Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

03.03.2010 Discriminazione

Kære Vinvenner,

327. Skriver trehundredeogtotisyv. Det er det antal svarmails, som mit geniale tiltag har forårsaget i søndags. Den mail hvis formål var at lokke de kun “skærmkiggende” vinvenner ud af deres passivitet.

Imponerende! tak til alle dem der har svaret. Betyder det så, at vi har 327 nye vinvenner, der er kommet ud af hullet og vil lære vore vines kvalitet at kende?

Bare det var sådan! Alle de 327 mails kom fra etablerede, kendte og købende vinvenner, der skrev, fordi de følte sig groft diskrimineret af tiltaget! Af praktiske grunde har jeg inddelt mails’ene i grupper, alt efter mailens indhold:

(1) De “diskriminerede” (154 mails, 47%)
“Æv” “Øv” “Det kan du ikke være bekendt...” “Jeg føler du forfordeler...” “Vi plejer at købe godt....” “Det er en grov diskriminering....”

(2) De “kreative” (37 mails, 11,3%)
Alle de vinvenner, der pludselig blev klar over, at deres hustru jo aldrig havde bestilt før, de vinvenner, der huskede deres drikkende onkler, fætre og kusiner og som lige så pludselig genopdagede glæden og mulighederne ved at have gode naboer.

(3) De “uanfægtede” (100 mails, 30%)
Vinvennerne der bare har bestilt. Om så det er fordi de ikke har nærlæst hele mailen (det sker, ved jeg), eller fordi de netop har læst den, da tilbuddet var for godt til at være sandt (*), har foretrukket at lade som om, de ikke havde nærlæst den.

(4) De “varationssøgende” (36 mails, 11%)
Hvornår har man sidst hørt om et potentielt bytte, der skriver til jægeren for at diskutere lokkemadens art og mængde? Det sker her. De 36 slumrende vinvenner vågnede godt nok til dåd, men ville gerne have lov til at ændre på kassens sammensætning. Andre, optimister og sikkert begavede ud i statistikkens kunst ville selv vælge seks ens flasker og kun betale den gennemsnitlige pris, som jo var 133,33 kr. (800 divideret med 6)!

SVARET

Jeg kan godt forstå, at sådan et megatilbud (*) lokkede mange. Det er en besparelse, der batter!

Af de fire grupper fik kun gruppe nr. 2, de “kreative”, lov til at købe. Det er naturligvis noget af en....fortolkning af betingelserne, men reglerne er nu engang reglerne. De “diskriminerede” fik et følsomt tak og en dybere forklaring af reglerne for “kundeakkvisition”. Jeg håber det hjalp. De “uanfægtede” blev høfligt bedt om at nærlæse mailen. De “variationssøgende” søger stadigvæk.

Hvis I af ren nysgerrighed ønsker at vide, hvor mange passive vinvenner har ladet sig overtale af det fascinerende tilbud, er svaret: 5! skriver f-e-m. Halló! Hvor er I andre? Vågn op til dåd! Et velkomsttilbud, der er billigere og bedre end dette her (*), behøver I ikke lede efter: det findes simpelthen ikke i hele kongeriet!

Nu er det fint nok, da der kun var øremærket cirka fyrre kasser til projektet, men fem?! Er der virkelig ikke flere derude, der føler sig fristet? Jeg lader lokkemaden stå for de nye og de...kreative: her (*)


DEN INSISTERENDE

Mens jeg var i gang med at skrive denne mail, dumpede der en mail ind med et modbud “I would not refuse”. Da jeg ikke vil blive beskyldt for – igen – at diskriminere, vil jeg fortælle, at mailen kom fra en etableret vinven. Han skulle dog bruge noget god vin dels til en gave, dels til en privat vinsmagning. “Ville jeg give ham samme tilbudspris, hvis han købte tre sæt?” I kan sikkert forestille jer, hvordan jeg vred mig under dilemmaet. Varigheden af pinen blev meget kort, da jeg med mit traditionelle føjelige sind svarede OK. Derfor går tilbuddet videre, således at ingen skal føle sig..... diskrimineret:

For at bestille mindst tre sæt (18 flasker) af LOKKEMAD send blot en svarmail til  Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.  med teksten “DISKRIMINATION” i Emne/Subject. Prisen er 3 x 800,- = 2.400,-. Fragt 165,- kr. overalt i landet.

Ciao,
Carlo

PS
“Esserne” i billedet er fra et af de italienske kortspil. Vidste I, at praktisk talt hver landsdel har sin type spillekort? De viste hedder “piacentine”: de stammer derfor fra Piacenza i Norditalien, men de er faktisk udbredt i hele Centrumitalien.


ÅBNINGSTIDERNE på vort lager beliggende Skovlytoften 1, i 2840 Holte:

I DAG: Onsdag den 3. marts: 14:00 til 17:00
Torsdag den 4.marts: 14:00 til 17:00
Fredag den 5. marts: 14:00 til 17:00
Lørdag den 6. marts: LUKKET
Søndag den 7.marts: 13:00 til 15:00
Mandag den 8. marts: LUKKET (Kun åbent efter aftale)
Fra tirsdag den 9. marts til fredag den 12. marts: 14:00 til 17:00
Lørdag den 13. marts: LUKKET
Søndag den 14. marts: 13:00 til 15:00
Mandag den 16. marts: LUKKET (Kun åbent efter aftale)


Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

WEBSHOP!

WEBSHOP