Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

12.11.2008 Sassine

Kære Vinvenner

sassine.jpg


Der skulle have været druer på billedet, i stedet for oliven. Retten jeg tænkte på var “andebryst med druer” og er meget fint afstemt efter årstidens produkter. Afstemt er også vinen: Le Sassine i den nye årgang 2005. Det er en Valpolicella Classico Superiore fremstillet efter ripasso-metoden(*). Druerne stammer fra en vinmark, netop Le Sassine, der er 2,4 hektar stor og hvor vi finder både gamle og nyplantede vinstokke samt nogle af de mindre kendte og traditionelle druer. Det er disse druer, der går under den samlede betegnelse "andre druer " her i denne mail: forselina, negrara, pelara, barbera, oseleta, croatina, merlot og montepulciano.
Hvorfor så mange druer? I de gamle dage - de gamle dage var for blot fyrre år siden! - garderede vinbønderne sig mod dårlig høst ved at plante druer, der havde forskellige modningstidspunkter og hvis kvaliteter kunne supplere manglerne på de andre. Den ene drue gav farve, den anden mere sukker osv. Dyrknings- og kælderteknik idag har gjort det af med dette behov, og fint med det, men vinene er generelt blevet unægteligt mere ensartede, mere strømlinjede i deres væsen.

Ikke denne ripasso Le Sassine som bevarer sin markante profil og store smagskoncentration år efter år og denne 2005 har fået ros allevegne. En rigtig efterårsvin der er velegnet til stort set alle retter og som solo i tide og....utide. Det er netop denne vin, der er årsagen til at Le Ragose overhovedet eksisterer! Arnaldo Galli – som han elsker at fortælle – var landbrugskonsulent og
travede Valpolicella tynd.
En dag for han vild og standsede bilen for at spørge en bonde om vej, der sad uden for sit faldefærdige hus. Bonden var indflytter fra Calabria, han ejede jorden, men var utilfreds fordi det var “terra magra”, mager jord. Han dyrkede kun druer til sit privatforbrug af vin, resten var til græsning for sine får. Bonden tilbød Arnaldo et glas vin, den han selv fremstillede og så var Arnaldo solgt. Han spurgte hvor druerne kom fra og bonden pegede på vinmarkerne i Montericco, “den frodige bakke”. Dengang boede familien Galli på en femte sals lejlighed i den pæne borgerlige del af Verona. Salig Marta var husmor og Marco og Paolo to almindelige skolebørn. Ugen efter var alle i gang med at luge og rydde op i det, der senere skulle blive Le Ragose. Det var i 1969.

Og Le Sassine? Vinmarken hed jo Montericco og det gjorde vinen også i de par første år. Senere blev Le Ragose medlem af en vinproducentforening, hvor Pasolini Dall’Onda i Emilia Romagna også havde en vin, der hed Montericco. Da den havde eksisteret længere, blev de to kollegaer enige om, at Le Ragose havde vigepligt og Montericco tog navneforandring til Le Sassine.

Der er intet minimumkøb, men efter at have smagt denne vin, vil I give mig ret, at der heller ikke burde være maximumkøb!! Mit forslag: for at bestille en kasse med seks flasker Le Sassine Valpolicella Classico Superiore 2005 DOC send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “SASSINE” i Emne/Subject.
Pris: 630,- kr. (6 x 105,-). Fragt fra 1 til 13 flasker: 125,- kr. overalt i landet.


VINSMAGNINGEN den torsdag den 20. november. BAROLO, PIEMONTE  & håndværksOSTE fra Val d’Ossola

Pudsigt nok er der pænt med tilmeldinger til aftenseancen, men der er stadigvæk plads om eftermiddagen. Er I gået glip af indbydelsen, kan I rekvirere den her ved at sende en mail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “INDBYDELSE” i Emne/Subject.

Der har sneget sig et par ekstra flasker ind på listen og en Piemontevin, som jeg er sikker på vil være svaret til jeres bønner ifm. decembermad. Her kan jeg kun afsløre navnet: FICOROSSO og druesammensætningen: vespolina, nebbiolo, uva rara. Mums!
I øvrigt: ostefreaks kan belave sig på en smagsoplevelse af de store!

ZANOVELLO

  • Zanovello 2006 Cabernet IgT er p.t. udsolgt. Det skyldes ikke kun de gode anmeldelser på "Gastro" og især "Gymnasieskolen", men også den kendsgerning at vi har haft tilbud på vinen som SCOOP nu i et stykke tid.

Vinen skulle gerne være på lager igen ultimo uge 48, måske lidt før.
Samme årgang, samme aftapning og naturligvis samme pris.

Der er åbnet en reservationsliste og hvis I er interesseret, skriver jeg jer gerne på den.

Ciao,

Carlo

OBS! ÆNDRING AF ÅBNINGSTIDERNE på det nye lager beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte: (indgang MODSAT SIDE = på højre side af vores røde bygning!)

I DAG:  Onsdag den 12. november: LUKKET
Torsdag den 13. november: 14:00 til 17:00
Fredag den 14. november: 14:00 til 17:00
Lørdag den 15. LUKKET
Søndag den 16. november: 13:00 til 15:00
Mandag den 17. november: 14:00 til 17:00
Tirsdag den 18. november: 14:00 til 17:00
Onsdag den 19. november: LUKKET
Torsdag den 20. november: LUKKET –Brezza& ost smagning
Fredag den 21. november: 14:00 til 17:00
Lørdag den 22. november: LUKKET
Søndag den 23. november: 13:00 til 15:00
Mandag den 24. november: 14:00 til 17:00

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

WEBSHOP!

WEBSHOP