Kære Vinvenner,
Især jer, der lige som jeg har denne lyst til at udforske den mangfoldige italienske vinverden, kan glæde sig i dag: her er der vin til vor kam. Kast den første bestilling, den der har hørt om
groppello-druen før. Fordi hvis I hørt om groppello før, så ved I at det er en dejlig drue, i familien med nebbiolo og pinot nero; I ved også at det er den drue, der dyrkes i den skønne, skjulte Valtenesi-dal, på den vestlige bred af Gardasøen. Vi er i provinsen Brescia og selv om groppello druen findes hist og pist i stort set hele Norditalien, er det her at den
giver de bedste resultater. Både når den vinificeres solo og når den blandes med andre vine.
Navnet betyder noget i stil med “knude” (på dialekt “gropo”) og det refererer til klasens udseende, som netop er tyk og kompakt.
Når vinen fremstilles med minimum 85% af druen lige som i dagens GROPPELLO 2006 Garda Classico fra La Básia, har vi en delikat, rund rødvin, som er nem at drikke. Farven er rubinrød og som altid i Groppello-vinen noget lysere end fx en Barbera, en Dolcetto eller andre vine fra druer, hvis skal er tykkere og indeholder mere farvestof. Vinen går fint til alle slags hovedretter og til ikke for lagrede oste. Også prisen (69, kr.) indikerer, at det drejer sig om en bedre daglig vin, hvis milde garvesyre bærer en del af smagen og gør vinen både tiltalende og særdeles anvendelig.
Som nummer to fra venstre ser I MARTÌ, en rødvin hvor groppello bliver blandet med barbera, marzemino og sangiovese. Martí er en Garda Classico Rosso Superiore, som har undergået en atten måneders lagring, hvoraf de ti på træfade. Denne årgang 2003 er klar nu og vil være velegnet til rødt kød, stuvninger, krydrede retter og lagrede oste. Farven er dybere end den almindelige Groppello og den byder på nogle kønne nuancer af rav. Garvesyren er ret blød, smagen er både sammensat og vedvarende. MARTÌ 2003 er drikkeklar og kan gemmes to-tre år endnu.
Den tredje vin fra venstre er La Básias visitkort: den røde PREDEFITTE. Navnet betyder “fitto di pietre” dvs “fuld af sten”, og det er både navnet på vinmarken og på vejen op til gården. Predefitte fremstilles af druerne marzemino for størstedelens vedkommende, samt barbera og rebo (rebo er teroldego x merlot). En ret spændende vin, unik i sin sammensætning. Farven er rubinrød med lilla kanter. Duften giver et tiltalende sampsil mellem kirsebær og skovbær. Smagen er tør, fyldig og harmonisk og den breder sig både i glasset og i ganen med vedvarende nuancer af ristede nødder og lakrids. En “vino importante” der dog er nem at drikke og finder sin bedste kombination med rødt kød, vildt og lagrede oste. Den 2004, som jeg tilbyder nu, vil kunne holde sig i god form til 2010-2012.
Med sine kun fire hektar vinmarker er La Básia det, som man vil kalde en “boutique winery” i Californien. Vinene bærer præg af den omhu og det udvalg, som producenterne opererer med. Størstedelen af produktionen udgøres af Chiaretto, den klassiske rosé, som jeg præsenterede den 27. juli i år: “På fransk kaldes den sarte rosa farve for “pelure d’oignon” dvs løgskal. Rosé-elskere, der ved hvor god maden bliver, hvis man sipper et glas kølig rosé, mens man laver maden, kan tage forskud på glæderne: prisen er 71,- kr. for årgang 2006 og 74,- kr. for årgang 2007. “Chiaretto” fremstilles af druerne: groppello 60%, barbera 20%, sangiovese 15%, marzemino 5%. De giver en let men saftig og mineralsk rosé, der er velegnet netop som aperitif men også til skaldyr, muslinger, retter med æg og ja, asparges. Nydes kølig: 10-12 grader.“
Jeg er sikker på, at vinelskerne vil sætte pris på disse mindre kendte men dejlige og personlige vine.
Der er som sædvanlig intet minimumkøb. Mit forslag denne uge sætter fokus på de røde: en kasse med fire flasker af hver vin.
For at bestille en kasse indeholdende:
send blot en svarmail med teksten “BASIA” i Emne/Subject.
Prisen er 1.028,-. Levering 125,- kr. overalt i landet.
Ciao,
Carlo
Se også www.labasia.it
PS:
SCOOP’et er begyndt at rykke og de første kommentarer tyder på en succes. Jeres ros går i de fleste tilfælde på den meget positive udvikling vinen har i glasset og hvor godt sjatterne smager dagen efter. Megen ros også for forholdet mellem pris (69,- kr.) og vinens kvalitet.
http://www.carlomerolli.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=449&Itemid=93
PPS:
BANANER-tiltaget er blevet godt taget imod og nu kan det ses opdateret på af hjemmesiden:
http://www.carlomerolli.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=449&Itemid=93
OBS! ÆNDRING AF ÅBNINGSTIDERNE på det nye lager beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:
I DAG: Onsdag den 24. september: LUKKET
Torsdag den 25. september: 14:00 til 17:00
Fredag den 26. september: 14:00 til 17:00
Lørdag den 27. september: LUKKET
Søndag den 28. september: 12:00 til 15:00
Mandag den 29. september: 14:00 til 17:00
Tirsdag den 30. september: 14:00 til 17:00
Onsdag den 1. oktober: LUKKET
Torsdag den 2. oktober: 14:00 til 17:00
Fredag den 3. oktober: 14:00 til 17:00
Lørdag den 4. oktober: LUKKET
Søndag den 5. oktober: 12:00 til 15:00
< Forrige | Næste > |
---|