Denne mail kommer allerede i dag, da vi holder lukket fredag og lørdag for at deltage i VINEVENT i Aarhus. Der er flere, der har skrevet for at få detaljer om arrangementet og I finder detaljerne i linket i bunden af denne mail. Kort fortalt: Vinevent finder sted den 14. og 15. oktober 2011 hos FRÜD, Tolbodgade 6 i Århus. Åbningstiderne er fredag d. 14. oktober 2011 fra kl. 15.00 – 19.00 og lørdag d. 15. oktober fra kl. 11.00 – 15.00. Jeg glæder mig til at hilse på de jyske og andre vinvenner, der vil deltage i smagningerne.
Det ville være rart, hvis vi kunne tage hele sortiment med, men vi har begrænset os til tolv vine. Tolv lige som årets måneder, apostlene, stjernetegnene, ridderne om det runde bord, timerne på et vægur og nævningene i retten i USA. Og vinene i en tolvstyks vinkarton, iøvrigt. Lad os håbe, at vore tolv vine bliver om ikke lige så berømte, så ihvertfald vel modtaget i Hovedlandet. Vi har gjort vort, for at smagningen skulle være en vellykket smagning!
Forberedelserne til smagningen den 17. oktober fortsætter. Der er nu plads til de sidste 10-15 deltagere. Interesserede kan forlange indbydelsen og programmet, som ikke er så foreløbigt længere, ved at sende en svarmail med teksten “ANDREA” i Emne/Subject. Andrea er Andrea Rinaldi, som vil skænke sine Sisula, La Bricca og Rioglio: tre gode Barbera d’Asti.
Alle betalinger er modtaget og bekræftelse sendes med programmet direkte til alle de vinvenner, der har tilmeldt sig.
![]() |
For at bestille send blot en Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “SCOOP 6” i Emne/Subject. Pris: 12 x 75,- = 900,- kr. Fragt: 0,- kr.
< Forrige | Næste > |
---|