Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

18.03.2012 Etna

Kære Vinvenner

Før jeg begynder at præsentere ugens fire nye vine, der dufter af forår og skovtur og – halløjsa! - grill, lad mig lige skrive, at jeg er umådelig glad for LIBENTER (hurtigt omdøbt af jer til: Libertiner) og af hele Tavignano vinfamilien, som I ser ovenfor.

DISTRÆTE

Når jeg skriver om dem igen, er det fordi jeg ved, at de fleste af os har det med at være lidt distræte og i mylderet af mails, som vi modtager hver dag, har vi ofte svært ved at fokusere på de vine, der giver rigtig meget valuta for pengene. Jeg ville have det skidt, hvis I pga. travlhed eller dårlig information fra mig gik glip af disse vine:

RØDE

2 x Castel Rosino 2010 Rosso Piceno DOC (55,-) uden fadlagring
2 x Rosso Piceno 2010 DOC “Cervidoni” (65,-)
2 x Libenter 2008 Rosso Piceno DOC (64,-)

HVIDE

2 x Verdicchio Classico Superiore Castelli di Jesi DOC 2010 “Villa Torre” (65,-)
2 x Misco 2010 Verdicchio Superiore Classico Castelli di Jesi DOC (85,-)
2 x Misco Riserva 2009 Verdicchio Superiore Classico DOCG (105,-)

Pris 878,- kr. Fragt: 125,- kr.

For at bestille send blot en Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “TAVI” i Emne/Subject. Naturligvis kan vinene købes særskilt til de indikerede priser.

OBS ! “Libertineren” er et SCOOP, årets andet: til prisen 64,-. kr. finder I en integritet, en koncentration og en “vælt-mig-af-stolen” smag, som er svær at matche. Vinen kan med balance og endda med elegance bære sine 15,5% Så ved I det.

Og nu videre til ugens fire nye vine.

ETNA

Sæt kryds i kalenderen, fordi den 12. maj præsenterer vi et sortiment af vine i en smagning, som vi har kaldt “Etna og det nye Sicilien”. Jeg varmer op med en meget typisk Etna Rosso DOC 2008. Vinen stammer fra vinmarker, som ligger i 550 meters højde på vulkanens nordside. Druerne er nerello mascalese og nerello cappuccio. Om producenten kan jeg ikke sige meget, da vinen blev anbefalet til mig af en god kontakt, men jeg fik straks et meget positivt indtryk af den beherskede og noget reserverede åbning, af smagens længde og ikke mindst af prisen. Etna er i dag det nye italienske Eldorado, alle producenterne investerer og priserne bærer tit præg af den høje kvalitet, der fremelskes af de nye vinfolk. Flere af disse vine vil blive præsenteret den 12. maj og jeg er sikker på, at I vil finde, at prisen og kvaliteten passer sammen. Desto mere grund til at glæde sig til denne AÍTALA 2008, da jeg har formået at overtale producenten til at holde prisen under den magiske ethundredelap.

For at bestille, send blot en svarmail med teksten “ETNA” i Emne/Subject: pris 95,- kr.

Mere om Aítala kan I læse her: http://www.aitalavini.it/index.html

AVEROLDI

Ved Valténesi smagningen den 11. februar var der en vin, der begejstrede deltagerne: den lyserøde mousserende “GRAZIOLO”. En tør men mild mousserende af druerne groppello, barbera, sangiovese og marzemino. Den er perfekt som velkomstdrik men kan også skænkes og nydes til forretter, retter med fisk, smørrebrød, salater og retter med æg. Til brunch er den perfekt og magnum størrelsen har den praktiske fordel, at man kun skal trække én flaske op ad gangen hvis man er fire.....

For at bestille, send blot en Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “AVE” i Emne/Subject: pris 195,- kr.

Fra samme producent to seriøse rødvine der er lige som skabt til kødretter og til de kommende grillaftener:

GRIPPO fremstilles af 60% sangiovese og 40% merlot. Et års barriquelagring og mindst seks måneders flaskelagring. Det er en vin, som har en god struktur og hvis garvesyre opløses i en varm og rund krop. Rundere end de typiske røde fra Valténesi: merlot-delen “mission accomplished” uden at vinen har mistet noget af sin saftighed og spændstighed.
GRIPPO 2007 Benaco Bresciano Rosso IgT 99,-

SEDESCOI: navnet betyder på lombardisk dialekt: “seksten bakker”, sedici colli på rigsitaliensk, da vinmarken strækker sig over netop seksten bakker. Det er Huset Averoldi’s prestige vin. Druerne er 70% rebo, 15% barbera og 15% cabernet sauvignon. Også her har Averoldi benyttet sig af barriques for at tæmme Valténesis frugt og jeg må sige, at tiden har også hjulpet til: vinen fremstår velintegreret og afrundet i alle sine komponenter og både producenten og jeg spår denne 2006 en sund og fin udvikling frem til 2020-2022.
SEDESCOI 2006 Benaco Bresciano Rosso IgT 135,-

“Benaco” er det gamle latinske navn for Gardasøen. Bresciano henviser til distriktets hovedby, Brescia. Ikke den nemmeste denomination, hvis man vil sælge vin: fra og med høsten 2011 er hele distriktet blevet ophøjet til Valténesi DOC, hvilket unægteligt er nemmere at udtale.

Mit forslag til de vinnysgerrige er: 2 x Libenter 1 x Grippo 1 x Sedescoi 2 x Etna: I alt 552,-. Fragt: 125,- kr. For at bestille send blot en svarmail med teksten “16” i Emne/Subject.

(Slutspørgsmål fra VinVennerne: “Hvorfor skal jeg købe vine som Sedescoi ??” Svar fra vinhandleren: fordi (a) de smager godt ( b) fordi de er en forfriskende afveksling fra de chilenske og de Cotes du Rhone I køber nu og (c) fordi næste gang I skal imponere nogen af jeres venner i vinklubben skal I bare hive en flaske Sedescoi op fra kælderen.)

Mere om Averoldi’s vine kan I læse her: www.averoldifrancesco.it/

Ciao, Carlo

PS: Åbningstilbuddet for butikken ‘Den lille Tykke’ fortsætter marts måned ud. Listen kan rekvireres ved at sende mig en Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “ÅBNING” i Emne/Subject.

PPS: Nogle af Pinot Nero flaskerne meldes allerede udsolgt.
I kan læse om smagningen her: http://piu-rosso.blogspot.com/2012/03/pinot-nerolli.html

ÅBNINGSTIDERNE i butikken “Den lille Tykke” beliggende Øverødvej 79, 2840 Holte:

Søndag den 18. marts: 13:00 til 15:00
Mandag den 19. marts: 14:00 til 17:00
Tirsdag den 20. marts: 14:00 til 17:00
Onsdag den 21. marts: 14:00 til 17:00
Torsdag den 22. marts: 14:00 til 17:00
Fredag den 23. marts: 14:00 til 17:00
Lørdag den 24. marts: LUKKET
Søndag den 25. marts: 13:00 til 15:00

Betalte vine kan afhentes efter aftale i tidsrummet 11:00 til 19:00 mandag til fredag, MEN husk venligst at give besked om, hvilken dag og hvilket tidspunkt I agter at afhente.

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

WEBSHOP!

WEBSHOP