Kære Vinvenner
“Du vil se godt ud
i din fineste balkjole
mens du snubler og svæver
på det slidte gulv
dine diamanthænder
vil favne masser af roser
og vind og biler
og folk fra fortiden
jeg giver dig søde navne
lige når månen synger
og sætter dit ansigt i marmor
oppe på stjernernes bakker
låst i ærmerne
på denne uforanderlige tosse
vil vi danse vort liv væk
i...........
Når nu I får at vide, at det er et engelsk par, der skal ud og danse altså, og at teksten er en oversættelse (min):
HVOR SKAL DE UD OG DANSE HENNE ?
Til de første tre, der kan give det rigtige svar:
Nu er der mange af jer, der vil spørge sig selv, hvad ovenstående quiz har med vin at gøre. De garvede vinvenner ved, at “alt har med vin at gøre”. Især når man er vinhandler og lige har smagt “TRE PIETRE” (“Tre Sten“). Så vandrer mine tanker væk fra daglidagen og jeg tænker på alle
de gode vine i verden, som vi måske aldrig vil opdage. Præcis som denne Tre Pietre. Det er en vin fra en anden verden. En verden som vi ikke kender: Sannio. For de fleste af os (jer!) kunne det lige så godt ligge i det ydre rum.
Jeg gav mig tid til at gensmage denne årgang 2002. Endnu en stor positiv overraskelse fra denne ellers forkætrede årgang! Allerede farven: en dyb, intens rubinrød. Og så “næsen”: et mix af brombær, mineraler og det “søde” fra
fadlagringen. Smagen er lige så fyldig som I kan lide den, med god krop (13,5%), med bløde men mærkbare tanniner og en behersket frugtfriskhed. Meget vedvarende smag og lur mig, om den ikke ville klæde en roast-beef eller
en velhængt steak. Jeg lod den ledsage en pasta al pesto genovese og ingen klage.
Holdbarheden?? Mit gæt er 2002-2016, noget i den stil. Prisen? Hvis det var en Barolo, ville I kaste jer over den. Men fordi den kommer fra den dybe syd eller fra det ydre rum, skal jeg “pushe” den lidt til jeres opmærksomhed. Og det gør jeg med glæde, fordi brødrene Fallutos Corte Normanna (“Normannergård”) er ‘in my (ikke altid) modest opinion’ én af de bedste fortolkere af aglianico druen.
Jo, der bliver brugt barriques, men på en nænsom og elegant måde, der hverken generer mig eller aglianico druen. Tværtimod, må jeg sige, finessen er og forbliver signaturen for denne klassiker TRE PIETRE.
Vinen kommer i en elegant rødlakeret seks styks karton. Ideel også som gavekarton. For at bestillen en kasse med seks flasker send blot en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
met teksten “TRE PIETRE” i Emne/Subject. Pris: 750,- kr. (6 x 125,-). Fragt: fra 1 til 13 flasker: 125,- kr. overalt i landet.
Navnet stammer i øvrigt fra stedet hvor vinmaken ligger: Tre Pietre. Hvis I har tid kig lidt på Corte Normannas vellavede og informerende hjemmeside http://www.cortenormanna.it Jeg fører alle deres vine og I kan forlange en prisliste ved at sende mig en mail.
Lige mens jeg var i gang med at skrive denne mail, ringede telefonen: “Ciao, Carlo. Har du nogle planer for nogle af vore vine til julemarkedet?” Det er Alessandro Palombo fra Luiano: “Synes du ikke jeg har købt nok? Jeg skal have solgt lidt mere, før jeg kan bestille igen. Godt nok er vinvennerne glade for dine vine meeen, det tager sin tid...”
“Hvad kan jeg gøre for dig? Hvad kan vi gøre for at promovere vore vine..?” Alessandro er lige blevet gift og er fuld af entusiasme. Hans hold, Fiorentina klarer sig også godt, så hans optimisme er svær at bremse: “Skal vi holde en smagning i København?” “Nej nej, nu holder alle vinhandlere smagninger: vi venter til februar, når det er koldt og der ikke sker noget...” “Skal vi lave nogle magnum LUI i trægavekasser? Vinen har fået megen ros i de seneste vinguider .... Hvad med et gratis ophold på Luiano til dem, der køber meget...?”
Der er kun én måde for at få producenterne til at tænke sig lidt om: “Alessandro, der er faktisk en måde for at sælge lidt mere af din vin. Det er at betale for fragten. Fragtfriheden plejer at få alle distant friends op af starthullerne, jyderne jubler og fynboerne bliver fyrige...”
“Skal jeg betaler din fragt? Hvad har fragten med det at gøre? Hvad koster fragten?”
“Jeg har forklaret dig det allerede en gang før, i januar i år. Det er ikke min fragt, det er DIN fragt. Med Vingaloppen koster det euro 16,74 for en kasse overalt i landet.”
“Vingaloppen? Hvem galopperer? Hvordan ved jeg, at det hjælper? Hvor længe skulle jeg gøre det?“
“Fordi jeg samler fakturaerne og sender dem til dig: så kan du se, hvor mange af dine vine vi har solgt .....vi kan sige fra nu til den 1. november, OK? Det er ikke noget obskønt eller noget du skal være flov over: det hedder samarbejde Så kan jeg nå at genbestille i god tid til Jul.“
“OK, Antonio (det er hans far) dræber mig, når jeg fortæller ham, at vi er blevet sponsorer for et fragtfirma, der hedder “Vingaloppen” i Danmark, men vi giver det en chance...”
Derfor, til til tangenterne: fra nu til den 1. november i år kan I bestille uden at betale for fragt for Luianos gode vine, som er:
For at bestille send blot en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
og skriv hvilke vine I ønsker. Fragt for Luianos vine alene sponsoreres af producenten: 0,- kr. overalt i landet. (Til de fromme vinvenner der kan finde ud af at spørge: “Hvis jeg henter selv, får jeg så noget rabat?” er det lige så fromme svar: “Nej” Og : fragt på andre vine der evt. bestilles sammen med Luianos vine belastes almindelig fragt. )
Alessandro har samlet her, hvad anmelderne siger om gårdens vine: http://www.luiano.it/dicono.htm
Ciao,
Carlo
OBS! ÆNDRING AF ÅBNINGSTIDERNE på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:
(indgang MODSAT SIDE = på højre side af vores røde bygning!)
I DAG: Onsdag den 21. oktober: 14:00 til 17:00
Torsdag den 22. oktober: 14:00 til 17:00
Fredag den 23. oktober: 14:00 til 17:00
Lørdag den 24. oktober: LUKKET
Søndag den 25. oktober: åben 13:00 til 15:00
Mandag den 26. oktober : 14:00 til 17:00
Tirsdag den 27. oktober: 14:00 til 17:00
Onsdag den 28. oktober: LUKKET
Torsdag den 29. oktober : 14:00 til 17:00
Fredag den 30. oktober: 14:00 til 17:00
Lørdag den 31. oktober: LUKKET
Søndag den 1. november : 13:00 til 15:00
< Forrige | Næste > |
---|