06.06.2010 NEPI
I nogle mindre besøgte lokaler på Museo della Civiltà Romana
(Piazza G. Agnelli, 10 - 00144 Roma) er der opbevaret et langt træobjekt med fine udskæringer.
Det er cirka en meter langt og har tre huller.
Det er over totusind år gammelt: men hvad er det og hvad laver det i et museum over det antikke Rom?
Det er en historie, som I kan få fortalt af Mario, en af de ældre kustoder.
Glem ikke at takke ham med en fem euro seddel, fordi selv om den komplette version af historien findes
i Suetonius "Liv af de tolv romerske kejsere", så er Marios genfortælling meget mere levende. Jeg har den fra ham.
Gaius Suetonius Tranquillus var en romersk historiker, der levede ca. i årene 70 – 130. Han er især kendt for netop
værket, hvor han fortæller om kejserrækken fra Cæsar til Domitianus, om deres liv og vigtige begivenheder.
Netop under Domitians styre i året 90 af vor tidsregning indløb der en mærkelig rapport til Rom fra kommandanten
for havnegarnisonen ved Felicitas Iulia (det moderne Lissabon).
Rapporten fyldte en hel rulle og var vedlagt nogle hovedbeklædninger af fuglefjer, nogle sten, et sæt skind og det føromtalte
stavlignende objekt. Efter de sædvanlige hilsener til kejseren skrev Paulus Marcus Valens, byens guvernør:
"Om morgen dagen efter Volcanalia-festen, dvs. den 24. august, bemærkede
havnevagten en lang flad båd med krum bov og krumt agterparti, der blev roet ind i havebassinet af fire mørklødede
mandspersoner. Formodentlig afrikanere.
Alle bar en eller anden form for fjerpragt på hovedet: de to forreste i en lang og farverige udgave, de bagerste to i en kortere form.
På grund af Vulcanus-helligdagen dagen før forbandt vagterne det hele med festlighederne og gav sig til at hjælpe mændene,
der så meget medtagne ud. På spørgsmålet om deres identitet blev der svaret på et sprog, som vagterne ikke kendte.
En af de fremmede tog nogle dyreskind ud af sin båd og lagde dem for fødderne af soldaterne.
Den ældste af de fremmede tog et stavlignende objekt frem (vedlagt) og til trods for de fremmedes tilsyneladende
fredelige intentioner, fik denne bevægelse en af vagterne til at trække sit sværd frem. Tre af de fremmede fortrak
forskrækket mod båden, mens den yngste i gruppen gav sig til at ridse nogle tegn på stranden med sin fod.
Menig Junius Marcellus Poter mener at huske, at tegningen viste en lang
stribe, en halv sol, lige som en solnedgang, nogle bølgede linjer som han opfattede som havet og endnu en stribe med en fuld solopgang.
På grund af tumulten, som beskrives herefter, blev tegningerne trampet bort og senere visket væk af tidevandet.
Mens soldaterne prøvede at tyde tegningen, så de en stribe røg komme op fra båden. Den ældste i gruppen af de fremmede
havde bragt det stavlignende objekt til sin mund og ved at puste i det fik han røg til at komme ud fra dets anden ende.
En af vagterne, Titus Horatius Nepianus, en ung rekrut, nærmede sig forsigtigt båden,
mens hans kammerater holdt sig på behørig afstand med trukne våben.
De observerede de fremmede tilbyde staven til deres kammerat og efter seks-syv forsøg havde også Titus Horatius Nepianus formået
at få røgen til at komme ud af stavens ende. Vagterne nærmede sig båden for at undersøge sagen på klos hold: på det tidspunkt så de deres
kammerat smilende dog med et blegt ansigt og en vaklende gang ("... ridens sed palidus et quasi invalidus..."). De anede uråd, hjalp hastigt
deres noget konfuse kammerat ud af den lange båd og pegede med deres korte sværd mod det stadigvæk rygende stavlignende objekt.
Overrasket og sikkert bange på grund af soldaternes truende attitude kastede de fremmede både staven og andre genstande (vedlagt)
på stranden og gav sig til hurtigt igen at ro ud mod havet. Som åre brugt de et kort rundt objekt ikke meget forskellig fra et stort håndholdt
bronzespejl. Der blev råbt "stands" og kastet spyd mod båden, men den forsvandt med en forbløffende hastighed.
Fra det vedlagte mangler der kun en skindpose med nogle urter, formentlig basilikum, som Titus Horatius Nepianus insisterede
på at ville beholde som et minde for denne underlige begivenhed.
I de følgende dage blev vagten langs havnen og de tilstødende strande forstærket uden dog at der kunne registreres noget usædvanligt."
Hertil Suetonius. Jeg fæstnede min opmærksomhed på den unge modige og nysgerrige rekruts navn: "Nepianus", det vil sige fra Nepi.
På det tidspukt var Nepi-området lige nord for Rom kendt for vand, ikke for vin.
‘I Gracchi’, Graccherne, en af de mest betydningsfulde slægter i den Romerske republik, havde deres private termer netop i Nemi:
kursted med kildevand, svovlholdigt vand og varme kilder. Kilderne giver stadigvæk vand, som alle kan tappe gratis (se billedet),
men det er nu vinen, der er på tilbud. En vin der ville have frembragt smil også hos den unge Titus Horatius Nepianus:
VESTE PORPORA 2008 Lazio IgT. I kan læse alt om vinene fra Nepi her:
http://www.carlomerolli.dk/
Ciao,
Carlo
ÅBNINGSTIDERNE på vort lager beliggende Skovlytoften 1, i 2840 Holte:
I DAG: Søndag den 6. juni: 13:00 til 15:00
Mandag den 7. juni LUKKET
Fra og med tirsdag den 8. juni til og med fredag den 11. juni: 14: 00 til 17:00
Lørdag den 12 juni: LUKKET
Søndag den 13. juni: 13:00 til 15:00
| < Forrige | Næste > |
|---|
WEBSHOP!
