Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

06.05.2013 Undskyld men, igen: et SCOOP

Kære Vinvenner,

Jeg aner ikke, hvordan I vil udtale den “Lar-gi- djlione” eller “Lah-gi-ljone”, men jeg er sikker på, at I snart vil lære navnet at kende. Vinen kommer er nu på lager i Holte, og hvis I tror på mig, kommer I til at smage på en lækker, komplet vin, der vil følge jer i tykt og tyndt, til hverdag og til fest.

PRIMITIVO & SYRAH

Jeg har haft vinen før - september 2011 – men det er første gang, at jeg finder ægteskabet mellem primitivo og syrah så vellykket. Harmonien mellem de to druers syre og frugt er ikke til at tage fejl af: blød og fyldig, med ligelig fordeling af muskler og kød. Farven er ren øjenlyst og smagens runde karakter understøttes af en helstøbt struktur. Vinen byder på en vis “kølighed”, der fremhæver dens klasse og som redder den fra den faldgrube, som apuliske vine i denne prisklasse ellers plejer at falde i: det flade, det klæbrige, det “halvkogte”. Laghiglione er en vin I vil have et glas mere af lige med det samme.

Så er der det med prisen. En rigtig SCOOP-pris: 65,- kr. Der er ikke yderligere rabat, men producenten sponsorerer fragten ved køb af mindst 24 flasker Laghiglione. De stærke i troen blandt vinvennerne burde ikke tøve et sekund med at slå til.

BARDOLINO CLASSICO 2012 DOC “UMBY”

Hvad så med gårdsdagens scoop? Og hvad betyder de lidt mystiske bogstaver “UMBy”på etiketten? Det er et SCOOP i sin egen ret. En anden stil: Vivaldis “Forår” er den ledsagende musik til “UMBy”: vinen er dedikeret til producentens søn, som hedder UMBERTO, forkortet til “UMBY”. Hvis I kigger på etiketten, vil I se navnet “UMBERTO” gentaget mange gange i sort på sort. Bardolino Classico er, når den er bedst, en uforlignelig vin, flydende drikkeglæde. Der er næsten otte hundrede kilometer mellem de vinmarker, der giver druerne til dette SCOOP af en Bardolino Classico til de frodige, flade vinmarker i nærheden af havnebyen Trani, der leverer primitivo og syrah til dagens apuliske SCOOP.

Sådan er Italien: “recondita armonia di bellezze diverse”, som tenoren synger i Giuseppe Verdis “La Traviata”: “skjult harmoni af to forskellige skønheder”. Der er intet andet land som det tusind kilometer lange Italien, der producerer så mange forskellige druer, der giver så mange forskellige vine. Bardolino til forret, pastaret, hvidt kød og charcuteri. Laghiglione til rødt kød og grillstegte retter. I finder omtalen af Bardolino her:

VILLA SCHINOSA

Jeg præsenterede vinene allerede disse vine i september 2011. De vine, I har syntes bedst om, er nu på lager igen og kan ses og bestilles her med den sædvanlige 10% rabat (undtagen Laghiglione). Er I til Primitivo, burde I ikke gå glip af Villa Schinosas 2011:

MUTINA Lambrusco Grasparossa 2012 DOC Selezionato da Carlo Merolli

“Vor” Lambrusco bliver hentet i næste uge i Modena og ventes på lager uge 20. Kan reserveres og bestilles allerede nu her: Ved betaling med dankort bliver beløbet først trukket, når vinen er på lager: derfor venligst bestil MUTINA for sig, dvs. ikke samme med andre vine på samme bestilling.

Abstinens-symptomer? Allerede medio uge 19 vil der være på lageret GALA, den klassiske halvtørre/halvsøde Lambrusco fra Chiarli, den mest distribuerede i Italien, en nær fætter til MUTINA:

Ciao, Carlo

PS: Næste mail: onsdag den 15. maj. Så kan I få lidt fred..............

ÅBNINGSTIDERNE: på lageret Skovlytoften 1, 2840 Holte:

Mandag den 6. maj: 14:00 til 17:00
Tirsdag den 7. maj: 14:00 til 17:00
Onsdag den 8. maj: 14:00 til 17:00
Torsdag den 9. maj: LUKKET Kr. Himmelfart
Fredag den 10. maj: 14:00 til 17:00
Lørdag den 11. maj: LUKKET
OBS! Søndag den 12. maj: LUKKET OBS!

Udenfor ovenstående tidspunkter: åbent efter nærmere aftale for afhentninger m.m... Ring: 4585 1978 eller send en mail.

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

WEBSHOP!

WEBSHOP