Sjælden = god ?

Kære Vinvenner,

0611a

At en vin er forholdsvis sjælden, behøver ikke betyde, at den også er god. Dog er det netop tilfældet med de to vine, jeg netop har modtaget. Altså: at de er både sjældne og gode! Den ene kommer fra øen Capri, fra en økologisk drevet vinmark højt oppe på Solaro bjerget. Sjælden er den: 1.150 flasker alle nummereret og svært at hive ud af producenten. Jeg fik kun 30. Prisen ligner den på en enkeltmarks Barolo fra en god årgang, men vi har kejser Augustus' ord for at vinen er prisen værd. Hans statue kigger ned fra Solaro bjerget og den liflige indfødte piedirosso har sikkert givet vin også til hans bord. Denne økologiske juvel ser sådan ud: 0611b

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/26-roedvine/4659-2023-rosso-solaro-piedirosso-vino-da-tavola-oekologisk-az-agr-celentano

Den anden sjældne (og gode!) vin er en hvid Coronata fra Val Polcevera lige i udkanten af Genova. Coronata er navnet på lokaliteten. Og vinen, der fremstilles af de grønne druer vermentino og bianchetta genovese, var engang den mest almindelige i Genova, hvis bycentrum ligger knap et kvarter fra vinmarkerne. I dag er det kun en håndfuld unge vinmagere, der har genoptaget fremstilling af denne hvide, der med al sin tiltalende ferske sprødhed og sine harmoniske 12,5% er lige som skabt til lette frokostanretninger og ditto fiskeretter. Til det enkle liv og vinnydelsen:

0611

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/27-hvidvine/4660-2022-coronata-val-polcevera-doc-terre-delle-vigne/

Liguriske vine fortjener al jeres opmærksomhed: både de røde og fyldige fra Riviera di Ponente, den lange strækning vest for Genova, og de mere dansende frugtige hvide og røde fra Riviera di Levante, den østlige del af regionen. I vil ikke blive skuffet, hvis I slipper bremserne og begiver jer ud i en ligurisk vinrejse:

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/22-liguria/

CHIANTI CLASSICO: long time no see

De sidste mange måneder har jeg koncentreret mig på Pietro Majnonis ”almindelige” Chianti og på I Veronis Chianti Rúfina. Forleden smagte jeg en Chianti Classico, to faktisk, der fik mig til at tænke, at jeg kender mange af jer, der ville være glade for disse vine.

De er ikke helt ukendte i Danmark og ældre vinvenner vil måske huske navnet, da det var én af de første Chianti Classico jeg langede over disken: Castelvecchi. Dengang ejedes gården af to søstre Carmen e Isabel Gutierrez de la Solana. De nye ejere har beholdt familienavnet Solana for deres topvin. Jeg er dog faldet for den akuelle årgang 2022 og for Riserva 2019 (2019: en gyldne årgang i Italien. Har vi hørt det før?).

Begge vine går nu i den forudbestillingspulje, der er spækket med dejligheder for de vinvenner, der ønsker at drikke godt og spare nogle kroner. Uovertræffelige Chianti classico, hvad både pris og kvalitet angår. Lige så elegante som deres etiketters klassiske fremtoning på åbningsbilledet ovenfor antyder:

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=castelvecchi

Ciao,

Carlo

PS

FORUDBESTILLINGERNE: Søndag den 10. november er fristen for de fleste vine. Jeg har hørt i byen at listen er den mest attraktive hvad kvalitet og pris angår: ret smigrende og rosen skal man altid modtaget med kyshånden:

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/55-forudbestillinger/

FLYTTEUDSALGET: der er kommet flere vine på, både som enkeltflasker og storkøb. Blandt disse finder I også en af de vine jeg gerne ville anbefale til Mortens and/gås:

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=FLYT24.1

Den anden vin, i samme stil og ”ånd” er den noget undervurderede – men måske bedre sagt: lidt kendt – Timpagrande, er Ciró Riserva https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=Timpagrande

Begge de to syditalienske vine hvor den solmættede fylde, den bløde stil og den ”korrekte” modenhed understøttes af en helstøbt og rank syrestruktur. Ideelle til vildt og især til fuglevildt. Begge vine tilbydes i to årgange og begge to kan sagtens serveres samme aften til Mortens and & co.

Til de vinvenner der har spurgte (fire) om man kan drikke hvidvin til Morten and, har jeg svaret at hvis det er en hvidvin med krop og struktur kunne det være et interessant alternativ. Jeg foreslår min Vermentino Ligure 2023 fra Altavia (i Forudbestillingslisten: den burde komme på mandag) men også en tør Gewúrztraminer med sin mundrensende aromatik ville være dejlig (også i Forudbestillingslisten)

Ciao,

Carlo

ÅBNINGSTIDER
på lageret beliggende SKOVLYTOFTEN1, 2840 HOLTE

onsdag den 6. torsdag den 7. fredag den 8. november: ÅBENT 14 til 17
lørdag den 9. november : LUKKET
søndag den 10. november ÅBENT 13 til 16

Next Post Previous Post