Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

19.02.2012 Magnum

Kære Vinvenner,


Magnumflasker af gode vine har det med altid at være mere end dobbelt så dyre som den almindelige flaske. Hvorfor? Fordi, som regel, tænker man kun i mængden af indholdet: dobbelt så meget vin som på en almindelig flaske, dobbelt pris. Færdigt arbejde. I realiteten koster flasken mere end en almindelig flaske; producenten opnår ikke samme pris, fordi der som regel indkøbes færre magnum flasker.
Det samme gælder proppen, kartonen og til en vis grad også etiket og bagetiket. Altså en magnum plejer at koste halvanden gang den almindelige flaskes pris.

Så er det “good news”, at vi har en magnum, som koster mindre end to almindelige flasker og i hvert fald ikke mere end det dobbelte. Nok fordi jeg....ikke har vinen i almindelige flasker (!)

Under alle omstændigheder er det fornuftige i prisen til at føle på ved denne “Tizzonero”.



DYB FARVE: NÆSTEN SORT

Navnet har vinen fra sin farve, som er næsten lige så sort som et udbrændt stykke brænde fra kaminen. Farven stammer sikkert fra montepulciano-druen, som udgør 50% af vinen sammen med sangiovese delen. Regionen er Umbrien: vi tager ikke fejl, hvis vi siger, at det er en typisk centrumitaliensk rødvin fra forholdsvis lavt-udbytte høst. Kvaliteten af druerne i 2008 har været så god, at vinen har kunnet tåle og klare med bravour en seks måneders lagring i barrique med træ fra Allier og Nevers samt seks måneders flaskelagring, før vinen blev frigivet til salg.

Kigger og dufter man nøje på vinen, efter at have trukket den op cirka en time før servering, vil man opdage en lys violet kant og duft af brombær, ribs og moden frugt godt smeltet sammen med en anelse vanille: det sidste stammer fra barrique lagringen, men til min store overraskelse er vanillen godt integreret i vinen, hvis alkoholstyrke er moderat og dog robust: 13,5%.

Noget af “Tizzonero”s kvalitet stammer fra vinstokkene, som i snit er ti år gamle og fra den vulkanske, stenede jord: bakker på 350 mt. over havets overflade. Kommer I i området og har lyst til lidt gourmet oplevelse, skal I prøve restauranten Vissani i Baschi. Ejeren er en kendt TV-chef og en polemisk personlighed, men han har også noget at have det i: maden er – som regel - en rejse værd.

HVERDAGSVIN ?

Ja, hvad prisen angår, er vi i regionen hverdagsvin. Hvad smagen angår er vi flere trin over det gængse: fyldig, tiltalende, harmonisk kraft og en afslutning som er både kompakt og elegant. Har I tid og giver vinen en lille time i karaffel, vil sangiovese-elegancen træde mere tydeligt frem. Servér relativ lun, ved en 19-20 grader. Velegnet til stort set alt (hverdags)mad, og den vil også passe fint til hvidt kød, svinekoteletter og kylling. Vi burde ikke tale om holdbarheden, men fra nu til 2014-2015 er der kun positiv udvilkling. I sin flotte sorte karton er “Tizzonero” en fin værtindegave eller firmagave.

ÅBNINGSTILBUD

Da vi skulle finde en vin som åbningstilbud for butikken ‘Den lille Tykke’, faldt valget på “Tizzonero”: 100,- kr. pr. magnumflaske burde skabe kødannelse. Tidligere pris var 150,- kr. Vinvennerne i det ganze land kan nyde godt af dette tilbud og hvis I ønsker at bestille vinen til gaveformål, er der også en elegant sort karton til 8,- kr.

For at bestille send blot en Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “NERO” i Emne/Subject. Fragt 160,- kr. fra 3 til 12 magnums.

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDERNE i butikken “Den lille Tykke” beliggende Øverødvej 79, 2840 Holte:

Søndag den 19. februar: 13:00 til 15:00
Mandag den 20. februar: 14:00 til 17:00
Tirsdag den 21. februar: 14:00 til 17:00
Onsdag den 22. februar: 14:00 til 17:00 Tillykke Jara !
Torsdag den 23. februar: 14:00 til 17:00
Fredag den 24. februar: 14:00 til 17:00
Lørdag den 25. februar: LUKKET
Søndag den 26. februar: 14:00 til 17:00
Mandag den 27. februar: 14:00 til 17:00
Tirsdag den 28. februar: 14:00 til 17:00
Onsdag den 29. februar: 14:00 til 17:00

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

WEBSHOP!

WEBSHOP