Kære Vinvenner,

“Åh nej”, tænkte jeg “ igen en af disse situationer: forældrene har knoklet underbukserne i laser, har skabt en velstand, der har garanteret børnene tryghed og penge til højere uddannelse og rejser.
Alle glade? Næh, børnene vil videre, de vil ikke kun nøjes med velstanden: de vil også have berømmelsen, accept, anseelse og – i vinens verden – fine pointtal i vinguiderne.” Hvem der bare havde en rig far! Min far er faktisk ret gavmild, men måske skyldes det, at han ingen penge har. Gad vide hvordan han ville have været, hvis han havde været stenrig. Ikke at han nogensinde har været pengefattig, men sådan altid uden fast indtægt. Penge var ikke noget jeg nogensinde har hørt mine forældre tale om. Hvis vi havde dem, så var de dér og der var ingen grund til at nævne det. Hvis vi ikke havde dem, så var det lige så omsonst at tale om dem. Det var min fars filosofi og min mors arbejde som vice-vicevært, der klarede os igennem halvtredserne og tresserne i Rom. Nu skal I ikke tro, at min far er et arbejdsky element. Han var – og er – antikvitetshandler. Han er syvogfirs år og tjener stadigvæk sine penge og ofte flere end jeres vinhandler.

Når jeg nævner ham, er det fordi sådan en positiv utilfredshed med min far har jeg aldrig haft. Jeg ønskede at følge ham i hans fodspor, men nix: “Det er alt for usikkert: du skal have dig et fast job med sikker månedsløn! ”tordnede min mor, hvis ord i visse sammenhænge var højesteret.

Det er derfor, at jeg var lidt i syv sind, da Nicola Lucca, sønnen i Dessilani vinfamilien, for et par år siden annoncerede, at han havde tænkt sig at gå i gang med en nicheproduktion af kvalitetsvine. Han havde allieret sig med to ligesindede vinbondesønner og havde startet produktionskooperativet “Il Chiosso” (“Klostret” eller “Den lukkede have”).

For en måned siden sendte han prøverne og jeg må indrømme, at Åh nej-fornemmelsen meldte sig igen. “Hvis jeg synes, at vinen er noget bras, så siger jeg det til ham råt og brutalt.” Etiketten varslede intet godt: et astrolab, et gammelt instrument til måling af himmellegemers bevægelse: “Sigtes der højt ?......” Vinens navn: Ficorosso (“Det røde figentræ”) kan lyde fint i danske ører, men det har en noget komisk klang på italiensk.

Jeg ventede nogle dage, før jeg smagte vinen. Jeg ville være i et positiv “mood”. Nogle smager på vine for at finde dens mangler. Andre smager på vine for at finde dens gode side. Jeg hører til denne sidste kategori. Alle kvinder er smukke. Alle steder har deres skønhed. Alle klokkestrenge har deres charme. Jeg samler på klokkestrenge. Det ville min far ikke synes om og det gør min familie nu heller ikke, men det giver jer en idé om, hvor mild jeg er som vindommer: mild men partisk.

Lad os indrømme det: hver gang vi får tilbudt en ny vin, er vi altid lidt spændte, vi håber altid på, at der er en ny smag, en ny verden der vil åbenbare sig under vor næse. For os garvede vinelskere sker det desværre alt for sjældent. Næsten aldrig. Det skete med Ficorosso.

Det er en ny smag! I starten virker vinen blid og blød lidt à la Bardolino, neutral rund og à la “havde-vi-brug-for-den?” Men det er et indtryk, der snyder. Lidt efter lidt åbner vinen sig uden at miste sin lethed, som pludselig bliver til elegance og den understøtter en magtfuld mundfuld af ægte Piemonte-fornøjelse. Smagsindtrykkene varer længe ved ganen - længe nok til at I vil tænke - “mums! jeg må have et glas til.” Denne Ficorosso er den dejligste vin jeg har smagt længe og det er her nødvendigt med en advarsel: pas på fordi flasken bliver tømt, før I har lagt mærke til det!

Jeg ringede til Nicola både for at give ham og hans partnere den fortjente ros og for at få lidt tekniske data om vinen. Jeg lagde ud med “Har du selv lavet den?” Nicola gav et loyalt og ærligt svar: “Mine partnere og jeg“. Pause. “Og så har vi fået en hjælpende hånd fra Dante Scaglione”. Det forklarede en ting eller to. Dante Scaglione havde været indtil marts i år og i de sidste seksten år chefvinmager hos Bruno Giacosa i Neive. Vinelskerne ved, hvem Bruno Giacosa er. For de andre, der først nu tilnærmer sig den italienske vinverden, kan Bruno Giacosa defineres med ordene “ingen over, ingen ved siden af”.

Nu kunne jeg bedre forstå den ualmindelige vellykkede forening af styrke (13,5%) og elegance. Druerne stammer fra vinmarker i Gattinara og Ghemme: nebbiolo, vespolina og uva rara. De nordlige nebbiolo er vanskelige at håndtere, men de kan præstere en ekstraordinær finesse. Lige som i denne Ficorosso. “Og navnet?” “I de gamle dage plejede man at plante figentræer omkring vinmarkerne, både for frugten og for at “distrahere” insekterne og fuglene væk fra druerne. Vi syntes det var et passende navn, da vi har travet vinmarkerne rundt for at finde de ældste vinstokke og har snakket med mange ældre vinfolk.”

Gamle vinplanter: det var også en del af forklaringen. Moden frugt, krydderier, balance og den vedvarende smag, den dybde, som man ikke forventer! Jeg gik over i realitetsforhandlinger: sådan en vin måtte I præsenteres for! Produktionen er på knap tretusinde flasker og en tredjedel er havnet på lageret i Holte.
Vent nu ikke på at vinen får rosende anmeldelser hist og pist: ta’ min anbefaling og køb en kasse med seks flasker med det samme. I øvrigt og ikke at det betyder noget, men FICOROSSO besidder de fornødne kvaliteter for at klare det klassiske spørgsmål: “Hvilken type vin kan du foreslå, der kan hamle op med flæskesteg med brunede kartofler og rødkål?” Så er det også sagt.

For at bestille en kasse med seks flasker FICOROSSO(*) send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “FICO” i Emne/Subject. Prisen er  570,- kr. ( 6 x 95,-). Fragt fra 1 til 13 flasker: 125,- kr. overalt i landet.

Ciao,
Carlo

(*) Ficorosso er en VdT dvs en bordvin. Vinloven i Piemonte inkluderer ikke IgT: enten er vinene DOC-DOCG eller VdT , Vino da Tavola, bordvin. Da druerne kommer fra to forskellige kommuner kan vinen ikke være DOC-DOCG og må nøjes med Vino da Tavola kategori. Som bordvin er det forbudt at nævne årgangen på etiketten men høsten er den gode 2004.

PS: Parmigiano Reggiano er kommet. Prisen uændret: 200,- kr./kg. “Ostenes kejser” kommer i vakuumpakker à ca. 1 kilo. Kan den sendes sammen med vin er fragten for osten 0,- kr. Ved forsendelse af kun ost er fragten: 50,- kr. Osten er udvalgt af ostemanden Beppe Castagna, som kommer og giver smagsprøver af alle sine oste nu på torsdag. altså i morgen den 20. november. Der er stadigvæk plads i 14:30 til 18:00 seancen. Programmet kan forlanges ved at sende
mig en mail med teksten “PROGRAMMET” i Emne/Subject.

PPS: Carnaroli løse ris til risotto (og ris à l’amande) kommer i vakuumpakker à 1 kilo og koster 40,- kr.

OBS! ÆNDRING AF ÅBNINGSTIDERNE på det nye lager beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte: (indgang MODSAT SIDE = på højre side af vores røde bygning!)

I DAG:   Onsdag den 19. november: LUKKET
Torsdag den 20. november: LUKKET – Piemonte & Ost smagningen!
Fredag den 21. november: 14:00 til 17:00
Lørdag den 22. november: LUKKET
Søndag den 23. november: 13:00 til 15:00
Mandag den 24. november: 14:00 til 17:00
Tirsdag den 25. november: 14:00 til 17:00
Onsdag den 26. november: LUKKET
Torsdag den 27. november: 14:00 tikl 17:00
Fredag den 28. november: 14:00 til 17:00
Lørdag den 29. november: LUKKET
Søndag den 30. november: 13:00 til 17:00