Spaghetti Martelli

Kære Vinvenner,

0102a
Mange vinvenner vil sikkert nikke genkendende til de gule poser. De indeholder 1 kilo af en af Italiens absolut bedste håndværkspasta. Spaghetti Martelli har givet mange danskere ren spaghettiglæde og navnet til en nu frasolgt og permanent lukket butik på Østerbro i København.

Hvis det er rigtigt, at det var mig der opdagdede og importerede denne pasta er det også kendt at det var ægteparret Lone og Giorgio Di Renzo der siden 1994 fik butikken Spaghetti Martelli til at blomstre til en af hovedstadens gastronomiske templer.

Derfor var det oplagt at det var mig der skulle tilbage til rødderne og igen importere de fire typer: Spaghetti, Spaghettini, de rillede Maccheroni og de glatte Penne. Den femte type: Fusilli er på vej, men allerede nu kan I se og bestille Spaghetti Martelli i webshoppen.

Der vil I også finde de andre fødevarer, som Lone og Giorgio solgte fra butikken og gjorde til populære "brands"

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/74-foedevarer-mad/

I skrivende stund er jeg ved at bestille fra de forskellige leverandører og derfor er der på lager kun få stykker af de præsenterede fødevarer. Der vil gå et par uger måske tre før jeg modtager mine ordrer. Hvis der er noget specielt som I ønsker giv mig besked : små oliven, kapers, tomatsaucer, Parmigiano Reggiano og Colonnas olivenolie er allerede bestilt.

En "advarsel" : der ikke.... frådset med beskrivelser i webshoppen. Der var vigtigtere at komme i gang. Buon Appetito.

CILIEGIOLO

0102b 0102c

Modedruen i Italien ? Ja, fra en obskur eksistens som komplementær drue til Chianti og andre toskanske vine, er ciliegiolo nu "all the rage". I Italien altså. Her er det ikke lykkedes mig (endnu!) at få vinen værdsat som den fortjener. For at teste og studere vinens "potentiale" tog jeg en flaske 2023 Ciliegiolo fra den liguriske producent Gino Pino.

Alle ved bordet kunne li' den. Fyldig på den elegante måde, med lav garvesyre og en pæn portion frugt der glider ned i ganen, både solo og til maden. Skal jeg absolut finde noget minus, ja så: det er en vin som mange vil betegne som "sommervin". Men tag nu ikke fejl: dens runde lethed er en lise når Ciliegiolo serveres ved en 16-18 grader. På den anden side: aftnens Ciliegiolo var ikke bange for at tackle en ret chilikrydret spaghettini al tonno og jeg tøver ikke et sekund med at anbefale Ciliegiolo som allrounder, året rundt, også gerne til hvidt kød, fjerkræ og visse fiskeretter, især blæksprutteringe, som er på meny i morgen når "testen" fortsætte med sjatten fra idag.

Som I kan se i webshoppen optræder ciliegiolo i forskellige vine: den eneste jeg ikke tør anbefale 100% er Pietro Majnonis mørke Rosé. Den kan være noget "træt" (2021) selv om der er mange vinvenner, der foretrækker den sådan. der er alligevel kun ti flasker og vi snakker om den igen når årgang 2023 er på lager om en måned eller så.

Lige nu er foråret i luften og tiden perfekt for lidt "udforskning"

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=Ciliegiolo

PÅ DEN SERIØSE OG SIKRE SIDE:
FORUDBESTILLINGER

"Carlo du ruinerer mig: der er for mange vine i dit forsalgscirkus!" Et forståeligt smerteskrig fra en god vinven, et udsagn der trænger dog til at blive rettet. "Jeg forvirrer dig, helt sikkert, men ruinerer dig ikke. Hverken nu, når du skal forudbetale eller senere når du vil smage de vine jeg har, som du elegant siger, "anbefalet" dig".

To verdner møder hinanden: Lambrusco 2024 og Barolo 2021, plus alt det andet midt imellem. To "rising stars" Baldissero med sine Barbaresco og Barbera og den unge Fausto Peratoner med en Pinot Nero man begynder at tale om blandt "cognoscenti".

Si' det rundt og spring i det! Fristen er den 23. februar 2025 kl. 21:00

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=FORUD25

Ciao,

Carlo

ÅBNINGSTIDER PÅ LAGERET
Lager & afhentning: Fra 1. januar 2025
Rundforbivej 271 A stuen, 2850 Nærum

lørdag den 1 februar: LUKKET
søndag den 2. februar: ÅBENT 13 til 16
mandag den 3. februar: ÅBENT 14 til 17
tirsdag den 4 februar: lukket
onsdag den 5. februar: ÅBENT 14 til 17
torsdag den 6. februar: ÅBENT 14 til 17
fredag den 7. februar: åbent 14 til 17
lørdag den 8. februar: LUKKET
søndag den 9. februar: ÅBENT 13 til 16

Next Post Previous Post