![]() |
Først og fremmest det billede der manglede i de seneste mails: La Carraias ORVIETO CLASSICO 2010 DOC. Pris 45,- kr. ( ved køb af mindst 60 ens flasker : 38,- kr. ) og god sommer !!
Det er ikke noget krav på at komme ind i Guinness Book of Records, men jeg tror at jeg var den første i Danmark at importerer vinen i sækken og æsken: bag in box. Det var i 1975: jeg læste om det i vinmagasinet “Decanter” at det skulle være den sidste skrig i Australien. “Go’ idé” tænkte jeg og rekvirerede en prøve fra den engelske importør i London. Der kom en fem liters søde, alkoholbombe på femtenprocent. Ikke noget der var værd at beskæftige sig med, men ideen var stadigvæk go’ og jeg begyndte at agitere for at få Brunello og Barolo i baginbox. Ak! det måtte man ikke dengang og det er kun fornyligt at loven er blevet lavet om for at tillade visse DOC-vine til at blive tappet i BIB. Ikke DOCG vine som Brunello Barolo og lignende lækkerier.
Det er nu ikke sådan at jeg bliver bombarderet med mails og efterspørgsler efter BIBs, men der er altid nogen der vil gerne vide om jeg fører den. Jeg har smagt mig igennem en del vine men har ikke endnu fundet en jeg syntes om. Forleden snakkede jeg med Giorgio Barbero chefvinmager på Cantine Gemma i Serralunga om prøverne på TABUI Barolo Riserva 2004 (mums!) og snakken kom tilfældigvis om vin i baginbox.
Han havde et godt parti Langhe Rosso DOC som han var i gang med at tappe for en storkøbmand i Nordtyskland og jeg spurgte om jeg kunne få en prøve. Vinen kom og både jeg og mine medsmagere var ret imponeret over kvaliteten. Uden at jeg skal begynde at skrive digte og hymner om denne rødvin, gjorde den indtryk for at være helstøbt, genkendelig Langhe, tiltalende i smag og ikke uden en vis klar personlighed. Ikke en anonym baginboksvin men en Langhe DOC der kunne lige så godt have kommet fra en flaske der kostede femoghalvfjerds-firs kroner en detail.
Jeg spurgte producenten om han vil sælge mig noget, da jeg vil lave et test med mine kunder. Han sagde ja men advarede mig om at den tyske importør handlede meget med grænsebutikkerne og at han ville formodentligt komme ud med en aggressiv pris i danske kroner pga den lavere fragt, den lavere moms og nul tyske vinafgifter. Jeg takkede og sagde at for mig var det kun et eksperiment for at teste modtagelsen hos Vinvennerne, nu at sommeren er på trapperne ( ‘allo ? ‘allo?) : det kunne være at der var nogen, der var interesseret i en god Langhe Rosso til en fornuftig pris. Fornuftig ?? jeg ved ikke hvilken pris vil være gældende i min sønderjyske svigermors tyske baggård og jagtområde men jeg havde tænkte mig at sælge de gode tre liter for 110,- kr. per BIB. Afhentet.
Jeg læser gerne om jeres generelle indstilling og interesse for vine i denne beholder og størrelse (3 liter). Vinen, (der lad os ikke glemme det: smager godt), vil komme på lager om femten-tyve dage. Jeg har blot nippet til bestillingen: der vil kun komme tohundrede BIBS og bæstet ser sådan ud:
![]() |
< Forrige | Næste > |
---|