Kære Vinvenner,

Det kan være, fordi man på romersk siger ”ariconsolete co’ l’ajetto”, når man vil give et svar, hvis noget drillende mening på dansk svarer til en mellemting mellem udtrykkene: “sure rønnebær” og “gøre god mine til slet spil” eller måske “du må nøjes med det næstbedste”: sagen er, at jeg aldrig har brudt mig om “ajetto”. Jo, fordi “ajetto” (på rigsitaliensk: “aglietto” - det lille hvidløg)  – ikke er en lille hvidløgsknold men den ak! det p.t. så populære ‘allium ampeloprasum’: ramsløget!

Indtil nu er det kun cappuccino og rødgrød med fløde, der er gået fri: men det kan ikke vare mange dage, før også de to specialiteter vil finde sig “nyfortolket” med ramsløg som ingrediens. Jeg, der med mine løvstikkespaghetti har forvarslet ramsløgets advent, burde følge trop og give jer et par opskrifter på overraskende nok “spaghetti med ramsløg” eller ramsløgfrikadeller.

I slipper. Som sagt er aglietto kun “second best” i min tradition, og den eneste gang jeg fik det serveret som vigtig ingrediens i en ret, jeg var ret imponeret over, var på Sicilien: det blev serveret i en salat, en citronsalat, som jeg flere gange har prøvet at genskabe i mit køkken uden dog at kunne ramme den balance, den finesse og den smag, der gjorde salaten til det perfekte tilbehør til grillstegt kylling. Det var i Augusta anno you do not want to know. I er advaret:

Insalata di limoni

Ingredienser: fire store citroner, olivenolie (for eksempel helt tilfældigvis: Majnoni høst 2010), lidt mynte, et stort ramsløgsblad, en rød chili, salt.

Tag fire citroner og skræl dem. Fjern så meget som muligt af det hvide og skær kødet i terninger. Anbring det hele i en skål. Drys med salt. Efter lidt, når saltet har trukket lidt saft ud af citronerne, hæld to spiseskefulde olivenolie i skålen uden at røre rundt. Skær ramsløget i meget tynde strimler. Hak pebermynte i. Hak de friske røde chili i. Rør rundt. Servér og skriv tilbage, hvis I mener det lykkedes!

Hvorvidt ramsløg er en del af en trend, om det vil gå dem som Carmen Curlers eller om der de kommet for at blive? Det vil tiden vise. Måske vil de gå i glemmebogen, når strandkålen vil optage deres plads eller de vil blive jaget væk af skvalderkålens gastronomiske genkomst. Nu kan man sige, at ramsløg har været her hele tiden, så det er måske os, der altid har brug for noget nyt og bliver gjort nysgerrige af modens luner. Det gælder også vin: flere og flere af jer spørger efter vine, der ikke er så alkoholstærke. Smagen afhænger jo ikke af alkoholindholdet i en vin, og nu hvor temperaturen bliver mildere, har kroppen en helt naturlig trang til noget læskende.

Den første vi jeg solgte i Danmark stadigvæk anno you do not want to know, var en Valpolicella mærket ORIO på 10%. Dengang var det ret almindeligt at finde vine i handlen på 10,5, 11, 11,5 procent. Tolv procent var allerede en seriøs alkoholstyrke. Det var i de år – for italiensk vins vedkommende, i hvert fald – hvor “volume” var løsenet. I de lavtliggende vinmarker, såvel i Verona området, som i Emilia Romagna og Apulien høstede man rask væk 40.000 kg druer pr. hektar. Vin var fødevare, indtagelsen helt oppe på 140 liter pr. næse - i Italien – og vinen skulle være let. De høje alkoholstyrker var forbeholdt Amarone, Barolo, Sforzato, visse Primitivo, Cannonau og andre vine fra de varmere dele af støvlelandet.

De senere kvalitetsforbedringer i druedyrkningen, de højere kvalitetskrav fra eksportmarkederne og især den globale opvarming har gjort det af med de liflige konsumvine med lavt alkoholindhold. Jeg holder øje med producenterne, og så snart jeg finder gode vine på en 11,5  eller 12 procent, vil jeg skrive om det. Lige nu har vi (udover Lambrusco’erne) den hvide tørre let perlende Trebbiano Frizzantino – som også fås engros til rørende 25,- kr. På rødvinssiden introducerede jeg i fjor en rødvin fra Piemonte, som kun mønstrer 12% og en smag, der er lige som skabt til forårets og sommerens hverdage og festdage:

UVA RARA 2008 DOC, Ioppa, Piemonte

Vinen er af den slags, som retfærdiggør udtrykket “love at first sight” eller “kærlighed ved den første slurk”.

UVA RARA vil følge jer trofast og diskret hele sommeren igennem til frokoster, skovture, smørrebrød, lette anretninger og lur mig, om der ikke er nogen, som vil fortsætte med den året rundt. Delikat, tør men blød, stilfærdig men også karakterfuld.
Bliv ikke snydt af den funklende rubinrøde farve og de tolv procent: denne vin vil kunne gøre sig også i selskab med slagterens bedste grillpølser og ditto koteletter.

“Raro” - og i hunkøn: “rara” - betyder på italiensk “sjælden”. “Rara” betyder dog her “spredt”, “ikke tætsiddende”, “med stor afstand” og fortæller, at der er stor afstand mellem de enkelte druer i klasen. Dette betyder som regel, at druen er mindre udsat for mugangreb og derfor mere hårdfør. ‘Uva rara’ har en aromatisk komponent, der gør den perfekt til at “bløde op” de mere garvesyreholdige vine fra distriktet Nordpiemonte, hvor uva rara ofte blandes med nebbiolo.

Er I også i markedet for lettere men velsmagende vine, er UVA RARA noget for jer. Prisen er 75,- kr. flasken. Ved køb af tolv flasker er prisen 64,-.

For at bestille en kasse med tolv flasker send blot en svarmail til mailto: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “RARA” i Emne/Subject.
Pris: 768 (64,- x 12). Fragt: 125,- kr. overalt i landet.

Ciao, Carlo

PS: ENGROS

Fireogtyve af de tredive vine, der sælges til charmerende engros-priser, kan I nu finde i webshoppen på: http://shop.carlomerolli.dk/produkter/33---engros/ mens den komplette liste og salgsbetingelserne kan rekvireres ved at sende mig en mail med teksen “LISTEN” i Emne/Subject.