Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

04.12.2011 Nerello

Kære Vinven,

Jeg beklager hvis du skulle få denne mail flere gange eller, værre, om du får denne mail selv om du havde frameldt dig. Jeg har haft megaproblemer med årgang 2010 og 2011 ( ikke vin dog!) og har måttet bruge en tidligere savet database. Naturligvis sletter jeg igen, da jeg kun er interesseret at sende til dem der ønsker at modtage.

“No excuses”. Beklagelsen er dog ikke nok: giver du mig besked om dobbelt mail, ændret adresse eller anden fejl, giver jeg som tak en god flaske på dit næste eventuelle køb i ugerne 49 og 50. Køber du ikke noget fordi du vil frameldes eller var frameldt, donerer vi fem kroner pr. adresse til Læge Uden Grænser. Tak for hjælpen og nu til “something completely different”!!

ETNA

Et af distrikterne, som er “i vælten” i øjeblikket, er Etna. Vinmarkerne på vulkanen har tiltrukket sig interesse hos gode, pengestærke vinfolk og vinen derfra nyder i øjeblikket stor succes. Det skyldes både den objektive kvalitet, som området byder på, og den aktuelle trend som er gunstig for vine, der spiller mere på mineralitet og elegance end på “musklerne”. Ikke fordi det er “bamsernes endelige”, der er i sigte: der vil altid være vinelskere til Amarone, Primitivo og oversøiske kraftbasser, men tendensen er klar: vinnyderne vil gerne have en vin, der kan, ja, nydes og ikke bare et imponerende glas marmelade. Groft sagt.

CALABRETTA

Familien Calabretta er ikke en del af den nye bølge, som har investeret i Etna. Med Massimiliano Calabretta, som jeg snakker med, er det nu den fjerde generation af vinbønder. Før i tiden blev druerne solgt til andre, men siden 1997 har familien tappet vin fra egne druer.

Vinmarkerne ligger ca. syvhundrede meter over havets overflade i kommunerne Castiglione og Randazzo. Det er de kommuner, hvor alle de nye, Marc De Grazia, Franchetti osv., anlægger nye vinmarker. Familien ejer ca. ti hektar og der dyrkes de blå nerello mascalese (ugens to vine), nerello cappuccio samt de to grønne carricante og minnella. Min sammenligning af Etna vine med nebbiolo og pinot nero er ikke helt ved siden af, fordi Massimiliano sagde: “jeg har nemlig plantet en hektar pinot nero på en vinmark, som vi har nihundrede meter o.h.o.” Naturligvis har jeg lagt billet ind, men som hos de store “naturlige”producenter er det ikke muligt at få at vide, hvornår han vil frigive den og hvor meget man vil kunne få. “Når den er klar....”. Den tid den glæde.

NERELLO MASCALESE

Det, der var klar i denne uge – og som lige er kommet – er netop nerello mascalese. Druen menes at stamme fra Mascali sletten, mellem Etna og stranden. Det er hoveddruen for Etna-vinene, men den dyrkes også andre steder på Sicilien og i det sydlige Calabria. Nerello mascalese giver vine, som skal lagre længe, før de opnår den finesse, der fascinerer vinelskerne. Det er en perfekt balanceret vin, som efterlader et intenst indtryk. Med risiko for at skade omsætningen ville jeg sige, at dagens vine ikke er for jer, hvis I sværger til frugtbomber, imponators, svulstige australiere eller frapperende Amarone. Som en god kollega har skrevet:

“There is an old Nebbiolo-like profile to the wines. The aromas are steeped in dried cherries, tar, licorice, and hints of ashy/volcanic soil tones. Given the high elevation and big diurnal temperature shifts (they have ski slopes on Etna as well!), the wines retain a freshness and delineation that recalls a mature Barolo, northern Rhone or even a sturdier, earthier red Burg. Also, with the provenance and age of the wines, they represent a terrific relative value.”

Og jeg må sige, at den amerikanske kollega har ret, også hvad “terrific relative value” angår:

Nonna Concetta 2008 Nerello Mascalese Sicilia IgT 14,5% 135,-
Fra en vinmark med planter fra før vinlusen. Udbytte 4.000 kg pr. hektar.
Ufiltreret, uklareret og ustabiliseret, gæret kun vha. druens naturlige gær.

Nerello Mascalese 2003 Sicilia IgT 14,5% Magnum 1,5 liter 295,-

Mit forslag: 6 x Nonna Concetta + 2 MG Nerello: 1.400,- DK

For at bestille send blot en Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “NERELLO” i Emne/Subject. Fragt 1 til 24 flasker: 125,- (fragtmæssigt gælder MG for to flasker).

Ciao, Carlo

Nogen har været dér før:

ÅBNINGSTIDERNE på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:

Lørdag den 3. december: 11:30: til 14:30 OBS OBS OBS. Alle lørdage i december før Jul: operation stressløs!!
Søndag den 4. december: 13:00 til 15:00
Mandag den 5. december: 14:00 til 17:00
Tirsdag den 6. december: 14:00 til 17:00
Onsdag den 7. december: 14:00 til 17:00
Torsdag den 8. december: 14:00 til 17:00
Fredag den 9. december: 14:00 til 17:00
Lørdag den 10. december: 11:30: til 14:30 OBS OBS OBS. Alle lørdage i december før Jul: operation stressløs!!
Søndag den 11. december: 13:00 til 15:00
Mandag den 12. december: 14:00 til 17:00

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

WEBSHOP!

WEBSHOP