"OK you win" må Gaetano Morella have sagt til sin kone, “vi ser hvordan primitivo arter sig med “dine” andre druer.” Lisa Gilbee, konen, er fra Australien og har diplom som ønolog. Det er hende, der står for fremstillingen af vinene, mens manden Gaetano Morella for det meste tager sig af arbejdet i vinmarken. “Nej, sådan gik det ikke”, fortæller Gaetano i telefonen: “Vi laver vinene først og fremmest til os selv, fordi der stadigvæk er uanede muligheder i Apulien, hvad vinproduktion angår.” “Og navnet?” spurgte jeg “Ja, vi startede med Mezzogiorno, en hvid af fiano druen. Som du ved, kaldes Syditalien for Il Mezzogiorno, middag, og vi ville give en idé om, hvad vi kan præstere af hvide. Så derfor var det oplagt at kalde den røde for “Mezzanotte”, “Midnat.”
Jeg har haft vinen på lager i nogen tid og må indrømme, at jeg var ikke helt begejstret for den, da den kom, i november ifjor. Der var en rå snert af grøn garvesyre, der ødelagde den svulstige rene frugt, som den første slurk bød på. Så fik den lov til at passe sig selv. Jeg smagte den forleden til pandestegte “friarelli” - de søde grønne peberfrugter I ser på billedet - og tanninerne var fuldstændig smeltet ind i vinen. Var det madens skyld? Jeg smagte Mezzanotte igen solo og kunne ikke undgå at ringe til Gaetano Morella og høre nærmere om vinen. “Ja, det er vor basisvin og skruelåget signalerer, at det ikke er en gemmevin. Det er dog ikke ensbetydende med, at vi er mindre omhyggelige ved fremstillingen eller at vi bruger druer af anden sortering. Halvfjerds procent af vinen er primitivo fra vinstokke, som er cirka fyrre år gamle. De resterende tredive procent består af negroamaro, cabernet sauvignon, petit verdot og en mindre portion, ca. 100 kilo sagrantino: alle plantet i 2005. Gæring i rustfri stål mens lagringen varer i syv måneder i brugte fade à 300 liter. Vi filtrerer meget nænsomt og derfor vil der kunne dannes en smule bundfald, med tiden. Som du ser, en vin helt i pagt med vor måde at opfatte vinproduktionen på.”
“Det med skruelåget: er det igen Australien, der spøger? Har det nogen indflyelse på holdbarheden? Hvor længe vil Mezzanotte kunne gemmes?”
“Som du selv har sandet, smager vinen bedre nu end for et år siden, da den lige var aftappet. Jeg sagde, at det er vor basisvin og det signalerer vi også med skruelåget, men frem til 2015 vil vinen kun blive bedre: efter den dato? Vi har ikke erfaringer med vinen endnu, men jeg tør vædde på, at i en god kælder vil 2017-2020 ikke være en umulighed. Men lad være at sælge den som gemmevin: anbefal hellere en grundig dekantering en time før den skal serveres.”
Prisen er 120,- kr. Ved bestilling via webshop er der 10% rabat, hvilket giver en pris på 108,- kr. Rabatten er allerede fratrukket i ordresystemet, dvs. der er ingen yderligere rabat herefter. Dog er der gratis fragt frem til den 30. ds. Se venligst nederst i mailen.
http://shop.carlomerolli.dk/produkter/12-puglia/1311-2010-mezzanotte-rosso-salento-igp/
Hvorfor stille og roligt? Fordi denne gang er der ikke så meget brug for at bruge hele trækbasunen: I kender producenten, Franco Zanovello, I kender vinen(*) - om end ikke i denne tindrende, pragtfulde Riserva-udgave. De vinvenner, der var med til smagningen den 31. oktober, har sagt godt for den og blåstemplet den ved køb og forudbestillinger. Onsdag, den 21. november, er den lovet på lager og køen starter her:
Det gode af den gamle verden, med slet skjult skelen til Bordeaux og det bedste af den nye verden, et sted mellem Chile og Napa Valley, bliver forenet, rystet sammen og overgået: vupti, her kommer dette lille stilfærdige vidunder af en vin ud af Franco Zanovellos tophat. Fyldig og ekstrem balanceret sine 14% til trods. Alle kan være med: nybegynderen vil lappe den i sig og vineksperten, der sværger til alt andet end italiensk vin, vil tage hatten af. Ciao, ciao.
Prisen er 95,- kr. uden yderligere rabat, også selvom den kan bestilles på webshoppen:
Holdbarheden er det næsten omsonst at tale om, da I ikke vil kunne lade denne vin være i fred, men Franco Zanovello siger 2019-2020. Velegnet il julemaden? Skabt til julemaden! Hvis der er noget tilbage, vil vi skænke denne Riserva 2008 ved Julestuen den 1. december.
http://shop.carlomerolli.dk/produkter/36-vinsmagninger/1428-smagning--julestuen/
Nu plads til endnu 28 vinvenner. Programmet sendes til de tilmeldte ultimo næste uge.
1 x GRATIS FRAGT for de bestillinger, som jeg modtager via webshoppen fra nu til og med fredag den 30. november 2012.
Betingelserne er de samme som for almindelig fragt: overalt i landet og til brofaste øer. Minimumkøb? Intet minimumkøb. Blot gælder tilbuddet denne ene gang for én bestilling til detailpriser, som jeg modtager via webshoppen. Når I er ved at bestille og kommer til fragt, vælg optionen “GRATIS FRAGT”: det giver 0,- kr. i fragt.
(*) http://shop.carlomerolli.dk/produkter/16-veneto/625-2009-zanovello-cabernet-veneto--igt-calustra/
< Forrige | Næste > |
---|