Igår bestilte jeg en taxa, og den venlige, automatiske telefonsvarer fortalte mig, at der ville være forsinkelser på grund af stor travlhed. Jeg belavede mig på ventetiden, men taxa'en kom allerede efter fem minutter. "Har I ikke travlt?", spurgte jeg chaufføren. "Jo, det har vi da." "Nå, det må være julefrokosterne..." "Ja, dét og indkøb og firmafest, men jeg er stået helt af juleræset...." Han var single og havde ingen småbørn, havde lige købt den pragtfulde og magelige Chrysler-et-eller-andet vi kørte i, og det var en fornøjelse for ham at køre rundt i den.
Gad vide, hvor mange etniske danskere, som denne chauffør, frivilligt har valgt at stå af juleræset. Jeg kender i hvert fald en etnisk italiener, mig, som risikerede at stå helt af. Helt ufrivilligt: i de sidste to rigtigste uger har alting drillet: software, serveren, mailprogrammet, adressebøgerne. Er det et tegn fra himlen? Var det en opfordring til at stå af ræset? Skulle man glemme "the profit and the loss" og koncentrere sig om noget andet?
Mange siger, at de savner at være fri for dem, men hvis I derimod skulle savne nogle af mine seneste mails, kan I blot klikke på www.carlomerolli.dk jeg ville have det dårligt, hvis I gik glip af scoops som Libenter
2003 og Shará 2003!
Mens min computerguru rettede op på de fejl, der ikke kunne findes og mumlede noget med "voodoo", satte jeg mig til at læse de italienske vinguider, der dumper ind hvert år, på dette tidspunkt, for at se hvordan "mine" producenter har klaret sig. Hurtigt overstået fordi mange af de vine, som vi er så glade for og sælger så godt i Danmark, er slet ikke "opdagede" endnu i hjemlandet. Hvilket passer mig fint. "Carlo, du kender Luca Maroni, Gigi Bruzzoni, Alessandro Masnaghetti og alle de andre, der skriver disse guider: kunne du ikke gøre dem opmærksomme på vore vine?" "Nuller. Hvis I bliver berømte, sætter I priserne op og der vil blive færre vine til Danmark. I har at forblive i limbo, væk fra guidernes rampelys!" Pudsigt nok giver nogle af producenterne mig ret også når jeg siger: "Bliv ved med at lave gode vine: guiderne vil snart nok komme og banke på jeres dør."
Et typisk eksempel på denne lev-skjult-lev-godt situation er familien Rinaldi fra Ricaldone. Andrea har lige sendt en supplering af sine vine og han undrer sig over, at hans amerikanske importør i Detroit og hans danske
importør i Virum står samlet for over tres procent af hans omsætning af Barbera og Brachetto. "Det er fordi vinene smager godt, giver glimrende valuta for pengene og de vinvenner, der har smagt dem, bliver ved med at genbestille. Så enkelt er det." Og så er landsbyen Ricaldone ikke noget man lige kører forbi, skjult som den er mellem bakkerne bag spa-byen Acqui Terme i Piemonte.
2 x Rioglio enkeltmark Barbera d'Asti 2003 53,- kr.
2 x Sísula enkeltmark Barbera d'Asti 2003 95,- kr.
1 x Brachetto d'Acqui 2005 DOCG 85,- kr.
1 x Moscato d'Asti 2005 DOCG 75,- kr.
Prisen er 456,- + evt. levering 55,- kr. overalt i landet.
Andrea Rinaldi hilser alle GOD JUL og siger, at jeg skal give jer 5% rabat, når I køber mindst tolv af hans vine, blandet efter jeres valg. Hermed gjort.
Rinaldis vine ville danne det perfekte grundlag for en middag, hvor der så kun mangler en hvidvin og en mousserende vin. Som hvidvin kan jeg varmt anbefale sidste uges MISCO (85,- kr.) og hvad mousserende vin angår, er der en omfattende prisliste, som I kan rekvirere ved at sende mig en e-mail med teksten MOUSSERENDE i
Emne/Subject - (og det er ikke (kun) Lambrusco vi taler om her!)
Og så vil jeg gentage: "Nej, vinen er IKKE velegnet til traditionel dansk julemad, men gerne til alt andet!" Det er ikke så underligt, at den har fået gigarosende anmeldelser og at den kan give tørt på til de fleste gængse Rosso di Montalcino og til de fleste supermarkeders Brunello di Montalcino. Det eneste I skal huske er at trække vinen op fire timer i forvejen. Vinen er naturligvis et SCOOP (årets 5.): http://www.carlomerolli.dk/
index.php?option=com_content&task=view&id=188&Itemid=93
Men: hvis I også har valgt at stå af juleræset, er der en god anledning til at stå på det almindelige vinliv LØRDAG den 6. januar 2007. Jeg forbereder en vinsmagning af gamle Piemonte vine, hvor gamle betyder fra 1961 til 1981. Der vil kun være plads til ti "desperados" blandt vinvennerne og for at se programmet: send mig en e-mail med teksten HARD-CORE i Emne-Subject.
Og så er der kun tilbage at fortælle, at i næste uge åbner vi hver dag kl. 12:00 og at på lørdag den 23. har vi igen åbent mellem 10:00 og 13:00. Afhentningsrabat i december: 5%. Indikér venligst allerede ved bestilling, om I ønsker selv at afhente eller at få vinene leveret.
Ciao,
Carlo
PS: Julesvar til mange: Ja, cappuccino, espresso og brownies må gerne smage af mokka. Barolo og Nebbiolo må ikke.
AFHENTNING: BEMÆRK VENLIGST ÆNDRINGEN AF ÅBNINGSTIDERNE!!!
Lageret er beliggende Skodsborgvej 48 A, 2830 Virum, i kælderen.
MANDAG den 18. december 12:00 til 17:00
TIRSDAG den 19. december 12:00 til 17:00
ONSDAG den 20. december 12:00 til 17:00
TORSDAG den 21. december 12:00 til 17:00
FREDAG den 22. december 12:00 til 17:00
OBS! OBS! OBS! LØRDAG den 23. december 10:00 til 13:00 OBS! OBS! OBS!
Rabatten fratrækkes ved betaling. Betaling sker med kontanter og dankort.