Ordet “reklame” stammer vist nok fra latinsk og betyder “at råbe igen, “at kalde igen”. Den, der gentager sin råben, sit budskab, får solgt varen. Elementært, men det er sjældent, at jeg tænker på, at det forholder sig sådan. Ikke blot i det kommercielle liv, men også i litteraturen. Kirkegaard for eksempel, ja Søren Kirkergaard, den store filosof, har spundet halvdelen af sit forfatterskab op om sin kærlighed til den attenårige Regine Olsen. Han fortæller side op side ned, at han af uransagelige grunde blev nødt til at slå op med hende. En million sider eller flere har denne korte episode afstedkommet og løftet parret, der aldrig fik hinanden, til verdenshistorie. Resultatet er, at alle kender Sørens version, mens den kønne teenager kun betroede sin kurv til Søren Kierkegaard til sine spinkle dagbogsblade, som først dukkede op i 2000.(*) Regine Olsen skriver mandag den 11. oktober 1840: “Jeg sagde til Søren at nu har han sin frihed.” Færdigt arbejde.
Nu bilder jeg mig ind, at I Vinvenner er opmærksomme læsere og at jeg derfor ikke behøver at gentage mine “budskaber” mere end én gang. Intet kan være mere forkert!! Derfor to “reklamer”:
Korrekt: I ser kun den fulde detailpris i webshoppen: ved godkendelse af transaktionen bliver rabatten fratrukket herfra. Jeg kan nemlig nedsætte beløbet administrativt (ikke forhøje det, desværre!...)(**)
Nogle vine, som jeg ikke burde behøve at reklamere for, finder I herunder:
“Kreativitet og design, det er noget vi putter i vinmarken først og så en smule i kælderarbejdet senere. Vi er ikke nogen marketingsorienteret privatproducent, der bruger penge på design. Vi er en læreanstalt. Det farverige, de mange nuancer, paletten af indtryk, må du finde inde i flasken, ikke udenfor. I øvrigt bestil en reservation nu hvis du vil have flere vine til næste år, fordi, som du ved, producerer vi kun de mængder, vinmarkerne giver og ikke mere.”
Ja, så fik Herr Merolli et høfligt og kontant svar på spørgsmålet: “Har I tænkt på at differentiere etiketterne eller restyle dem? Vinene er prima, men jeg tror at kunderne bliver forvirrede af det ensformige ydre? Det bliver jeg ihvertfald....”
Svaret blev givet af den ansvarlige hos Istituto Agrario San Michele all’Adige aka IASMAA aka Fondazione Edmund Mach og i Herr Merollis daglig tale “SAN MICHELE”. Samtalen forblev dog ikke helt uden frugt, da jeg tiltuskede mig en promotion i form af en lille varerabat. Som straks går videre til vinvennerne.
Interessen for hvide vine er ikke enorm i Danmark, men der er ikke nogen tvivl i mit hoved om, at selv om San Michele fremstiller glimrende røde vine, er det de hvide, der er producentens force: smag, mineralitet, aromatik, harmonisk fylde og en meget, meget tiltalende balance mellem pris og kvalitet.
Ved bestilling fra webshoppen, fratrækker jeg 10% fra detailpriserne.
http://shop.carlomerolli.dk/produkter/20-trentino/
Herefter en liste over hvad jeg kan byde på p.t.
Vine med understregning er dem jeg kan li’: det skal absolut ikke opfattes som en anbefaling.....
For videre info om producenten (engelsk og italiensk):
http://www.iasma.it/produzione_context.jsp?ID_LINK=64&area=6
< Forrige | Næste > |
---|