Kære Vinvenner,
Så er endnu et år ved at være gået og hvis I stadigvæk læser med, efter et år med otteogtres mails plus det løse, ja, så siger jeg tusind tak og Godt Nytår! At I er med, siger lige så meget om jeres grænseløse interesse for (italiensk) vin som om mit handelsbehov for at skrive, hvilket i gennemsnit blev til eenkommatre mails om ugen. “Plus det løse”: det er de mails, der ryger direkte til Friadgangisterne: en flok kære sagesløse netmasokister der har givet mig fri adgang: dvs tilladelse til at skrive til dem, når det passer mig. Nok bliver de belønnet med små bonus og små lækre tilbud men alligevel...: min stadigvæk undrende tak flyver til dem, især når jeg læser på visse hjemmesider: “Vi lover at sende max to mails om måneden”! To mails om måneden! Jamen jeg kunne dø af sult og skriverelaterede abstinenser, hvis jeg lovede det! Nå: der er plads til alle i denne verden. Mailsene er i bogstaveligste forstand mit daglige brød.
Apropo´s brød: en særlig tak til de altid så opmærksomme vinvenner, der holder mig til stangen ved for eksempel at skrive:
“Hvorfor mener du, at ciabatta-brødet stammer fra Como? Jeg har set i Padova og i Venedig en bager, som reklamerede med “Qui si vende Ciabatta Italiana”. (“Her sælges Ciabatta Italiana”)
Jeg måtte ty til mine hellige gastronomibøger og brødkontakter for at give et gangbart svar. At ciabatta skulle stamme fra Como, er noget jeg husker fra almindelig viden i Italien uden at jeg kan give nærmere redegørelse for det: det er bare noget man ved, lige som vi alle vidste, at Italiens bedste brød kom fra Ferrara, men at det var uspiseligt for alle andre end beboerne i Ferrara.
I Rom havde vi “ciriolina”, det aflange brød, navnet betyder “lille ål”, der var det daglige brød for os romere, nok fordi dets maksimalpris var fæstet ved lov. Prisen var givet fri for det andet populære brød: “rosetta” som derfor var noget dyrere. Hvilket var pudsigt, fordi rosetta, den lille rose, var hul og det fylde ikke maven så meget som en ciriolina.
At jeg ved noget om brød idag, skyldes den barske kendsgerning, at det var min opgave hver dag at hente familiens brød hos kvarterets bager. Det var en hade-tjans. Jeg havde ikke noget imod at smutte ned til vinhandleren og hente to liter vin til mine bedsteforældre eller gå de tre kilometer til kilden for at hente mineralvandet til min farfar, som kun kunne drikke netop det vand: et mirakelmiddel mod nyresten, gigt, fordøjelsen og mange andre små skavanker. Jeg hadede at hente brødet. Ikke så meget selve afhentningen men den risiko, der lå i luften, at jeg skulle gå tilbage til bageren og levere det netop købte brød tilbage med en af følgende beskeder fra min mor og ofte flere af dem samtidigt: “Sig til bageren, at denne ciriolina er: for bagt, underbagt, for gammel, for hård, for blød.” Alternative beskeder omfattede: “Hils bageren fra mig og sig, at skorpen er tynd, skorpen smuldrer, underskorpen er for brun, overskorpen er for bleg.”
Beskeder der altid endte med denne befaling: “Sig at det kan han selv spise: vi vil have ordentligt bagerbrød”.
Et rimeligt krav som selv idag sikkert vil høste bifald fra de forbrugerbevidste vinvenner. Nu var det bare det, at jeg skulle ikke “købe”, altså betale for brødet som sådan. Vi fik det “skrevet op” og min farfar, den eneste der som skolelærer havde fast indtægt, ville komme forbi hver den den 28. og afregne familiens månedlige forbrug. Noget som bageren levede højt på eller måske bare levede af. Jeg syntes blot det var enormt pinligt at gå tilbage, stå blandt de voksne kunder, række posen over disken og klage over noget, som vi ikke havde betalt for!
En smule vidste jeg dog om, at det samme, det med at købe på kridt, gjorde stort set alle i vores opgang og i vort nabolag. Tanken om at “kreditkøberne” fik anden sortering af brødet har aldrig strejfet mine tanker. Min mor stillede sig heller ikke spørgsmålet: hvis brødet ikke var prima, blev det bare returneret.
Så alt det jeg har lært om brød starter fra dengang og fra bageren, der nok himlede og mumlede halvsjofle bemærkninger om min mor og ciriolina, men aldrig nægtede at tage sit brød tilbage og bytte det med noget, der fik min mors blå stempel. Bageren brokkede sig, når der var for megen fugtighed i luften, hvis der blæste østenvind og en hel masse anden snak, som jeg troede var søforklaringer og dårlige undskyldninger, men som faktisk var bagerhåndværkerens daglige betingelser. Nu ved jeg det.
Hvad jeg ikke vidste var, at en Arnaldo Cavallari, efter endt aktivitet som rallykører og -mester, i 1982 lancerede en Ciabatta Italia. Ciabatta blev fremstillet – bliver fremstillet skulle jeg skrive, selv om det nu har skiftet navn til Ciabatta Naturale – med Cavallaris mel “tipo 1 Italia”. Melet går efter betegnelsen “00”, “0” alt efter hvor hvidt det er, dvs hvor lidt klid det indeholder. Melet fra Cavallaris mølle i byen Adria ved floden Po’s delta, indholder en høj procentdel af både klid og gluten og er således mere egnet til lange hævninger. Han kalder det “Tipo 1 Italia”. Det startede, dengang i 1982, som en sund reaktion over for alle de ekstra “forbedrende” ingredienser, der havde fundet vejen til melsækkene også i Italien, de i Danmark famøse bagermix. Cavallari re-introducerede de lange hævetider, der garanterede et mere smagfuldt og sprødere brød. Cavallari holdt praktiske kurser for de bagere, der ville bruge hans metode - og naturligvis hans mel. Som attest for dette samarbejde fik bagerne lov til at udstille skiltet, som vor vinven har set på en bagerdør i Padova og Venedig.
BILLEDET
I spørger også om andre ting end brød. For eksempel har flere skrevet og spurgt, hvem der har malet det billede jeg har brugt som julehilsen. “Det har jeg gjort, i min fritid” var det umiddelbare svar, men bare det var sådan! Billedet, som måler 50,5 x 40 cm og som befinder sig i Wallrat-Richartz Museum i Köln, er et sent værk af Stephan Lochner, som malede det fire år før sin tidlige død som tooghalvtredsårig i 1452. Billedets titel er “Guds mor i rosenlysthuset” og jeg har det fra forsiden af et gammelt svensk julehæfte “Julstämning”. Jeg ville gerne have sendt et rigtigt postkort med en personlig julehilsen, lige som ifjor, da det i realiteten for mig smager lidt af overfladisk smutvej denne senden af julehilsen pr. e-mail. Men iår har vi været noget underbemandet og I har også gjort jeres for at holde os til ilden. (Tak!).
JANUARUDSALGET
Det er derfor, at der ikke kommer noget decideret januarudsalg: snarere et nænsomt og pietetsfuldt rydop af restpartier og nypræsentation af andre, bedre vine som af en eller anden grund er undgået jeres opmærksomhed. Vi starter med dagens to opsigtsvækkende tilbud: se senere i mailen. Ellers fortsætter jeg min søgen efter gode til fremragende vine til fornuftige priser. Alt dette i håbet om at I fortsat vil kunne leve med mine humane avancer og ikke spørger – som den vinven der skrev om emnet - om jeg også vil sælge “vine til kostpris”. En uskik som jeg ser begynder at sprede sig på nettet, en importør her, en landsbypræst der.
Vin til kostpris? Ligner jeg sådan én? Nej, vel? Jeg vil helst fortsætte med så gode vine som muligt, med priser alle kan forstå. Sådan lidt som en dieseldrevet maskine, der holder tiden og distancen. Definitionen “vin til kostpris” er iøvrigt noget nonsens, fordi der ikke findes handlende, der kan leve af at sælge til kostpris. Ergo er det noget af en falsk varedeklaration: idet “at fortælle forbrugeren hvad kostprisen er” er noget helt andet end “at sælge til kostpris”. En lille sproglig finesse som vi alle kan leve med, hvis vi ikke tager dets budskab for gode varer og så længe vi er tilfredse med den vin, vi køber og den pris vi giver. Uanset (eller til trods for) vinhandlerens påstande! Som det med mails’ene ovenfor, der er jo plads til alle.
DET NÆNSOMME OG PIETETSFULDE 1. RYD OP TILBUD
Vi starter med et Amarone-sæt:
Fra venstre:
For at bestille send blot en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
med teksten”AMARONE” i Emne/Subject.
Rydopprisen er 1.104,- kr. Levering: 100,- kr. overalt i landet. Afhentningsrabat 3%.
Tilbuddets sammensætning kan ikke ændres.
SOLUR
Under rydoparbejdet er der dukket op fem SOLUR kasser. Uafhentet? ubetalte? glemte?
Når nu er de til salg igen:
* 3 x I Pianetti 2005 Sangiovese Toscana IgT 56,- kr.
* 3 x Morellino di Scansano 2005 DOC 69,- kr.
* 3 x Carato 2004 Toscana IgT 79,- kr.
* 3 x Le Spiaggiole 2004 Toscana IgT 115,- kr.
* Ialt 957, - kr.
* minus RABAT på ERIKS (an)befaling 261,- kr
* IALT 696.- kr.
Se den oprindelige mail her...
Ciao ,
Carlo
Åbningstider på lageret beliggende Skodsborgvej 48 A kld i 2830 VIRUM
Onsdag den 2. januar: LUKKET pga Status . Dog sendes fragten til provinsen.
Torsdag den 3. januar: LUKKET pga Status. Dog sendes fragten til provinsen
Fredag den 4. januar: 12:00 til 17:00
Lørdag den 5. januar: LUKKET
Søndag den 6. januar: LUKKET
Mandag den 7. januar: 14:00 til 17:00
Tirsdag den 8. januar: 14:00 til 17:00
Onsdag den 9. januar: 14:00 til 17:00
Torsdag den 10. januar: 14:00 til 17:00
Fredag den 11. januar: 12:00 til 17:00
Lørdag den 12. januar: LUKKET
Søndag den 13. januar: LUKKET
< Forrige |
---|