellem Barbera d’Asti Superiore og Barbera d’Asti Superiore NIZZA. Nizza er det italienske navn for den franske kystby Nice, der engang tilhørte Kongedømmet af Sardinien og er fødeby for den italienske nationalhelt Giuseppe Garibaldi.
Men det har intet med sagen at gøre: det Nizza, som vinen stammer fra, er Nizza Monferrato. Her valgte 40 producenter at tildele sig striksere regler for produktionen af Barbera d’Asti. Den første høst blev den af 2000 og siden har bevægelsen vokset sig stor. Kort fortalt: druerne skal komme fra sydvendte, sydøstvendte og sydvestvendte bakker i en af følgende 18 kommuner Agliano Terme, Belveglio, Calamandrana, Castel Boglione, Castelnuovo Belbo, Castelnuovo Calcea, Castel Rocchero, Cortiglione, Incisa Scapaccino, Mombaruzzo, Mombercelli, Nizza Monferrato, Vaglio Serra, Vinchio, Bruno, Rocchetta Palafea, Moasca og San Marzano Oliveto. Udbyttet må være max 7.000 kg per hektar (= cirka 4.500 til 5.000 flasker) og kun fra de ældste vinmarker). Lagring: 18 måneder hvoraf mindst 6 på fad.
Alle disse tiltag giver en vin, der kan bære navnet NIZZA: i dag over en mio. flasker, der markant skiller sig ud fra de ca 30 mio. flasker ”almindelig” DOCG Barbera d’Asti.
I landsbyen San Marzano Oliveto bor Franco Mondo, som forsyner os med en værdsat, holdbar og meget fin NIZZA: Le Rose. Den er blevet smagt sammen og sammelignet med andre gode lige så dyre og dyrere Barbera d’Asti, så kan jeg kun anbefale Le Rose på det varmeste.
I finder Nizza sammen med andre stort set ugåglipbare vine her:
FORUDBESTILLINGER
Fristen for forudbestillingerne er den 16. marts dvs næste søndag, så får I en "påmindelse" til, da jeg ville havde det skidt, hvis jeg ikke anbefalede disse vine varmt nok.
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/55-forudbestillinger/
Ciao,
Carlo
PS.
I det nye lager starter med forsøgsvis åbning visse lørdage med udskænkning af udvalgte vine.
Næste gang
lørdag den 15. marts ÅBENT 11 til 15
ÅBNINGSTIDER PÅ LAGER
Rundforbivej 271 A stuen, 2850 NÆRUM
IDAG . Lørdag den 8. marts: LUKKET
søndag den 9. marts ÅBENT 13 til 16
mandag den 10. marts: ÅBENT 14 til 17
tirsdag den 11. marts: LUKKET
onsdag den 12. marts: ÅBENT 14 til 17
torsdag den 13. marts: ÅBENT 14 til 17
fredag den 14. marts: ÅBENT 14 til 17
lørdag den 15. marts ÅBENT 11 til 15
søndag den 16. marts: ÅBENT 13 til 16