Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

29.11.2009 Ros og Riserva

Kære Vinvenner,
rosogriserva.jpg Da jeg præsenterede dagens vin for første gang, var det i januar i år. Ikke det mest gunstige tidspunkt: “hvid måned” efter julens strabadser og meget begrænset vilje til at smage på vin. Jeg ønsker at anbefale den igen, nu som oplagt emne til ganen og gaven. Prisen er særdeles fornuftig for en Riserva 2005: 90,- kr. Ved køb af seks flasker følger der gratis med vinene en (vin)bæretaske til netop seks flasker. Den italienske tricolore silkesløjfe er en optional: vi binder den gerne på taskens hank og vupti er gaven hjemme.



For at bestille en original – og robust – bæretaske fra Chianti Classico med seks flasker Luiano Chianti Classico Riserva 2005 (*) send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “TASKE” i Emne/Subject. Prisen er 540,- kr (6 x 90,- kr). Fragt: 125,- kr. overalt i landet. Ved køb af fem tasker med vin er fragten 0,- kr. overalt i landet.



Og vinen? Hvordan smager vinen? Jo, dejlig (naturligvis!....): I kan læse alt om den ved at klikke på linket nederst i mailen, men først:
LIDT ROS SKADER JO ALDRIG

Fra en københavnsk vinven, nu i frivillig eksil i Randers, har jeg fået lov til at offentliggøre følgende. Altid godt med lidt ros, især når den ikke kommer..... kun fra mig:

“Og så må jeg bøje mig… du skrev på et tidspunkt at Philipsons Argiano duemillatre(*) ikke kunne måle sig med Majnonis chianti 2007. Det troede jeg ikke på, men nu har jeg gennemsmagt begge vine flere gange – og resultatet af denne smagning falder klart ud til  Majnonis fordel. Argianos vin er i de første indtryk den vin, der dufter af mest, og smagen er også den kraftigste… men hvad er det man kan dufte og smage? Fadet!! Og desværre er der ikke så meget frugt tilbage. Fadet overdøver simpelthen den frugt, der burde være der… Med Majnonis vin er det bare lige omvendt. Her er det den fantastiske frugt, der dominerer. Den er elegant, harmonisk og yderst charmerende, samtidig med at den har saft og kraft. En vin man får lyst til at drikke endnu et glas af, hvorimod Argianos vin mætter hurtigt. Og så har jeg min egen lille undersøgelse: Jeg købte 12 flasker af Argianos og 6 magnum af Majnonis på samme tid. Hvilke flasker er der drukket flest af? 3 stk af Argiano og 3 flasker Magnum af Majnoni – altså dobbelt så mange!! Og en anden lille undersøgelse: Når man går i vinkælderen og står foran  flaskerne, hvilken vin vil man så gerne drikke? Her bliver valget altså Majnonis…
 
Og så mere ros: Baricchi Shara 2002… Har lige drukket den næstsidste – og hvor har den udviklet sig positivt! Da jeg købte den i sin tid, var der bare lidt for meget af det hele både i smag og duft, men ca. 5 år i kælderen har givet den en fin elegance og åbnet den, så den i dag er en meget indtagende vin, med en god dybde og den karakteristiske tørre og krydrede smag, der er så typisk for mange italienske vine.”

(*) “Og mange andre toskanere og Rosso di Montalcino helt op til 115,- kr.” skrev jeg. Nå. Det var ordene. Jeg takker, videregiver rosen til Pietro Majnoni og til Natale Simonetta og fortæller lidt om status for de to vine:

CHIANTI 2007 DOCG: der er de sidste ca. trehundrede flasker på lager af denne vin i almindelige bordeaux-flasker (0,75 cl.) Pris: 75,- kr. Praktisk for dem der ikke kan “magte” en bastflaske à 1,5 liter eller finder den upraktisk. Selve bastflasken er lovet på lager i næste uge og jeg vil skrive om den, når den er hjemme. De vinvenner, der allerede har bestilt, vil modtage en bekræftelsesfaktura i løbet af et par dage.

PINOT NERO BRIGANTE 2002 Langhe DOC: lige som alle vinene fra Cascina Baricchi er den ved at forsvinde stille og roligt, seks flasker hist seksogtredive flasker pist. Godt nok var produktionen ikke stor: 2.000 flasker men denne pinot nero har hurtigt fundet sine fans. Tilbuddet på 135,- kr. flasken ved køb af seks flasker gælder stadigvæk. Ellers er flaskeprisen: 165,- kr.

LIDT ENGROS

Hvis I er momsregistrerede og skal bruge flere flasker eller større portioner, er det altid et godt råd først at kigge på, hvad jeg kan byde på af varer til engros-priser. Forlang listen ved at sende den sædvanlige svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “ENGROS” i Emne/Subject.

Ciao,
Carlo


Apropos ros. Fra dagens vinavisen.dk: fem stjerner ud af mulige fem til “jeres”:

Cascina Cucco, Barbera d'Alba, Italien, 2008  85 kr. “Lækker og meget vellavet rødvin med blød frugt. Glimrende ledsager til kødretter.“

Husk på at ved køb af seks flasker går vinen til 68,- kr. flasken. Bestil den nu hvis I ikke har smagt den: I vil blive glade!

Fra vinhulen.dk fin ros (to glas ud af tre) også til Rinaldis søde Brachetto d’Acqui DOCG 2008, 95,- kr.: Den meget præcise anmeldelse den 29. november siger:

“Rubinrød med lyserødt skum. Næsen er meget sødmefuld med røde bær og et hint af hyldeblomst, rosenblade og jordbær. Smagen er herligt syrlig og sprudlende i mundhulen med en fin frugtsyre, som lige bider til sødmen og skaber balance. Den røde frugt træder i karakter med fed fylde og blød smag. Finalen er blød, viril og lang med fint afstemt palette. En herlighed som kan nydes i litervis. Drik 2009-2010.”

http://www.carlomerolli.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=490&Itemid=93.

“700”- TILBUDDET
Sådan ser “700” gavekarton ud, som jeg tilbød i sidste uge: (de to små glas taggiasche-oliven uden sten i olivenolie er kun til pynt)
rosogriserva1.jpg
OPERATION “STRESSLØS”:
DECEMBER: udover de sædvanlige åbningstider vil der være åbent efter aftale. Kontakt Carlo mindst to dage i forvejen og aftal den tid, der passer jer bedst: telefon 4585 1978 eller mail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

OBS! ÆNDRING AF ÅBNINGSTIDERNE på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:
(indgang MODSAT SIDE = på højre side af vores røde bygning!)

I DAG:   Søndag den 29. november: 13:00 til 15:00
Mandag den 30. november: 14:00 til 17:00
Tirsdag den 1. december: 14:00 til 16:30 OBS! OBS! OBS!
Onsdag den 2. december: 14:00 til 17:00
Torsdag den 3. december: 14:00 til 17:00
Fredag den 4. december: 14:00 til 17:00
Lørdag den 5. december: LUKKET
Søndag den 6. december: 13:00 til 15:00
Mandag den 7. december: 14:00 til 17:00
Tirsdag den 8. december: LUKKET pga firmasmagning
Onsdag den 9. december: 14:00 til 17:00
Torsdag den 10. december: 14:00 til 17:00
Fredag den 11. december: 14:00 til 17:00
Lørdag den 12. december: LUKKET
Søndag den 13. december: 13:00 til 15:00

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

WEBSHOP!

WEBSHOP