Flere ville skrive under på, at Grand Old Masters fra den ærværdige Boldklubben af 1893 ville have vundet Københavns vinterturnering også uden den italienske knoldsparker af en vinhandler med på holdet. Fakta er dog, at jeg var med og som bekendt er det vigtigste at vinde, når man nu engang deltager. Derfor den eftertragtede, sjældne trøje: der er kun tyve af dem i hele Danmark. Lidt mindre sjælden, men stadigvæk i begrænset oplag er den ti år gamle magnum, som har været emne for debat:
Kort resumeret: to erfarne, velansete og dygtige svenske vinbloggere skriver en god anmeldelse om vinen. Alt fint og tak for det. Men de to næsten samstemmende skudsmål kommer lige før, at jeg havde tænkt mig, at...... nå, lad os læse, hvad de to svenske herrer mener:
Den ene, Patrik Henriksson, skriver:
“Endnu en skøn overraskelse. Endnu en Etna-vin. Endnu en selvsikker tannin i begyndelse. Godt udviklet, saftig, god råhed, mørk men positiv. Dette er godt. Flasken følger med hjem til Blekinge og gør sit job godt dagen efter til søndagens ragout. At have sådan en flaske i kælderen bliver en af mine forårs forsæt.”
Den anden, Patrik Lucchesi, skrev i sine “Italienska viner”:
“Meget nydelig nerello på magnumflaske. Godt med tanniner, god syre, rig på fersk frugt dog med en klædelig begyndende modenhed. Og dog med stor gemmepotentiale”. (*)
Jeg er lidt overrasket over de to gode anmeldelser, fordi jeg ikke har været særskilt heldig med at sælge denne vin til jer danske Vinvenner. Derfor havde jeg tænkt mig at slagte prisen. Men før jeg eventuelt gjorde det, ville jeg checke engang til med de svenske bloggere og med producenten, Massimiliano Calabretta.
Den ene blogger, Vinosapiens, som er tidligere Sveriges mester i blindsmagning og bloggeren bag “Italienska Viner”, var ikke mange sekunder om at svare “Certissimo” (“Bombesikker!”) til mit spørgsmål, om han nu var sikker i sin vurdering. Hvad producenten, Massimiliano Calabretta, angår, kunne jeg lige så godt have sparet telefonpengene, fordi han svarede kort og godt “E´un gran vino:” (“Det er en stor vin”).
Så her står jeg med lidt tvivl i mit vinhandlersind: har de, der roser vinen, ret, eller har I ret, der har været lidt lorne ved vinen? Er smagsløgene tunet på en anden frekvens hinsidan, eller er denne 2003 så god, at man har svært at genkende det? Måske fordi den ikke gør noget stort mediatisk væsen af sig? Er den på vej til Norwegian Blue (**) ? eller er det fordi den ikke byder sig umiddelbart til, men skal have et par timers luft? Er det fordi vinen stammer fra en vinmark med planter fra før vinlusen? Eller fordi den er ufiltreret, uklareret og ustabiliseret, kun gæret vha. druens naturlige gær? En af disse p.t. så kontroversielle “naturvine”?
Måske skulle svaret findes i en mail, som jeg fornylig fik fra en af mine gamle medarbejdere, Eric, der efter at have smagt en flaske Notarpanaro 2004 fra Taurino, Puglia (90,- kr.) skrev:
“Det første og umiddelbare indtryk er at pågældende årgang og flaske er "gået over", halvdød, brunlig og derved fuldstændig uinteressant. MEN efter at vinen havde fået mulighed for at åbne sig lidt, udfoldede der sig en sand vifte af smags- og duftnuancer, der bringer mig tilbage til en insisterende kærlighed til visse vine fra syditalien, hvor bl.a. Notarpanaro, Patriglione og Salice Salentino fra Taurino altid vil være topfavoritter qua det gode håndværk, drueselectionen og ikke mindst klimaet og sikkert til dels det som vinkendere kalder terroir.
Uagtet at flasken var "fuldstændig død og ganske brun" åbner vinen sig over nogle timer og blæser mig efterfølgende nærmest baglæns, da jeg igen fornemmer at indholdet måske er noget nær det bedste Italien har at byde på (henset også personlig hang til det sydlige). Over tid etableredes en behagelig symfoni af bl.a. smagsnuancer så som abrikos, blomme, citrus/appelsin mv. ”
Måske opfører denne ti år gamle magnum Nerello Mascalese sig på samme måde?
Jeg blev nødt til at tage en magnumflaske hjem for at se, om jeg kunne blive klog på den markante forskel i vurderingerne. Uhmmmm. Jeg kan skimte noget af det positive i de svenske vurderinger. I realiteten dog, er det måske forkert at sætte fokus på vinen. Maske skulle lyskeglen flyttes på smageren: nogle vil stå af, fordi vinen er en “naturvin”, en ufiltreret vin der ikke byder sig til med det samme med klassiske dyder af brilliant farve, kendt bouquet og “lap-mig-i-dig” hilsen fra første slurk. Andre, mere søgende nydere, vil sikkert sætte pris på det kantløse og mørke væsen, på den tid vinen kræver for at folde sig ud, på det bid af en vulkanisk urverden, som denne Nerello Mascalese er udtryk for. Og nej, den havner ikke i Norwegian Blue-afdelingen(**), men jeg giver gerne gratis fragt til de Vinvenner, der vil prøve den, eventuelt sammen med den “beslægtede” Notarpanaro 2004:
(Ingen yderligere rabat på denne vin, men 10% rabat ved bestilling fra webshoppen.)
Fabio Simoncini er lige kommet tilbage fra forårets vinmesse i Verona og har fortalt mig, at der er flere nye vine han vil præsentere. Det er vine fra producenter, der arbejder økologisk, biodynamisk og fra mennesker, for hvilke “naturvin” ikke er et trendy ord men en del af deres virke som vinbønder.
Udenfor ovenstående tidspunkter: åbent efter nærmere aftale for afhentninger m.m... Ring: 4585 1978 eller send en mail.
< Forrige | Næste > |
---|