14.11.2010 Rock steady
Kære Vinvenner,

Her er signalementet af en vin, der hverken burde mangle i jeres
oplevelser eller, i hvertfald nogle flasker af den, i jeres kælder. Og dog, når jeg læser nærmere: “Ti måneders barriquelagring, ti måneders flaskelagring. Alkoholstyrke: 15%”. Barrique og 15%? Lige de data, der får mig til at råbe vagt i smagsløgene og holde mig langt væk fra den type flaske.
Men, men, men jeg har smagt den: tillad denne vin at vende jeres
koncepter på hovedet. Det gjorde jeg og det er jeg ret glad for. Med denne TRE PIETRE (Tre Sten) har vi et af (Syd)italiens visitkort og pragtstykker, når det gælder klassevine. Bedriften, som kun lykkes med italienske vine af en vis karat: at forene alkoholstyrken med et rankt, klassisk snit.
Vinen stammer fra vinmarken i lokaliteten Tre Pietre ved Guardia Sanframondi, Benevento, Campania. Lige dér hvor "the South" begynder at være rigtig "deep". Druen er 100% aglianico.
I de øvrige data begynder vi at finde forklaringen på denne vins kvalitet: Tre Pietre er en sydvendt vinmark 350 meter over havets overflade. Druerne blev høstet meget sent: i slutningen af oktober 2006. Høstudbytte er lavere end for de fleste gode Barolo og Bourgogne: 6.000 kg/hektar: 4.000 liter pr. hektar. Det er kun således, at man kan opnå god struktur, harmoni i smagen og en god balance alle elementerne imellem. Tør men varm, blød og samtidig frisk: det er lige vinen til kompromisløst rødt kød, hårvildt, vellagrede oste.
Og jo, også til skinken på billedet, som vi er begyndt at massakrere.
Nej, den er hverken fra Italien eller Spanien eller andre steder sydpå. Den har lagret i trehundrede og én dag i noget så eksotisk som
Thisted. Måske engang i fremtiden vil navnet “Kammer Skinken” blive berømt i hele verden på lige fod med Pata Negra, Parma og San Daniele. Lige nu giver denne skinke dem kamp til stregen. Puristerne ville indvende, at den er måske en anelse for saltet, men så er vi i visse vasse-overdrevet. Farven, duften, smagen er ypperlig og modning forbilledlig: vore venner i det forblæste Nordjylland kan gå stolt i seng og ønske hinanden godnat med en obamask “Yes, we can.” Det kan de gode folk fra ‘Restaurationen’ også, som er primus motor for endnu et godt dansk madeventyr og sælger bæstet. (*)
For at opdage nye vinhorisonter og gøre jeres kødretter glade, send blot en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
med teksten “TRE PIETRE” i Emne/Subject. Pris: 690,- (6 x 115,-). Fragt: 125,- kr. overalt i landet.
Ved køb af 12 TRE PIETRE er fragten delvis sponsoreret: 75,- kr. overalt i landet. For at bestille send blot en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
med teksten “2 x TRE PIETRE”. Pris: 1380,- kr. (12 x 115,-). Fragt: 75,- kr. overalt i landet.
DISTANT FRIENDS........

....de sædvanlige forhindrede og de fortravlede vinvenner, der hverken kan eller gider være med til smagningen nu den 17., kan sikre sig de nye årgange fra Cascina Baricchi til en medmenneskelig testpris. Det drejer sig om, fra højre af:
1 x Dolcetto d’Alba 2009 DOC 85,- Ny årgang
1 x Barbera d’Alba DOC 2007 115,- Ny årgang
1 x Brigante Langhe Pinot Nero 2005 DOC 165,- Ny årgang
1 x Nebbiolo Langhe 2006 DOC 139,- Ny årgang
1 x Barbaresco 2006 DOCG 165,- Ny årgang
1 x Iltappocorona (2008) Vdt 85,- “Getting better all the time...”
Alm. pris: 754,- kr. Testpris: 694,- inkl. fragt overalt i landet. Natale hilser og sponsorerer fragten. Den gratis fragt gælder kun for én test-kasse.
Kassens sammensætning kan ikke ændres.
For at bestille send blot en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
med teksten “BARICCHI-TEST” i Emne/Subject. Pris 694,- kr. inkl. fragt overalt i landet.
Ciao,
Carlo
(*)
2010-produktionen af KammerSkinken er klar og de kan købes hos os Restaurationen for 200,- pr. kg. Skinken vejer ca. 8 kg/stykket og sælges kun hele. Skinken er saltet i 12 døgn og tørret i 11 måneder. En helt unik dansk skinke, helt på højde med skinker fra Spanien og Italien. Kun ca. 200 er produceret. Restaurationen, Møntergade 19, 1116 København K Tlf.: 3314 9495
Husk venligst at I efter at have modtaget fakturaen herfra også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen oppe til højre
ÅBNINGSTIDERNE på vort lager beliggende Skovlytoften 1, i 2840 Holte:
I DAG: Søndag den 14. november: 13:00 til 15:00
Mandag den 15. november: LUKKET
Tirsdag den 16. november: 14:00 til 17:00
Onsdag den 17. november: LUKKET pga. smagning
Torsdag den 18. november: 14:00 til 17:00
Fredag den 19. november: 14:00 til 17:00
Lørdag den 20. november: LUKKET
Søndag den 21. november: 13:00 til 15:00