![]() |
Som modgift til livets små nederlag(*) er vinen ikke det mest anbefalelsesværdige remedie. Og det er absolut til tørst og ikke til trøst, at jeg vil anbefale dagens vin: IL FONDATORE. Til tørst og til en hel række af gode (sommer)retter. Da vinen kommer på lager først i morgen onsdag den 4. juli, har jeg brugt et billede fra ifjor. Muslinger er til at finde hos fiskemanden, men jeg holder mig til det gamle husråd, at man ikke skal spise muslinger i de måneder, hvis navn på fransk ikke indeholder et “r”. Altså: man skal kun spise muslinger i de måneder, der på fransk indeholder et “r”. Billedet er fra ifjor, fordi alt er drukket, nydt, støvsuget og om jeg glæder mig til den nye forsyning!!....
I Lambrusco-verdenen, som præges af volumen, megaproduktioner, er IL FONDATORE til gengæld en vin, der tildeles i små portioner og først afskibes, når den er klar. “The allocation” har i år været særdeles generøs: trehundredeogtres flasker. Mellem en fjerdedel og en tredjedel af den vil forsvinde i privaten, til de vinvenner, der har forudbestilt og et par andre venner, der har “set lyset”. Lyset er også det første, der vil gøre indtryk på jer: en sart, lys, rød farve med skær af antik rosa, lige som fra en brugt fin silkedug. Blitzen på billedet ovenfor gør ikke farven retfærdighed: den skal opleves.
Men hvad er det, der gør Il Fondatore speciel, og hvem var denne Fondatore, Stifteren? Vinen er en hyldest til Cleto Chiarli, som i 1860 var den første i Italien til at tappe Lambrusco på flaske. Det var ham, der startede Chiarli dynastiet ved at sælge sin vin fra sit værtshus L’Artigliere (“Artilleristen”) i centrum af Modena.
Vinen fremstilles som dengang: gæring i selve flasken og snor som lukkeanordning. Det er den samme fremstillingsteknik, som man anvender for Champagne, og under sit delikate ydre byder denne Lambrusco på finesse, knivskarp vinøsitet og en meget vedvarende finish, der gør den velegnet til......alt!
Druerne stammer fra Chiarlis gods “Sozzigalli” lige nord for Modena. Det er ca. tredive hektar dyrket med druen lambrusco di Sorbara. Vinen gærer som sagt på flasken og lagrer for mindst seks måneder. Alkoholstyrken er 11,5%, og den serveringstemperatur, som producenten anbefaler, er 12-14 grader. Jeg foretrækker at starte med at nyde den køleskabskold, i store slurke, for så at lade den “komme til mig” for at ledsage, som jeg skrev før: alt. Producenten fremhæver de typiske egnsretter fra Emilia-Romagna: tortellini, pasta og regionens kronede kongespise: bollito misto.(**)
Dette sande mesterværk af en vin er lige så intens som kompromisløs: jeg troede ikke, at jeg nogensinde skulle opleve, at en Lambrusco skulle koste mere end ethundrede kroner men værsgo’: 105,- kr. flasken. Love it or leave it! Da vinen er flaskelagret, vil der forekomme en smule bundfald: hæld forsigtigt og nyd! Holdbarheden 2011 til ultimo 2013 eller hvis køligt opbevaret sommer 2014.
Vi er nu i det, som mange ville betegne som den mere seriøse del af vinbranchen. Jeg diskriminerer ikke blandt mine “børn” men bøjer mig blot for Natale Simonettas gudsbenåede håndelag: hans vine modtager ros fra de bedste producenter i Piemonte. Cascina Baricchis første kommercielle høst var i 1989. Det må siges, at drengen har nu trådt sine barnesko. Barbaresco 2008 er et af beviserne herpå. Smagt blindt for nylig sammen med Brigante Pinot Nero 2006 fra samme producent. Begge vine byder på den finesse I altid leder efter med lys og lygte: “search no further.” Om tre fire generationer vil nogen af Natales oldebørn sikkert prøve at lave en vin efter oldefaderens opskrift. Hvis de gode gener slår igennem, skal det nok lykkes. Godt vi ikke skal vente så længe: Cascina Baricchis fondatore lever, har det godt, elsker sit job og han sælger stadigvæk sine vine for en slik. Brigante Pinot Nero 2006 Langhe DOC: 124,- kr.!
I kan bestille mit forslag, eller – hvis I af uforklarlige grunde ikke skulle være interesseret i Lambrusco’en - kan I bestille de to “seriøse” røde fra webshoppen og nyde godt af 5% rabat (I kan ikke se rabatten ved bestilling: den trækker jeg fra, ved godkendelse af transaktionen).
http://shop.carlomerolli.dk/produkter/17-piemonte/663-2008-barbaresco-docg-/
http://shop.carlomerolli.dk/produkter/17-piemonte/1272-2006-brigante-pinot-nero-langhe-rosso-doc-/
for at bestille en kasse indeholdende
2 x IL FONDATORE Lambrusco di Sorbara DOC à 105,-
2 x BRIGANTE Pinot Nero 2006 Cascina Baricchi à 124,-
2 x BARBARESCO 2008 DOCG Cascina Baricchi à 154,-
send blot en Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “NATALE PLUS” i Emne/Subject. Prisen er 766,- kr. Fragt: Èt sæt: 125,- kr. To sæt: 160,- kr. Tre sæt og opefter: 0,- kr.
BONUS: Enogea cru kort over Barbaresco. Ved bestilling af Barbaresco følger der et kort over distriktets geografiske cru med (værdi 50,- kr.).
For at bestille en kasse indeholdende seks flasker IL FONDATORE Lambrusco di Sorbara DOC 2011 send blot en Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten: “CLETO” i Emne/Subject. Pris 630,- (6 x 105,-). Fragt: 125,-. Ved køb af 12 flasker: Fragt: 75,- kr. Ved køb af 24 flasker og opefter: fragt 0,- kr.
< Forrige | Næste > |
---|