Kære Vinvenner,

I tror det er løgn, men der sker også dette: “Long time no see” hilser vinvennen på vej ind på lageret for at hente noget Brunello 2006 Quercecchio, “Ja, men det er ikke min skyld...”, svarer jeg med min faste replik og et velkomstsmil på læberne. “Jo, på en måde er det: jeg læser dine mails, men jeg må indrømme, at jeg køber vin andre steder, fordi tit er dine vine enten ukendte eller ikke rigtig klassevine..., jeg mener kendte navne, sikre træf, noget man kan prale med og snakke om, når man smager sammen med vennerne ...”.

På fodboldsprog(*) var dette en smørstegt assist for at åbne en dialog, der sikkert ville have medført mersalg, men jeg likviderede den ellers loyale vinven med et venskabeligt: “Du ved ikke, hvad der er godt for dig.” Svaret er sikkert ikke til at finde i “Sælg i butikken” håndbogen, og da det koster cirka seks gange mere at skaffe en ny kunde end at fastholde en gammel, er det ikke penge jeg har sparet ved det. På vej hjem tænkte jeg på, om han havde ret. Svært at sige: vi er allesammen forskellige som forbrugere, måske var det vigtigt for ham at købe sikre navne. Derfor reagerede han straks med et godt køb på Brunello’en(**), men spørgsmålet er, hvor mange gode vine han går glip af ved at holde sig på den kendte, sikre vinautostrada?

SATSNING

Vinvennen havde ret på den måde, at i mit sortiment finder I vine, som ikke just er i rampelyset. Lysten driver værket, og hvis I skulle have glemt det, er Italien “frugternes stormoder”: intet andet sted i verden finder I så mange forskellige druer og så mange forskellige vine. Skulle man holde sig til treenigheden ABC, Amarone, Brunello, Chianti? Eller er det ikke bedre engang imellem at investere tid, kræfter og penge på at hive en komplet ukendt vin som ENANTIO hjem? Naturligvis er der en risiko for, at vinen “ikke falder i smag”, men meget tit går det den anden vej, fordi lidt smagsløg har man jo på tungen. Så sker det at satsningen fører til opdagelsen af det rene guld, et sted hvor man mindst anede guldet skulle findes: i de kølige bakker nord for Firenze, og i Mugello området, hvor Podere Fortunas pinot nero begynder at vise baghjul til langt mere kendte og langt dyrere af slagsen.

PODERE FORTUNA

Nu har der samlet sig så mange positive anmeldelser om vinene, at selv de vinvenner, der ikke er så stærke i troen, roligt kan sende en svarmail og bestille. Og jeg mener ALLE vinvenner: men især dem, der køber deres pinot nero hos gode kollegaer, som specialiserer sig i pinot noir: Domaine Brandis, KB, Vinrosen, Theis, Philipson Wine.... Ingen nævnt ingen udeladt. Gør det nu: Podere Fortunas vine er stadigvæk på “lige opdaget”-stadiet. Flere spår dem en stor og, ak, dyrere, fremtid. Køb nu. Nej: hamstr nu.

(1) Coldaia 2006 Pinot Nero Toscana IgT Podere Fortuna 215,- (206,-)

(2) Coldaia 2007 Pinot Nero Toscana IgT Podere Fortuna 215,- (206,-)

(3) Coldaia 2009 Pinot Nero Toscana IgT Podere Fortuna 215,- (206,-)

(4) Fortuni 2007 Pinot Nero Toscana IgT Podere Fortuna 295,- (269,-)

(5) Fortuni 2009 Pinot Nero Toscana IgT Podere Fortuna 295,- (269,-)

(6) MCDLXV 2007 Pinot Nero Toscana IgT Podere Fortuna 495,- (470,-)

(7) MCDLXV 2009 Pinot Nero Toscana IgT Podere Fortuna 495,- (470,-)

Mit forslag er én af hver af ovenstående syv vine til den pris, der er indikeret i parentes og som gælder ved køb af mindst seks vine gerne blandet.

For at bestille mit forslag send blot en svarmail med teksten “FORTUNA” i Emne/Subject. Pris 2.096,-. Fragt: 125,- kr.

OG ENANTIO?

I kan sagtens leve uden Enantio. Jeres vinhorisont vil ikke lide skade af det, og I risikerer ikke at optræde som uvidende, hvis en eller anden vinnørd skulle komme til at prale med at have smagt den. Vinen har samme navn som druen. Den fremstilles i Val d’Adige, en tredive minutter nord for Verona, lige før Veneto bliver til Trentino. Til forskel fra vor vinven blev jeg lidt nysgerrig: en vin jeg ikke kendte, en god årgang (2007): måske var det noget for Vinvennerne? Formodentlig ja: især hvis I er til meget bløde vin. Druerne høstes nogen tid efter, at de er modne, således at der sker en mindre tørring på planten. En slags naturlig Amarone kunne man fristes til at sige. Alkoholstyrken er pæn uden at være overdrevet, 13%, og det bidrager til vinens harmoniske udtryk. Farven er lige så frygtindgydende brombærmørk, som smagen er “blød og behagelig”. Anførselsestegn er nødvendige for at fremhæve, at det ikke er en vinhandler-floskel, men at vinen virkelig er blød og behagelig. Deri dens styrke og også noget af dens svaghed: til trods for at smagen hænger længe ved, savner jeg det snit af syrlighed, der hæver vinen op til den klassiske sfære af verdens-vine. Andre ville dog sætte pris på samme mangel og nyde Enantio i lange nemme drag. Gerne solo og til det, som producenten kalder “vintermad”: vildt, kødgryder og hårde lagrede oste. Servering ved 17-18 grader bibringer vinen et gavnligt flig af friskhed. Drik nu og de næstre tre-fire år. (Mens jeg skriver disse linjer skinner solen og vintermad er måske det sidste vi tænker på: hellere en god Pinot Bianco, en Lugana eller en Lambrusco.....)

For at bestille send blot en Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “ENA” i Emne/Subject og skriv, hvor mange flasker I ønsker. Pris: 95,- kr. flasken. Fragten er delvis sponsoreret af producenten: 1 til 6 flasker: 55,- kr.

Ciao, Carlo

(*) LYKKEKASSEN i min Danimarca-Portogallo væddemåls-mail: det burde sige sig selv, at “kassens pris overstiger vinenes pris” er en rigtig dårlig markedsføring af væddemålet. Det jeg mente var, at kassens pris er lavere end de tolv vines pris. Derfor ikke “overstiger” men snarere “understiger”.....

(**) (2) Brunello di Montalcino 2006 Quercecchio 160,- (139,- ved min. seks ens) ENGROS, ved min. 120 ens 95,81 ex. moms/119,76 inkl. moms. Afhentet.