![]() |
Hvad er det, der lyser op i novemberaftenens mørke ? hvad er det guld der skinner i blitzens skær ? “Tiger tiger/ burning bright/ in the forests of the night..” Ja, det er enkeltmarks Barolo fra nogle af de fineste Serralunga enkeltmarker, Cerrati og Vigna Cucco.
Her er ID-kortet for de tre årgange, der er på tilbud: velansete, velanmeldte Barolo fra eksisterende og identificerbare vinmarker. Holdbare Barolo, som både kan nydes nu og gemmes - hvis I nænner det – til 2017-2020.
Snart står den på and eller gås, snart står den på højt fra træets grønne top, snart er der nogle medarbejdere der skal have tak for deres indsats og snart står den til et stille glas solo eller i selskab med dem I holder af: Cerrati og Vigna Cucco er parate. Ægte, lysende Barologlæde, der kun overgås af selv at være på stedet blandt Serralungas tågeindhyllede bakker og gæstefrie vinbønder.
Det er kræs. Så glem alt om begrebene fund, scoop etc.: køb mange. Her er, hvad der er på lager i Holte. Årgangene 2005 og 2006 meldes udsolgt fra producenten. Den første pris er detailpris/netpris ved køb af én flaske. Den anden pris ved køb af seks ens flasker. Den tredje pris ved køb af mindst tres ens flasker
.For at bestille send blot en svarmail med teksten “BAROLO” i Emne/Subject og skriv navnet på den vin I ønsker og antallet. Fragt af 1 til 12 flasker : 125,- kr. Fragt af 13 til 24 flasker: 165,- kr. Fragt af 25 til 72 flasker : 220,- kr.
DOBBELTMAGNUM: den 3 liters flaske i billedet haves kun i 30 eksemplarer og prisen er 395,-kr. stykket. Indholdet svarer til fire alm. flasker. Fragtmæssigt svarer den til seks flasker
Denne mail kommer allerede i dag, da vi i denne uge holder lukket på lager i Holte fredag den 11., lørdag den 12. samt søndag den 13. november. Her vil I i stedet kunne finde os i Bogforum i København, eller Frederiksberg om man vil.
Vi kom med på et afbud og har en af den årlige bogmesses mindste stande, nemlig STAND 238, PÅ BALKONEN.
Hvad laver vi dér, tænker I måske ? tja, det ved vi ikke helt rigtigt selv, men svaret herpå og en lille indbydelse finder I i den anden af denne flotte lørdags e-mails. Emne/Subject, vel ganske passende være: BOGFORUM.
< Forrige | Næste > |
---|