“Jeg har en høne at plukke med dig...”, sagde bondekonen med et smil. “Du har brugt mine tomater i et billede, men du ville ikke skrive, hvor du havde dem fra.” Selvom hendes tomater sender alle dem i skammekrogen, der mener, at danske tomater ikke smager som dem, man dyrker sydpå, var jeg hurtigt med mit svar: “Nej: og det er der gode grunde til.” Så fortalte jeg hende historien om min foretrukne restaurant i Rom:
Aldrig anbefale en restaurant ......
Der er en bestemt restaurant i Rom, som jeg er meget glad for, og som jeg i mange år anbefalede til alle de kunder og bekendte, der skulle til Rom. Det var mit favorit sted, hvor jeg prøvede at komme forbi mindst én gang om året. Da det lå uden for mit kvarter, kom jeg bare når jeg kunne, uanmeldt og uden at ejerne kendte mig. En dag mens jeg sad og nød min coratelle con i carciofi, hørte jeg et selskab i et muntert hjørne og sproget var umiskendeligt dansk. Jeg spurgte tjeneren, om der kom mange turister. "Nej, ikke specielt, men vi har mange fra Danimarca". Jeg smilede lidt ved mig selv og blev ved med at nyde stedet, maden og hele atmosfæren. Jo, stedet var absolut anbefalelsesværdigt for sin ægte romerske karakter og ditto traditionel mad.
Det ene år kunne jeg ikke nå at spise på stedet og en skøn aften, to år efter mit forrige besøg, gik jeg ind i restauranten i selskab med to gode italienske venner. Restauranten var stuvende fuld, "Mi dispiace: tutto occupato". Det kunne jeg selv se, både at tjeneren var ked af det og at alle borde var optaget. Det var kun en almindelig tirsdag, så jeg spurgte, hvordan kunne det være. "E´un gruppo di danesi, due licei e le loro famiglie". Det var to gymnasieklasser med noget af deres familie, eller ledsagende lærer må det have været. "De kender en italiener i Copenaghen, der anbefalede os på det varmeste til en af lærernes venner..."
Jeg spurgte tjeneren, om han kunne anbefale os et godt sted i nærheden. Heldigvis var der et, lige om hjørnet og der var plads. Mens jeg satte mig til rette og studerede menukortet, lovede jeg mine venner og mig selv, at hvis jeg fandt et godt sted, ville jeg aldrig anbefale det til nogen som helst.........
Det eneste jeg vil anbefale er, at I rydder bordet for alle andre engagementer og finder vejen til Forum Restaurant den 28. august fra 14 til 18.
Vinlisten bliver mere og mere interessant og der vil være sjældne og mindre sjældne vine, som I bliver meget glade for.
Selvom vi kommer til at skænke cirka halvtreds vine, vil Cibi&Vini og jeg ikke prøve at imponere jer med antallet af vine. Der reklameres tit med tohundrede vine, ethundredeogfemogtyve vine osv: min erfaring er, at det er meget sjældent, at deltagerne smager ALLE vinene. Derfor burde fokus rettes på beskaffenheden og på kvaliteten af vinene og ikke på antallet. Hvornår har I sidst smagt en italiensk Zwigelt? En umbrisk Viognier? En sød Malvasia di Casorzo d’Asti? Har I smagt den nye årgang i Barolo, 2009? Og en Franconia: hvor kommer den fra, hvordan smager den? Vinelsker? Vinnysgerrig? Den 28. august er jeres dag.
Den endnu ukomplette liste kan forlanges ved at sende mig en svarmail med teksten “PROGRAM” i Emne/Subject. (Og ja: hvordan kunne det være anderledes? I listen er der også et tilbud til Distant Friends.)
Billetten til selve dagen kan bestilles her:
En vinven skrev for at spørge, hvorfor jeg var gået bort fra “Gruppekøbet”. Det er jeg sådan set ikke, men da priserne i Gruppekøbet svarer til engros priser, er denne form for salg ikke nær så.... tiltalende for mig som for jer. På den anden side flytter det en del flasker og “keeps the customer satisfied”, så hvorfor ikke lave Gruppekøb igen? Hvorfor ikke hele to? Det ene for en god hverdagsvin og det andet for noget mere “avanceret”??
For dem, der ikke rigtig har hørt om GRUPPEKØBET før, fungerer det således:
GRUPPEKØB 1: Den gode Primitivo
Målet er 480 flasker
![]() |
Der er mange unge og yngre blandt jer, der sætter pris på en rigtig kraftig vin, især når den forener det “bamsede” med alt det andet, som en vin skal byde på, for at være et pletskud: rank frugt, passende syrestruktur og god lang finish. Når jeg finder sådan en vin, får jeg tit et Primitivo-tilbagefald og ved, at der er mange blandt jer, der vil ile til tangenterne: en velbygget 14,5% fyldig Primitivo uden "marmeladenykker". Alm. pris: 75, Gruppekøbpris: 55,-
Målet er 480 flasker. Bestilles her:
GRUPPEKØB 2: lidt luksus i hverdagen og i weekenden
Målet er 50 sæt
Et sæt (en “rask six-pack”) bestående af “sikre” flasker, der ingen videre introduktion behøver:
2 x Barolo 2008 enkeltmark “Vigna Cucco”, Cascina Cucco 179,-
2 x Amarone Classico 2006 “Leon” DOCG I Galli, Le Ragose 275
2 x Riserva 2004 Vigna Caselle Aglianico DOC, D’Angelo 165,-
Alm. pris 1.238,- kr. Gruppekøbspris: 785,-
Målet er 50 sæt. Bestilles her:
http://shop.carlomerolli.dk/produkter/34-tilbudskasser/1690-gruppekoeb-2/
Udenfor ovenstående tidspunkter: åbent efter nærmere aftale for afhentninger m.m... Ring: 4585 1978 eller send en mail
< Forrige | Næste > |
---|