Med denne formue i lommen(*) var det derfor oplagt, at det var mig, der skulle give, næste gang vores gruppe af kammerater og jeg gik ud at spise.
Det gjorde vi et par gange om ugen. Vores favorit sted var Pizzeria Picchiapó. Standard bestillingerne var pizza eller crostini burro e alici. Som regel var “una pizza in due” til deling eller undertiden “in quattro”.
Både pizza og crostini havde det plus, at de kunne deles.
Nok var vi stamkunder, men jeg mistænker ejeren, for at fremstille større portioner til os knægte end ellers almindeligt. En generøsitet godt skjult af bemærkninger som “Er I ikke så sultne i dag?” eller “Jeg kan skære den i otte stykker, hvis I vil ta’ noget med hjem til familien” og lignende drillerier, når drikkepengene var, som de altid var, max. halvtreds lire. Alle kender pizza, men crostini er måske mindre kendt. Her får I den enkle og velsmagende opskrift:
Skær brødet i rondeller, trekanter, firkanter, altså i mundrette størrelser. Hvis det er et brød af baguette-typen, så skær det i skrå skiver. Tag et ovnfast fad og smør dets bund, så brødet ikke sætter sig fast. Anret brødet i fadet og læg mozzarella skiverne på brødet. Sørg for at mozzarellaskiverne er mindre end brødskriverne, ellers ´”flyder” de ud.
Sættes i en ovn ved 160 grader.
Mens brødet er i ovnen, tag en pande og lad ca. 100 gram smør smelte. Når smørret er halvvejs smeltet, kom sardellerne i og rør langsomt rundt med en træske. Blusset skal være lavt til medium og på et tidspunkt vil alle sardeller være smeltet.
Se til brødet: når overfladen er blevet gyldenbrun og mozzarella’en godt “fladet ud”, er retten ved at være klar. Tag den ud af ovnen og hæld pandens indhold på den. Spises rygende varm.
Spørg mig ikke, hvad vi drak til pizza og crostini, fordi svaret ville ikke føre til noget vinforslag: det var øl, eller cola. Min favorit var Spuma Appia, en lokal brun sprudelwasser af sodavandskarakter. Nostalgidrik, ikke så populær i dag som dengang, selvom den stadigvæk er i produktion. I dag har jeg ikke nogen tvivl: crostini (“brødskoper”) er en velsmagende, mættende ret, som kræver en hvid eller en rosé, gerne med bobler. Bobler skal der til for at “bekæmpe” det fede fra bøffelmozzarella(**) og smørret. Sardellerne holder stort set al rødvin væk. Her er mit bedste forslag, som forener saftigheden, det lette, farven rosa og boblerne:
Crostini er en lækker forret og hvis ledsaget af en salat en fin hurtig aftensmad. Vinen dertil bør være mere saftig og læskende end forpligtende. I vort sortiment har jeg fundet tre oplagte vine som bliver p.t. sat i promotion. Alle til mindre end en rund halvtredser pr. flaske:
Udenfor ovenstående tidspunkter: åbent efter nærmere aftale for afhentninger m.m.
< Forrige | Næste > |
---|