Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

08.12.2010 Husar á l'amande

Kære Vinvenner,
Husar á l'amande
Som reaktion på mailen i søndags, som beklageligvis slap ud af computeren i ukorrigeret form, var der flere, der skrev, at det hedder viskelæderet og ikke viskelæderen. Tak.
(Det vidste Viskelæderet godt!)

Der var også én, der skrev og spurgte, hvad jeg selv vil drikke juleaften. Jeg svarede, at det vidste jeg ikke endnu men sikkert noget let og tiltalende. Nej, ikke så let som Lambrusco – og dog hvorfor ikke? - men en af de vine der vil passe fint til den gås, der vil besætte vort lille køkken fra morgenstunden den 24. december.

Dertil er der flere vine, der dur, men hvorfor skal vinhandleren komplicere sit liv? Barolo, gerne Riserva, løser opgaven: den siger til gåsen “Kom an!” også selvom gåsen truer med bastant tilbehør som sønderjysk hvidkål, rødkål, brunede kartofler og æblekompot med peberrod, well, der skal meget mere til for at skræmme den TABUI 2000 Riserva Barolo DOCG, der vil ledsage gåsen. Sådan.


“Du sagde en “let” vin. Og så er Barolo i den lidt mere pebrede prisklasse. Drikker du ikke andet end Lambrusco og Barolo? Kunne du ikke skrive noget om "vinhandlerens favoritter"?", skrev vinvennen tilbage.

"Jo, svarede jeg, men du kan risikere at læse noget om de vine, som jeg har for mange af og som jeg SKAL sælge...." Vinvennen kunne godt leve med advarslen og gjorde det klart, at det var ikke noget, som han ville købe - blot et udtryk for hans nysgerrighed. Det tog mig ikke mange minutter, før jeg sendte ham en mail med tolv af mine foretrukne vine. Blandt disse en STRANSÌ, der som billedet ovenfor antyder, har en meget apropos anvendelse i denne måned. Der er mange andre røde dessertvine, der er velegnet til ris à l’amande men - indtil nu i hvert fald - er der kun én STRANSÌ i verden. Det er en sød vespolina; brødrene Ioppa vidste det ikke, men de har fremtryllet “vinen” til årstidens danske dessert. Og til chokolade! Sådan syntes også den vinven, der købte tohundredeogotte flasker af den til sine medarbejdere!

I kan se flasken ovenfor og I kan bestille den nederst i mailen.

Tilbage til vor vinnysgerrige vinven: jeg blev nødt til at lade en mail ledsage mit valg, fordi han ville sikkert undre sig over, at en vinhandler, der har adgang til fede Barolo og Amarone, til sig selv vælger en Freisa, en Grasparossa, en Moscato Secco, en Greco, en Novello, et par Pinot Nero for ikke at nævne en Marzemino di Isera.


HUSAR

Især den sidste fortjener et par hurtige ord med på vejen. Prøv den! Det er en DOC Trentino Superiore Marzemino di Isera fra den gyldne årgang 2007. Producenten er De Tarczal. Vi har haft vinen før, men ikke i denne årgang. Her har producenten overgået sig selv og fremstillet en vin, der forener fylde, styrke og smag med en harmonisk, adræt krop i en, for tiderne, moderat alkoholstyrke, 13%. Vinen lagrer for tolv måneder i store egetræsfade og seks måneder på flaske. 2007eren er klar nu og vil holde sig i god form de næste to-tre år.

Alle kan være med, vineksperter såvel som jeres kones veninder på besøg. Og jeres kone, hvis hun er til stede. Drik nu til hvad I vil: ren drikkeglæde i glasset. En af disse pragtulde vine, fra små distrikter, som Italien er så rig på. Prisen er uændret 115,- kr.
Husar á l'amande
“Husar”’en, der pryder etiketten, er Ruggero De Tarczals tipoldefar, som tjente netop som husar dengang Trentino tilhørte Østrig-Ungarn (1867-1918). Jeg har aftalt med tipoldebarnet, at han sponsorerer en flaske af en anden vin, som I fortjener at stifte bekendtskab med og nyde: Moscato Giallo Trentino 2009 DOC. En gratis flaske for hver tolv flasker Husar. Moscato Giallo er en af de vine, som jeg nyder året rundt, tør, aromatisk og meget anvendelig. Holder sig godt et par dage i køleskabet (skruelåg) og jeg lover jer, at I vil blive ret glade for den. Kan også købes særskilt og prisen er 75,- kr.

STRANSÌ koster 215,- kr. og hvis I fjerner en flaske Husar, kan den medsendes til samme medsponsoriserede fragtpris sammen med Husar. Ellers almindelig fragt.

For at bestille en kasse med 12 Husar 2007 send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “HUSAR” i Emne/Subject. Pris 1.380,- (12 x 115,-). Bonus: 1 flaske Moscato Giallo 2009 DOC De Tarczal (alm. pris. 75,-kr.). Fragt: medsponsoriseres af Ruggero De Tarczal: 75,- overalt i landet.


OPERATION “STRESSLØS” :
udover de sædvanlige åbningstider vil der være åbent efter aftale. Kontakt Carlo mindst to dage i forvejen og aftal den tid, der passer jer bedst: telefon 4585 1978 eller mail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Ciao,
Carlo


Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen oppe til højre

ÅBNINGSTIDERNE
på vort lager beliggende Skovlytoften 1, i  2840 Holte:

                OBS!!!Onsdag den 8. december: 14:00 til 16:30 OBS!!!
                          
Torsdag den 9. december: 14:00 til 17:00
                            
Fredag den 10. decmber: 14:00 til 17:00
                            
Søndag den 12. december: 13:00 til 15:00
Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

WEBSHOP!

WEBSHOP