Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

07.08.2011 Klassikere

Kære Vinvenner,

Næsten lige så meget som ussel mammon, men kun næsten, er det rosen, der mest behager jeres personlige vinhandler (altså mig). Det er naturligvis producenten, der fortjener rosen, men en smule drypper også på degnen her, der har valgt vinen og har turdet satse på en lidt ilde omtalt årgang og en lidt “obskur” producent. Forestil jer derfor den glæde, da jeg læste mailen fra en vinven der, kort fortalt, beskrev den Brunello 2005, som han netop havde købt og smagt, som “en klassiker”.

17,5/20

Nu er det ret sjældent, at jeg “pusher” samme vin to mails i træk. Men vinvennen nævnte også, at denne Brunello havde fortjent 17,5 point i den traditionelt strenge Espresso 2001 Vinguide, som opererer med en tyve-skala.

“Virkelig god overraskelse fra Maria Grazia Salvioni: en Brunello 2005, der byder på renhed og delikat nydelse. I vor mening den bedste vin i nyere tider fra denne producent, som ikke er en af de mest kendte ..... smag med elegance og profil, fremragende stil og garanteret drikkenydelse.”

For at sætte tingene lidt i relief: i denne udgave af guiden er der kun én Brunello, som får 18,5/20; otte Brunello får 18/20 og syv Brunello 17,5 point. Resten – og deriblandt også meget kendte og dyrere navne – fik lavere point. Jeg har guiden, men må indrømme, at jeg ikke havde læst denne vurdering. Så jeg blev nysgerrig efter at se, hvordan vinen havde klaret sig i de andre toneangivende italienske vinguider.

Jeg kunne have sparet mig søgearbejdet, fordi hverken Gambero, Veronelli, Luca Maroni eller Slow Wine nævner Quercecchio. Hvilket bekræfter Husets status som “outsider, che non é sulla bocca di tutti” dvs “en outsider, der ikke er på alles læber.”

Så meget desto mere grund til at være glad over denne “opdagelse”. Hvis I ikke har gjort det endnu, så prøv at opdage dette klenodie. Hvis I holder af jeres venner, gør som jeg gør: anbefal den varmt.

For at bestille en kasse med seks flasker send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “NR.4” i Emne/Subject. Pris 714,- kr. (6 x 119,-). Fragt 1 til 24 flasker: 125,- kr.

KLASSIKERE

I samme udgave af L’Espresso vinguide fandt jeg, at I Veroni’s Riserva 2007 Chianti Rúfina også fik 17,5/20 og blev listet blandt Toscanas femten bedste vine for forholdet mellem pris og kvalitet.

Hallí halló. Klassikere ... var der basis for et tilbud på seks italienske klassikere? Er paven katolik? Som tænkt så gjort. Your lucky day:

De seks italienske klassikere er, fra venstre:

  1. Amarone Classico 2004 I Galli DOC, enkeltmark Leon, Le Ragose à 255,-
  2. Barolo 2007 DOCG enkeltmark Vigna Cucco, Cascina Cucco à 165,-
  3. Barolo 2007 DOCG enkeltmark Cerrati, Cascina Cucco à 165,-
  4. Chianti Classico Riserva 2008 DOCG Luiano à 115,-
  5. Brunello di Montalcino 2005 DOCG Quercecchio à 131,-
  6. I Veroni Riserva 2007 Chianti Rúfina DOCG, I Veroni à 129,-

→ Ialt 960,- kr. Klassiker-rabat: 245,- kr. I alt: 715,- kr.

Imponerende priser & rabatter, men “where is the catch”? The catch er, at der p.t. kun er et begrænset antal Luiano Riserva 2008 og I Veroni Riserva 2008. Ellers er det lutter lagkage: en absolut ideel start for en italoskeptiker (findes de?), som vil starte på den gode måde og lægge bund til sin kældersamling af italienske vine.

Kassens sammensætning kan af gode grunde ikke ændres.

For at bestille en kasse med de seks ovenstående vine send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “KLASSIKERE” i Emne/Subject. Pris 715,- kr. Fragt: 1 til 4 sæt (24 flasker ) 125,- kr. overalt i landet.

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDERNE på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:

MEN: husk altid at læse de relevante åbningstider for den kommende uge i bunden af den seneste ugemail. Lagerets åbningstider kan skifte noget i forbindelse med vore aktiviteter, smagninger, rejser o.lign.

I DAG: søndag den 7. august: 13:00 til 15:00
mandag den 8, august: 14:00 til 17:00
tirsdag den 9. august: 14:00 til 17:00
onsdag den 10. august: 14:00 til 17:00
torsdag den 11. august: 14:00 til 17:00
fredag den 12. august: 14:00 til 17:00
lørdag den 13. august: LUKKET.
søndag den 14. august: 13:00 til 15:00

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

WEBSHOP!

WEBSHOP