Kære Vinvenner!
Hvordan skal jeg kalde den vinven blandt jer, der har bestilt hele fem “Tip-en-fjende”-kasser? En paladin? En korsridder? En gardist? En mand med mange... fjender? En klog investor? Eller måske er “missionær” det rigtige ord?
Tilbuddet har formået at få hele fire “neutrale” ud af skærmen og jeg håber, at flere andre vil gribe denne unikke chance for at stifte bekendtskab med mit sortiment. Og blive ved med at bestille i fremtiden. En vinven skrev, at hun gerne ville bruge kassen til at overtale de andre i sin private vinklub (*), men hun manglede lidt flere oplysninger om det hun kalde “våbnet”.
Info om vinene kan I få ved at benytte dialogboksen på hjemmesidens forside: skriv vinens navn ind i den, tryk på “søg” og der vil dukke links op til den mail, hvor vinen er omtalt og andre links, hvor vinen også er omtalt. Jeg er ikke så meget for vinbeskrivelser à la bagetiket, hvor alle vine naturligvis smager godt, kommer fra sydvendte skråninger, er bløde, har karakter og passer stort set til alt (det sidste kan jeg dog tilslutte mig! jvf. sidste uges mail). Jeg stoler mere på jeres mening og kan hurtigt fra dagens mailbestillinger og dankortrulle se, om en vin er faldet i god jord hos jer eller ej.
Det er derfor, at jeg ofte støtter mig til andre folks meninger og vinanmeldelser, især hvis de omtaler mine vine på en.... fordelagtig måde. For eksempel vil en tur på vinhulen.dk og vinavisen.dk give jer en del info og neutrale vurderinger af mine vine. Jeg hører tit fra jer, at vinavisen.dk er meget “generøs” i sine vurderinger. Skinnet bedrager: det er rigtigt, at der drysses mange fire og fem stjerner, men I glemmer, at vine, der kun har fået en eller to stjerner, frasorteres: de bliver ikke anmeldt. Både vinhulen.dk og vinavisen.dk arbejder med et panel af smagere og det giver altid en mere balanceret anmeldelse.
Vinvennen (veninden), der ønskede sig mere info om “våbnet”, har fået det tilsendt. Det kan I da også ved at sende mig en svarmail. Beskrivelsen følger med hver kasse: men vær advaret om, at det er mine personlige, partiske
og hver-so-bedst-om-sin-gris vurderinger.
På billedet ovenfor kan I se selve “våbnet”, tolv state-of-the-art vine fra mit aktuelle sortiment, som fra venstre af omfatter:
Detail prisen er 1.581,50 minus: “TIP EN FJENDE”-promotions rabat 621,50 “TIP-EN-FJENDE”-pris: 960,- kr.
VIGTIGT: denne promotions formål er det man kalder “kundeakvisition”, dvs at gøre flere vininteresserede “fjender” og “neutrale” opmærksomme på mit sortiment. Med den forhåbning at de så vil “hænge på” eller “ved”. Derfor gælder dette tilbud kun ved fakturering og levering til personer, som ikke har købt før.
Hvad så med vennerne, de trofaste? Skal de ikke have en chance for at benytte sig af denne ekceptionelle promotion? Jo, men først ved køb af to TIP-EN-FJENDE kasser. Mit håb er naturligvis, at de vil beholde den ene kasse og “placere” den anden videre hos en formodet “fjende”.
For at bestille en kasse send blot en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
med teksten “FJENDE” i Emne/Subject. Pris 960,- kr. Fragt 125,-kr. overalt i landet
For at bestille to kasser send blot en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
med teksten “VINVEN” i Emne/Subject. Pris 1.920,- (2 x 960,- kr.). Fragt 165,- kr. overalt i landet.
Kassens sammensætning kan ikke ændres. Promotionen gælder indtil vi har..... overvundet eller omvendt et tilpas antal “fjender”.
Ciao,
Carlo
PS : Det var Hvalsø station, der var afbildet i den seneste mail. Vinvennen Flemming Andersen var den første til at gætte korrekt. Han modtager Barolo-kortet med posten. Andre har svaret med lige så forskellige steder som Skævinge og .... Rom.
OBS! ÆNDRING AF ÅBNINGSTIDERNE på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:
(indgang MODSAT SIDE = på højre side af vores røde bygning!)
IDAG: Onsdag den 29. juli: 14:00 til 17:00
Torsdag den 30. juli: 14:00 til 17:00
Fredag den 31. juli: 14:00 til 17:00
Lørdag den 1. august: LUKKET
Søndag den 2. august: 13:00 til 15:00
Mandag den 3. august: 14:00 til 17:00
Tirsdag den 4. august: 14:00 til 17:00
Onsdag den 5. august: 14:00 til 17:00
Torsdag den 6. august: 14:00 til 17:00
Fredag den 7. august: 14:00 til 17:00
Lørdag den 8. august: LUKKET
Søndag den 9. august: 13:00 til 15:00
< Forrige | Næste > |
---|