En vinhandler krydser dit spor og Åbningstilbud

Kære Vinvenner,

3112a

”Den første dag med sne i treoghalvfjerds var da din mor og jeg skulle til Nærum i et ærinde ………..

Både åbningsbilledet og ovenstående ”knækprosa” er genbrug. Billedet er fra en udgave af Fortune-magasinet engang i 1930rne. Det fortæller, at I kan i dag stadigvæk nå at købe og hente boblerne il kongens tale og Nytårsskål. Det sker i det snart gamle lager på Skovlytoften 1, i Holte mellem 11 og 14

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/28-mousserende-vine/

De første linjer af digtet ” Den berømte første sne” stammer fra ”Poesie del Vinaio 1975 – 2005”, en hjørnesten i den moderne danske indvandrerlitteratur. Værkets første oplag på 200 eksemplarer (*) blev stort set ”prakket” på mange lige så sagesløse som velvillige vinvenner: der er en god chance for, at det ligger gemt et eller andet sted i de små hjem. Mine utallige børn har bogen fremme i deres reoler. Det siger en del om børnenes kærlighed til deres far. Ellers er den 130 sider tosprogede bog forlængst udsolgt fra forlaget.

ÅBNINGSTILBUD

Det, der ikke er udsolgt er de mange og gode italienske vine jeg har nu flyttet til den nye lageradresse i Nærum. Januar byder på det obligatoriske udsalg. Som forbruger synes jeg at januarudsalg er en stor plage. Derfor omdøber vi det til ”Åbningsudsalg” som iår bliver ret skånseløst især hvad restpartier angår.

Dog for ikke at plage alle, der måtte dele den samme aversion mod januarudsalget vil jeg gerne høre fra de vinvenner, der er interesseret i at modtaget den kommende liste. Send blot en svarmail med teksten ”JA” i Emne/Subject.

Og så: tak for al jeres støtte i året, der er ved at gå. Bliv gerne ved også i 2025: jeg vil gøre mig umage for at leve op til jeres tillid.

Godt Nytår ! Buon Anno Nuovo !

Ciao,

Carlo

(*) ISBN 978-87-991118-2-4

ÅBNINGSTIDER PÅ LAGERET
(sidste dag i dag den 31.12.2024) beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:

Som regel er vi på lager noget før de officielle åbningstider: ring eller skriv hvis I har brug for at handle og (nudge nudge ) afhente før den offcielle åbningstid
Godt Nytår! Buon Anno Nuovo!

onsdag den 1. januar 2025 : LUKKET
torsdag den 2. janar 2025: LUKKET
fredag den 3. januar 2025: LUKKET
lørdag den 4. januar 2025 LUKKET

(naturligvis er der åbent i webshoppen for bestillingerne som sendes med postnord mandag den 6. januar)
søndag den 5. januar: ÅBENT 13 til 16
på det nye lager beliggende....:
Rundforbivej 271a stuen i 2850 Nærum

Next Post Previous Post