14.10.2009 Tre glas
Kære Vinvenner,
Det er sikkert ufatteligt for en del af jer, at vinguiden ‘I Vini d’Italia 2010’, i folkemunde ‘Gambero’, har tildelt de eftertragtede tre glas til en Lambrusco. Det er en “first time ever” og det blev: Lambrusco di Sorbara Vecchia Modena PREMIUM 2008 fra Chiarli 1860.
Jo, jeg har nogle flasker af den på lager, endda til vinterpris (69,- i stedet for 85,-). Det er på en måde sjovt, fordi af alle mine Lambrusco er PREMIUM den, jeg holder mindst af: perfekt og denominationen tro med sin sarte lyse røde farve, men en streg for citronsaftagtig selv for mig, der gerne drikker Lambrusco til morgenmad.
Det lå i luften, at guiderne skulle begynde at rette blikket mod de vine “der driks” og droppe de bamsede supervine, der konstrueres i kælderen for at please det nordamerikanske marked, et marked der ikke længere har de penge, der skal til for at blive pleaset. Vinguiderne er begyndt at revurdere de “indfødte” vine på en positiv måde, de naturlige vine og vine fra mindre kendte denominationer.
Det velansete Enogea giver for eksempel gode anmeldelser til vore Begarelli og Battagliola Lambrusco di Sorbara Begarelli: 85,- Vinterpris: 75,-. Blommerød, lys, meget fyldig og læskende Battagliola Lambrusco Grasparossa di Castelvetro 85,- Vinterpris: 65,-.
Så: hvis I skal være “trendy”, med på noderne eller bare smage hvad er det for en størrelse denne hersens Lambrusco er, kan I bare sende mig en svarmail og bestille løs. Listen over Lambusco og vinterpriserne kan I se her:
http://www.carlomerolli.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=165&Itemid=93
Vinguiderne er også begyndt med at fokusere på vine der byder på et godt forhold mellem pris og kvalitet. Sådant et godt forhold bydes sikkert af sidste uges scoop: Chianti Superiore 2007 DOCG fra Pietro Majnoni. Jeg siger det med en vis sikkerhed, fordi I har bestilt og genbestilt otteogfirs karton mere end jeg havde på lager! Hjælpen er på vej, men de nye bestillinger kan først ekspederes i næste uge. Heldigvis er det efterårsferie, så mon ikke vi kan nå at ekspedere alle i god tid? Fortrin naturligvis til de vinvenner der har betalt: forsinkelser kan som sagt ske, men ikke længere end til weekenden, da “kavalleriet” gerne skulle komme til undsætning allerede nu på fredag. Kommer I langvejs fra for at hente Superiore i dag onsdag og i morgen torsdag: ring venligst 4585 1978 i forvejen for at checke at vinen er på lageret.
Flere har spurgt om både hvor længe denne 2007 kan gemmes, og om vinen kan holde i bastflasken engang noget af vinen er drukket. Som I ved, er store flasker bedre egnede til at gemme vin i end de små flasker. Bastflasken er derfor ideel til henlæggelse – hvis man altså finder en måde at have den liggende på! - Denne 2007 vil udvikle sig positivt frem til 2012. Til det andet spørgsmål vil jeg sige, at vinen vil holde sig fint op til tre dage i den
halvtomme bastflaske. Jeg har gjort eksperimentet ved at stille bastflasken ude i haven: efter to døgn var vinresten stadigvæk dejlig.
Så er der det spørgsmål, som måtte komme. Og det kom også: “Hvis Superiore fandtes i 75 cl flasker, vil jeg hellere have det. 1,5 l er lige i overkanten til 2 mennesker, hvis man starter madlavningen med et glas hvidvin.”
Jo: Superiore findes også i almindelige flasker. Samme vin. Den ser sådan ud:

Det er samme vin, men jeg må sige, at jeg fandt at vinen i bastflasken bød på en lidt mere tiltalende bouquet. Hvilket blev bekræftet af Pietro, der sagde: “I den almindelige flaske er vinen stadigvæk noget lukket.
Bouquet’en vil udvikle sig enten ved en ordentling iltning af vinen før serveringen og/eller med et par år på flaske.”
Der er p.t. cirka 240 flasker på lager og sekshundrede til er på vej. Efter det, er vinen udsolgt hos Pietro. Prisen er 75,- kr. flasken. Prisen er højere end bastflaskens pris, fordi Pietro, som er en ivrig “trombettista”, støtter musikforeningen Prima Materia ved salget af denne vin.
For at dulme lidt på prisforskellen vil Pietro sende tyve billetter til det lotteri, som er annonceret på foreningens hjemmeside. Billetterne kan købes separat (75,- kr.), men jeg vil “smide” en billet i de første tyve kasser af denne vin.
For at bestille en kasse med 12 Prima Materia Chianti Superiore 2007 DOG send blot en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
med teksen “PM” i Emne/Subject. Pris: 900,- (12 x 75,-). Fragt 125,- kr. overalt i landet.
De første tyve bestillere af 12 flasker vil modtage en billet for deltagelse i lodtrækningen omtalt på foreningens hjemmeside. Der er naturligvis intet minimum køb.
I kan kigge lidt på foreningens aktiviteter lotteriet og præmien her: www.primamateria.it.
Der sker andre ting på vinfronten og jeg resumerer herefter:
GRUPPEKØB: Shará 2005 er lykkedes og jeg vil begynde at sende fakturaerne i løbet af ugen. De vinvenner, der har tilmeldt sig Gruppekøbet, kan hente vinen på lageret allerede nu.
CERRATI 2004 BAROLO: De allersidste 1.200 flasker er nu på lager. Cascina Cucco har sendt også sekshundrede flasker af deres Barbera d’Alba 2008. Prserne uændret : hhv. 165,. og 85,-.
Jeg pønser på et Gruppekøb igen og vil skrive om det i én af de kommende mails. Tænker I på at bruge vinen til gaveformål m.m. send mig en mail med jeres ønsker og behov.
Ciao,
Carlo
PS:
Om VinAbonnement:
http://www.carlomerolli.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=28&Itemid=68
PPS
Jeg kunne godt tænke mig at høre kommentar m.m. fra de vinvenner der har bestilt:
http://www.carlomerolli.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=549&Itemid=93
OBS! ÆNDRING AF ÅBNINGSTIDERNE på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:
(indgang MODSAT SIDE = på højre side af vores røde bygning!)
I DAG: Onsdag den 14. oktober: 14:00 til 17:00
Torsdag den 15. oktober: 14:00 til 17:00
Fredag den 16. oktober: 14:00 til 17:00
Lørdag den 17. oktober: LUKKET
Søndag den 18. oktober: 13:00 til 15:00
Mandag den 19. oktober : 14:00 til 17:00
Tirsdag den 20. oktober: 14:00 til 17:00
Onsdag den 21. oktober: 14:00 til 17:00
Torsdag den 22. oktober: 14:00 til 17:00
Fredag den 23. oktober: 14:00 til 17:00
Lørdag den 24. oktober: LUKKET
Søndag den 25. oktober: åben 13:00 til 15:00