Kære Vinvenner,

"Fredens Vin", Vino della Pace: den fremstilles af Cantina di Cormóns, som i 1985 havde den idé at anlægge en vinmark beplantet med druer fra hele verden. Hvert år bliver tre kunstnere valgt til at pryde etiketten og vinen bliver sendt til verdens ledere og skænkes til officielle anledninger i FN, Unesco og lignende fredsfremmende organisationer. Idag tæller "Campo della Pace", Fredens Vinmark, sekshundrede druer. Listen kan I se her (*). Hvordan smager vinen? Ualmindelig dejlig. Med streg under "ualmindelig". Deltagerne i smagningen på Rabes Have blev taget lidt offside, da de forventede, lige som jeg selv gjorde det, en rødvin, mens Fredens Vin er en hvidvin. Det ældste eksemplar, 1995'eren, bød på en ung farve, en frisk sund syrlighed og nogle honningtoner af "gylden" oksidering. Nu har oksidering ingen farve, men I forstår godt, hvad jeg mener. Gør I det? Det er altid svært at beskrive en vin, som er så ualmindelig og næsten tyve år gammel. Med reference til andre vindistrikter kunne man sige "Jura møder Rheinriesling og Fino Sherry". Mens 1995'eren derfor snildt kunne klassificeres som "meditationsvin", som ikke ville sky en stilton eller en gorgonzola, er 2000, 2005 og 2011 helt anderledes "unge": allerede farven "snyder" og igen finder vi yderst tiltalende toner af citrus, honning og middelhavske urter, salvie især. I betragtning af at vinene fremstilles af sekshundrede forskellige druer, er resultatet meget helstøbt og forskellen mellem årgangene lige så tydelige som deres slægtskab.

Som I kan se, er vinene særdeles holdbare og et must for de vinnysgerrige blandt jer. Priserne er som forventeligt i rariteternes prisklasse men samleværdien og smagen taget i betragtning ret fair: fra 265,- til 295,- kr.
Kan bestilles her:

RONCO DELLA SETA ("Silkebakken") ROSSO fremstilles af fire druer: merlot, cabernet, barbera og nebbiolo i varierende portioner. Produktionen er på små fyrretusinde flasker. Farven er en dejlig rubinrød med lilla skær. Duften minder om moreller, nyslået græs og vanille og åbner for smagen, som er tør men fyldig og harmonisk. Alle elementer er velintegrerede og minder om bærfrugter, som smelter sammen med lidt vanille og en særdeles blød garvesyre. Al den tekniske snak for at sige, at det er: petervæltemig en DEJLIG VIN!! Drik nu og de næste to år. I kan se Marcello's lombardiske vine her og hvad skal jeg sige? Hans vine er stadigvæk lige så dejlige, som de er fornuftigt prissatte:

DE CECCOS OLIO DI OLIVA: et par præciseringer

Der er flere af jer, der har stillet spørgsmål ved mine bemærkninger om De Ceccos jomfruolivenolie. Lad os starte med to af de vigtigste: olien er hverken ulovlig eller "skadelig". EU vinloven favoriserer klart olivenolieindustrien og derfor er det helt by the book at skrive "Olie fra diverse EU lande" uden videre angivelse. Skadelig er De Ceccos olie naturligvis ikke. Pointen er nu, om den smager godt og da I, der læser mine mails, som regel går meget op i smagen, well, "there 's a long way til Tipperrary". Så blev der spurgt om sidste salgsdag: EU loven siger, at sidste salgsdag må være 18 måneder fra aftapningsdato. De flasker, jeg har købt, bærer påskriften: "18/01/05 klokken 17:32"

Hvis vi går atten måneder tilbage, lander vi på den 18. juni 2013 kl. 17:32. Da olivenhøsten sker mellem november og januar, er De Ceccos olie nødvendigvis (og formodentlig) fra høsten 2012. Stadigvæk lovlig. Det ville bare være noget mere betryggende, hvis forbrugeren også vidste noget om, hvor olien kommer fra i EU. Ja, fordi så ville man vide, om der er tale om høsten 2012 eller en "foryngelse" af samme. Så kunne vi leve med den noget vildledende italienske etiket (den samme De Cecco bruger på sin italienske pasta) og med prisen. Prisen? Ja. For en halv liter uspecificeret EU-olie med italiano etiket kræver irma 60,- kr., dvs. 120,- kr. literen (pudsig nok blev olien nedsat netop efter min mail i sidste uge, men det er naturligvis et tilfældigt sammentræf).

120,-kr./ liter for en gammel olie af uspecificeret herkomst? Der må være nogen (De Cecco og/eller irma), der scorer kassen big time. Til sammenligning kan lille jeg sælge Tratturellos yderst identificerbare og ditto velsmagende jomfruolie fra Parco dei Buoi til 85,- kr./literen for høst 2012 og 95,- kr. literen for høst 2013, den seneste. Kig her: http://www.carlomerolli.dk/index.php/alle-ugemails/2013/1031-09012014-ikke-kun-vin.

Nu skal jeg hverken konkurrere med irma på formåen eller på distribution, men hvis jeg var irmas indkøbschef, kunne jeg sagtens finde rigtig god 100% italiensk olivenolie med ægte landbrugsidentitet. Til samme eller som vist lavere pris. Pointen er, om avancen ville være den samme. Mine to leverandører, Francesco Travaglini og Pietro Majnoni, rejser den berettigede tvivl, der går på, at en generisk "EU-oprindelse" sagtens kunne dække over meget billig olie (pris 2-3 euro literen) fra fx Tunesien, som forskønnes og forvandles til EU-olie.

Så galt behøver det ikke at være og irma har sikkert forlangt de nødvendige certifikater fra De Cecco. Som forbruger står vi dog tilbage med spørgsmålet, om irmas indkøbere "synes godt" om den noget vildledende De Cecco etiket. Eller om det for dem er op til os kunder at huske at læse bagetiketten. Hver gang. Vel at mærke hvis vi har husket at tage et forstørrelsesglas med, når vi handler De Ceccos EU-jomfruolie fra irma.

Mit råd? I stedet for De Ceccos EU jomfruolie fra 2012 til 120,- kr./literen? Så hellere dette her:

Og nu til noget helt tredje og lidt sjovere:

WINECUSTOMER DINNER

Der er kommet nogle spørgsmål, som fortjener at blive besvaret:

Flere spørgsmål? Tøv ikke med at skrive: det er et nyt - lidt crazy - tiltag, men "der er en mening med galskaben..." (Også for jer):

Ciao, Carlo

(*) http://www.cormons.com/popup_eng/pdf_vinodellapace.html