![]() |
Når det gælder om at drikke af glædens glas, kopper, bægre, kalke og pokaler, kan I sikkert finde noget, der er bedre end ugens hvide mousserende Grecanico fra Sicilien. Og dog. Da jeg smagte den, gik mine tanker umiddelbart til en god Prosecco, velsmagende men ikke epokegørende. Senere da jeg gensmagte vinen, over tre gange, begyndte jeg at indse, hvorfor grecanico er en drue, der er særdeles velegnet til mousserende vine. Den aromatiske del kom mere og mere frem i takt med, at perlerne foldede sig ud, og i al sin tørre stil stod Grecanico frem som en glimrende mousserende vin, ikke blot som velkomstdrik og aperitif men også som velegnet ledsager til gravlaks, skaldyr, stegt fisk og lette frokostanretninger: Perfekt til brunch, hvor en klassisk Champagne aldrig er forkert men undertiden lidt for voldsom i sin tørre brødskorpede stil.
GRECANICO er en ny frembringelse fra Luigi Romano’s Terre del Palco og koster 100,- kr. lige ud. Den kan prøvesmages i SICILIA-pakken indeholdende en kasse med fire flasker Nero d’Avola 2009 (75,- kr.), én flaske Rosato Nero d’Avola (75,-) og én flaske Grecanico (100,-): pris i alt 475,- (575,- kr. minus prøverabat 100,- = 475,-) Luigi Romano, producenten, ønsker at gøre sin Grecanico kendt, derfor er han med til at sponsorere noget af fragten: 75,- kr.
For at bestille sådan en kasse send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “SICILIA” i Emne/Subject. Pris i alt 550,- kr. Kassens sammensætning kan ikke ændres, men vinen kan naturligvis købes særskilt.
Den praktiske men ikke vinhandlervenlige stopprop er meget effektiv og koster 20,- kr.
BAROLO-Kortet, som igen ses på billedet, koster 50,- kr. og kan bestilles ved at sende en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “BAROLO-kort” i Emne/Subject. Postforsendelse: 15,- kr. med PostDanmark. Gratis fragt hvis kortet kan sendes sammen med bestilt vin uden at kortet bliver ødelagt.
Følgende afsnit henvender sig udelukkende til de nye Vinvenner, der aldrig har bestilt før. Flere nye Vinvenner spørger, hvad INTRO-kassen indeholder, som jeg tilbyder de nytilmeldte. Indtil nu har jeg besvaret at: “Indholdet er ikke specificeret. Kassen indeholder 12 vine, som jeg mener præsenterer os fra “den gode side”, bogen “Vinhandlerbreve 200-2010” og bogen “A diary over an earthly passion”, som på engelsk præsenterer den spændende verden, som den italienske vin- og fødevareproduktion er. Vinenes detailpris overstiger det, man som ny Vinven skal betale for kassen, og derfor kan denne kasse kun bestilles én gang - første gang.”
Årsagen til “hemmelighedskræmmeriet” er tildels, at jeg håber, at den nye Vinven vil smage vinene for hvad de er, dvs. uden forudindtagede meninger, tildels at indholdet kan ændre sig i takt med, at visse vine bliver udsolgt. Jeg har modtaget en lang mail fra en ny Vinven, der har forklaret mig det fordelagtige ved at fortælle, hvad der er i INTRO-kassen. Mailen overtalte mig, et stykke ad vejen i hvert fald, og jeg “afslører” her indholdet af den aktuelle INTRO-kasse. Bemærk venligst at: kassen til INTRO-pris kun kan bestilles første og eneste gang af de nye Vinvenner, der ikke har bestilt før.
I alt 1.849,- minus INTRO-rabat på 599,- = 1.250,- Så hvis du har tilmeldt dig men ikke har bestilt endnu, kan du bare slå til.
For at bestille send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “INTRO” i Emne/Subject. Pris 1.250,- kr. Fragt 0,- kr. overalt i landet.
Tak til de virkeligt mange, der har svaret med deres bidrag. Det ser ud som om vi skal leve med “Den vildfarne”. Som en vinven skrev: "Vildfaren" på dansk betyder blot "vildfaren", altså én der er på gale veje, men der ligger ikke i sig selv noget i ordet, der indikerer, hvorfor man er på gale veje... Man kan enten selv være skyld i det, men det kan ligeså godt være som følge af påvirkning eller manipulation fra andre. Når det er sagt, så ligger der jo i ordet en indikation af, at det netop er andre, der er skyld i, at man er vildfaren. Så hvis man vil understrege det, kunne man måske bruge ordet "vildført" (der så til gengæld ikke er så almindeligt brugt, hvilket også har sine ulemper).
“Vildført” er også det bud, der blev givet af mange med den bemærkning, at det ikke er et moderne udtryk. Så den kære Violetta, kvinden på afveje – som også blev nævnt – vil blive ved med at gå over i historien som Den Vildfarne, uden at vi nogensinde får at vide, om det var hende selv, der var skyld i det liv hun levede eller om det skyldtes fattigdom, hang til et liv i luksus eller nogle gemene skurke.
I vil kunne opleve den vildfarne Violettas skønsang live fredag den 29. juli 2011 kl. 21.00 på Opera Hedeland: jeg sender 2 x 2 gratis billetter til de Vinvenner, der deltager og vinder Quizzen. Da det er ikke alle, der er operainteresserede og for ikke at gøre denne mail alt for lang (som om det er noget, der skulle genere mig), sender jeg Quizzens ti spørgsmål til de Vinvenner, der sender det rigtige svar på dette operaspørgsmål:
“Sæt de relevante tal ved siden af det land, som tallene refererer til: 231, 91, 1003, 640, 100, Italien, Tyskland, Frankrig, Tyrkiet, Spanien”.
Barnemad for operainteresserede selv om komponisten var ikke italiener.
PS Nu kommer konfirmations- og bryllupsperioden. ENGROS-tiltaget ser ud til at være faldet i god jord. Fortæl gerne om det til venner og kollegaer. Der kan være store fordele ved at slå sig sammen og købe de mindst tres flasker, som er minimumsbetingelsen for ENGROS: http://shop.carlomerolli.dk/produkter/33---engros/
< Forrige | Næste > |
---|