Kære Vinvenner,

"Jamen, hvor pokker ligger Cantavenna og hvad betyder La Braja, for ikke at sige Gavius, hvem er Gavius??"

Ja: nogle berettigede spørgsmål, og der findes et passende svar til dem alle. Se nederst i mailen. Men kan vi ikke koncentrere os på, hvad der er i flasken, i stedet for på hvad er uden på den? Fordi ellers risikerer i at havne i den komiske situation, hvor det er glasset, der bestemmer, hvor god vinen er. Jo, der er rigtigt: vinen kan smage anderledes alt efter hvilken beholder man bruger: prøv med et (rengjort) syltetøjsglas, med et krus, med et almindeligt glas og med et af de bedre Riedel, Zalto, Spiegelau, CALP, Bormioli eller hvad-de-nu-hedder-allesammen glas: samme vin vil smage forskelligt. Dog er der ingen beholder, der kan forvandle en dårlig vin til en god vin. Fornøjelsen af at have et veldrejet krystalglas mellem hænderne, der fremhæver vinens lys, duft og smag, er en af de drivende kræfter bag den lange og traditionsrige europæiske glasværkshistorie. Jeg har selv en samling af mere eller mindre klassiske "praleglas" men må indrømme, at det trofaste og slidstærke foretrukne arbejdsredskab er det ydmyge bistroglas: hvis en vin smager godt i det, vil den kun smage bedre i et "rigtigt" glas. De tungeste Amarone og de kraftigste Barolo skal bestå "bistrotesten". Så meget at jeg nu konsekvent bruger denne type glas ved vore vinsmagninger. Også derhjemme har det lille glas en unægtelig fordel: det måler den menneskelige portion. Et glas eller to er et glas eller to og ikke en halv flaske ad gangen. Det er måske derfor, at det blev den foretrukne standard på bistros, trattoria, osteria og andre steder, hvor vinen nydes, langsom, glasvis og hvis et glas skulle gå i stykker: "allegria" !(*)

Jeg kan garantere jer for, at følgende tre vine har passeret bistrotesten og at de kun vil smage bedre i jeres foretrukne, seriøse glas. Det er tre vine, som mange af jer allerede har smagt, men siden de kommer fra et af Italiens mindre kendte vindistrikter, har de kun fanget opmærksomheden hos de mest nysgerrige blandt jer. Nu har jeg regnet mig frem til en tiltalende prøvekasse, så i kan stifte nærmere bekendtskab med de tre vine fra det piemontesiske Castello di Gabiano:

LA BRAJA, GAVIUS og RUBINO

"LA BRAJA 2011 er en god Barbera". Efterhånden er det ikke kun mig, der siger det, men flere af jer har skrevet med ros og pæne ord. Som grillvin til den forestående Sankt Hansaften er den perfekt, som stort set alle de gode Barbera, der spiller på afmålt frugtsyre for at balancere det brændte og det brankede i grillkødet. For denne her, lige som for de øvrige to kumpaner fra Castello di Gabiano, er der en tiltalende tolv flaskers pris. Plusset i denne vin er balancen: smagen er intens og garvesyren tilpas, men hvis I mener, at der til grillkødet skal være en Amarone, en Barolo eller en anden mere markant vin, så er det ikke denne Barbera I skal købe: La Braja er for "langtidsdrikning", en "helaftensvin" til at ledsage maden, en vin I bliver kun opkvikket af. La Braja betyder "skråningen", og den skrånende vinmark ligger netop just udenfor borgen Castello di Gabiano. Pris: 109.- (ved tolv ens: 85,-).

GAVIUS 2010 har nogenlunde samme fylde som Barbera men med det ekstra "gear", som 15% god pinot nero bidrager med. Jeg skriver "god", fordi det drejer sig om pinot nero fra meget lavt udbytte, 5.500 kilo druer/hektar. Lagringen har taget højde for barberaen's behov for garvesyre og er foregået dels på barriques og dels på store og mellemstore traditionelle egetræsfade. Gavius er navnet på en af ejerens aner. Som I ved går familien Cattaneo Adorno Giustiniani helt tilbage til Middelalderen og tæller blandt formødrene Simonetta Cattaneo, som stod model for Botticellis Primavera og som passende har givet navn til producentens søde dessertvin(**). Gavius er drikkeklar og vil holde sig i god form frem til 2018-109. Pris: 120,- (ved tolv ens: 95,-).

RUBINO DI CANTAVENNA 2009. Rubino hentyder til farven og Cantavenna er en af kommunerne, hvor vinen kan dyrkes. Det er en af Italiens mindste DOC og in my honest opinion, også en af de mest spændende vine, Piemonte kan tilbyde. Druesammensætningen er 75% barbera og resten freisa og grignolino. De sidste to som regel i lige dele men tit, alt efter høsten, med en lille overvægt af freisa. Jeg kaldte den seriøs og old school Piemonte. Det er ikke en vin, I skal snuppe et glas af i forbifarten. Den kræver jeres opmærksomhed, ro, god simremad eller et velspækket ostebord. Ideel til retter med svampe, til ovnstegt vildt og overraskende god til retter med chili og retter med karry. Nydes forholdsvis varm 18-20 grader og den har godt af at være trukket op i god tid. Drik nu og frem til 2018-19. Pris: 139,- (ved tolv ens: 107,-).

EN PRØVEKASSE

Er I kampklare, kan I bestille en prøvekasse med to af hver her:

Alle vine kan fås særskilt og som skrevet står, er der et tiltalende pristilbud ved køb af tolv flasker.

Ciao, Carlo

MALVASIA DI CASORZO D’ASTI DOC: Il Giardino di Flora

Det er en rubinrød vin af druen malvasia (plus max 10% andre lokale blå druer som barbera, freisa, grignolino), som dyrkes i provinserne Asti og Alessandra med landsbyen Casorzo som centrum for produktionen. Fascinerende duft, der gør navnet Flora ret: en meget sammensat bouquet, hvor roser, ribs og stikkelsbær træder frem fra en baggrund af fersken og appelsinblomst. Smagen er fløjlsagtigt sød, forfriskende, delikat med sine 5% i alkohol. Vi er i familie med Brachetto d’Acqui og Moscato: nydes kølig eller køleskabskold til jordbær, frugtdesserter og gerne solo som bydevin og for stornydelsens skyld.

Prisen er 105,- kr. flasken og ved 12 flasker kan jeg give gratis fragt.
(“Hvem har brug for tolv flasker af denne vin ?” Smag den, så snakker vi igen om det.)

Ciao, Carlo