Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

06.02.2013 Febo

Kære Vinvenner,

Det var en god vinven(inde), der kom forbi lageret i dag og bl.a. ville have noget Rubio Lambrusco Emilia IgT Tirelli. “Hvorfor har du sat den så meget ned? Er der noget i vejen med den?”, var det forståelige og retfærdige spørgsmål. “Nej: vi fik en palle af den i sin tid, og nu er der kun få karton tilbage: ren vinterpris. Men jeg må indrømme, at det er lang tid siden, at jeg har smagt den.”

RUBIO

Sådan er det, når man har så mange vine på lager: vinhandleren kan ikke nå at holde sig ajour med alle. Jeg ved ikke, om der er nogen vinhandler, der kan. Der er over sekshundrede varenumre på lageret og et “kvalitetscheck” af dem alle ville være lig med at skulle gensmage næsten to vine hver hverdag. Nu er der nogen vine, der ikke behøver det (nebbiolovine, sangiovese osv), men jeg kunne ikke lide at give et vagt svar til en god kunde, når det drejede sig om en vin, der i sin friske frugtsyre har sin største “asset”.

Så jeg tog en flaske hjem fra lageret. Ind i køleskabet og værsgo’ og smage Merolli. Hvad skal jeg sige? Nu er jeg næsten ked af, at jeg satte den så meget ned i pris. Sine kun 11% til trods giver RUBIO en flot, tæt farve, en fin duft af moreller og brombær og en fin, saftig og tør smag godt understøttet af de fine, nærmest delikate, perler.

Til 32,50? Selv Lambrusco-hadere skulle skynde sig til tangenterne og bestille. Vinterprisen 32,50 fortsætter så længe lager haves (p.t. 96 flasker).

http://shop.carlomerolli.dk/produkter/37-lambrusco/639-2010-lambrusco-rubio-vinterpris/

FEBO

På den helt modsatte smagsside har jeg Merlot FEBO 2005. Den er der ingen vinven, der har spurgt om i lang tid, og derfor havde jeg tænkt på at tage en flaske hjem og smage den. FEBO er en 100% merlot, fremstillet i kun to årgange: 2003 (udsolgt) og netop 2005 af Fattoria di Sorbaiano. Jeg smagte på vinen i går aftes. Før jeg kastede mig ud i denne tilbudsskrivning, ringede jeg producenten Maria Grazia Picciolini op for at høre, hvorfor vinen ikke produceres længere og hvad der blev af druerne. “Druerne har vi stadigvæk: de havner dels i den røde “M”, dels i Montescudaio DOC og dels i de bag-in-box, vi sælger lokalt.
Som du ved, skiftede vi ønolog i 2009: den tidligere ønolog var forliebt i merlot. Vi plantede den og havde et meget flot resultat i den varme årgang 2003. Den nye ønolog synes dog ikke, at vor jord kan give merlot de topresultater, som han ønsker at opnå og så er det ude med solguden FEBO. Ønologen er mere til cabernet franc - og den succes, vinen(*) har høstet allerede fra det første produktionsår, ser ud til at give ham ret. Hvad synes du om den 2005 FEBO du har købt?”

“Jeg er inklineret til at give den nye ønolog ret. Måske var 2003 en lucky punch. Måske er 2005 ikke en ideel årgang, men jeg mener, at vinen hverken lever op til ambitionerne eller til prisen. Det har mine kunder (I, vinvennerne) nok luret, fordi på et tidspunkt og efter en flot start, gik salget af FEBO 2005 i stå”.

“Hvor meget har du tilbage?” spurgte Maria Grazia. “Helt præcist 133 flasker”. “Hvorfor laver du ikke et tilbud på restpartiet? Vi finder ud af en eller anden form for kompensation, når du bestiller næste gang. Enten på netop cabernet franc Velathri(*) eller på nogle af de andre vine. FEBO er alligevel ude af billedet.”

Nu har jeg handlet med Fattoria di Sorbaiano i snart, hvad, tredive år og jeg ved, at Maria Grazia mener, hvad hun siger. Jeg skal snart have nogle af hendes nye årgange og sagde derfor top og satte mig til at studere vinen. FEBO 2005: for at smage godt, smager den godt. En tæt, mørk farve med mahogni skær. Tegn på at vinen er veludviklet men langt væk fra sunset boulevard. Duften præges af mørke kirsebær med en tiltalende lidt sprittet kant, sådan à la cognac. Intet tegn på det “grønne”, der er mange merlots signatur. Smagen er mediumfyldig, vinen vokser i glasset og den noget strenge tone, den havde i starten, bløder straks op uden dog at miste den sangiovese-agtige stramhed: en vin der kræver robust, krydret mad. Jeg fantaserede om grillstegte revlsben men havde ris med spinat og champignon på min tallerken. Det gik endda, men FEBO er for kødspisere i krigerisk mood. Til restpartipris på 89,- kr. er FEBO et godt køb:

http://shop.carlomerolli.dk/produkter/8-toscana/602-2005-febo-igt-/

Ciao, Carlo

(*) VELATHRI Cabernet Franc Toscana IgT Fattoria di Sorbaiano 200,- kr. Den fik to røde glas i Gambero Rosso i årgang 2007, den første produceret. Igen to glas, sorte, for årgang 2009. I en smagning af toskanske cabernet franc fornylig fik 2009eren 94/100 points: så mange som Le Macchiole og de bedste fra distriktet Bolgheri og den toskanske kyst.

http://shop.carlomerolli.dk/produkter/8-toscana/1173-2007-velathri-cabernet-franc-toscana-igt-/

I øvrigt kalder Gambero Rosso-guiden Sorbaianos sangiovese PIAN DEL CONTE 2008 for “splendido”: jeg er kun enig og kan tilføje, at for en topsangiovese fra Toscana er den kurante pris ofte det dobbelte.

I finder PIAN DEL CONTE 2008 her, enten som en del af Sorbaiano kassen:

http://shop.carlomerolli.dk/produkter/34-tilbudskasser/1261-sorbaiano-saet/

eller for sig selv til 120,- kr:

http://shop.carlomerolli.dk/produkter/8-toscana/605-2004-pian-del-conte-/

ÅBNINGSTIDERNE: på Lageret Skovlytoften 1, 2840 Holte:

Tirsdag den 5. februar: 14:00 til 17:00
Onsdag den 6. februar: 14:0 til 17:00
Torsdag den 7. februar: 14:00 til 17:00
Fredag den 8. februar: 14:00 til 17:00
Lørdag den 9. februar: LUKKET
Søndag den 10. februar: 13:00 til 15:00

Udenfor ovenstående tidspunkter: åbent efter nærmere aftale for afhentninger m.m.

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

WEBSHOP!

WEBSHOP