Kære Vinvenner

Det er faldet et par Vinvenner for brystet, at jeg lavede en prissammenligning af Brunello årgang 2007. Den ene blev så forarget, at han meldte sig ud af databasen ved at skrive: “Bare en kort forklaring på, hvorfor jeg nu framelder mig dit nyhedsbrev. Nedenstående sammenligning af Brunello'er baseret på årgang er simpelthen for useriøs.“

Jeg besvarede ham: “Tak for din mail. Det er ikke bare useriøst, det er "tumpet", som jeg skriver. Jeg ved ikke, hvilke af de omtalte Brunello du har smagt, men du må huske, at jeg sælger på nettet, hvor den potentielle køber kun har de anprisninger, som vinene får (både fra mine kollegaer og fra mig) for at "stimuleres" til køb.

Der er desværre mange, der forbinder navnet Brunello med dyre priser, og sammenligning af årgang og priser er kun et bevis på det.

Har du fulgt med i noget tid, vil du indrømme, at jeg er nogenlunde mådeholdende med ros til mine vine...... Jeg sammenligner ikke kvaliteten, da den er ret subjektiv. Jeg siger endda, at måske er min Brunello den dårligste og overlader testen til kunderne.

Måske opfatter du det som en kvalitetssammenligning, men sådan er det ikke skrevet og sådan er det ikke ment. Sammenligning af årgang og priser er kun ét sted at starte fra: det er ikke nogen højesteretsdom eller noget endegyldigt bevis på, at én vin er bedre end nogen andre. Det er en indbydelse til at stoppe op et øjeblik og reflektere lidt på sagerne.”

Reflektere er netop det, som den nu tidligere Vinven valgte ikke at gøre, og det forbliver i det uvisse, hvorfor han tog prissammenligningen så ilde op.

Summa summarum: sammenlign gerne smagen og prisen. Finder I resultatet “useriøst”, kan I altid framelde jer ugemailen!

HVIDVIN PLEASE!

Nok om røde vine. Især siden I har støvsuget lageret for de gode Barolo fra Cascina Cucco. Der er forår i luften og dagen byder på næsten tolv timers lys. I går var jeg på lageret og checkede min beholdning af de gode hvide fra Landbrugshøjskolen i San Michele all’Adige. Jeg må indrømme, at jeg selv ofte bliver forvirret af de mange typer og af etiketterne, der ligner hinanden meget. Mindre forvirret når jeg smager på vinene. De fire I ser på billedet ovenfor, smagte jeg i går for at sikre mig, at de var i orden. Man kunne være bange for, at vinene fra 2009 og 2010 ville begynde at vise træthedstegn. Ikke for fem ører! Sprøde, friske, komplekse, tiltalende i deres tørre aromatik.

Hvide vine, der er er fornøjesle solo, men som sagtens vil kunne ledsage en del retter, hvor man vanen tro ville servere røde vine: charcuteri, patéer, kalvekød, og retter med lever. Åbenbaringen sker dog ved ostebordet: Chardonnay blev prøvet til en mellemlagret pecorino, og til en rest af en taleggio passede Pinot Grigio perfekt. Sauvignon Bianco dedikerer jeg til alle de vinvenner, der sværger til denne fascinerende drue. Moscato Giallo nåede naboen at “nappe” hele restpartiet af, som han havde fået smagsprøve på!

“OMKRING EN HUND”: vinsmagning og aftensmad den 4. marts i Rabes Have.

Ciao, Carlo

Udenfor ovenstående tidspunkter: åbent efter nærmere aftale for afhentninger m.m.