![]() |
Denne mail kommer ikke kun til at handle om mine to darlings, Barolo og Lambrusco, men også om en hvidvin I bliver nødt til at smage. Den vil vende op og ned på jeres hvidvinsbegreber og forkærligheder. Vi starter dog med den boblende røde lyksalighed:
Herover kan I se de nye etiketter fra La Battagliola. Det var dem producenten havde truet med. Jeg er for længst holdt op med at prøve at blande mig i producenternes valg af udstyr....... : det er en del af producentens privilegier og selvom jeg intet havde at udsætte på de gamle etiketter, er her nu de nye.
Jeg finder dem noget mere kølige, lidt mere elegante men også en tand for anonyme måske. Jeg syntes de gamle var OK og har igen købt op alt det, der var med de gamle.
Vinene er lovet på lager mandag den 23. juni og i den anledning holder vi åbent fra 13:00 til 18:00, hvor vi skænker både La Battagliola og Mutina, som er lovet på samme vogn.
Hvis der er nogen, der ønsker at bestille nu, vil rabatten gælde til og med den 30. juni.
La Battagliola "15" Grasparossa DOC Pris: 95,- kr. minus rabat: 20,- kr. = 75,- kr.
La Battagliola "30" Grasparossa DOC Pris: 95,- kr. minus rabat: 20,- kr. = 75,- kr.
"Pas Dosé" Grasparossa DOC Pris: 85,- kr. minus rabat: 20,- kr. = 65,- kr.
Bestilles her hvor I kan vælge og vrage blandt forskellige Lambrusco:
Tallene 15 og 30 hentyder til tørhedsgrad/sødmegrad af vinene, hvor "15" er "Secco", praktisk talt: helt tørre men runde, og "30" noget rundere, en stil som minder lidt om Mutinas og som jeg ville definere: halvtør/halvsød.
Cascina Cucco er nu klar med afskibning af denne årgang. De store internationale vinskribenter har allerede udtømt listen af positive, rosende tillægsord: "stor årgang", klassisk, komplet, harmonisk, kælderværdig. Alt meget flot men oversat til producentsprog betyder det: højere priser. Cascina Cucco ingen undtagelse. Jeg har dog lavet en aftale med producenten og den rabat, jeg har fået, går lige lukt videre til de vakseste blandt vinvennerne og de stærkeste i troen og alle Barolo-glade. Den almindelige pris vil være/er 159,- kr. Vinen regnes hjem uge 28. Ved bestillinger og betalinger, der modtages senest den 30. ds., er prisen: 135,-. Minimumkøb 6 ens flasker. For at gøre ekspedionen enklere: kun webshopbestilling og kun dankortbetalinger.
Bestilles her:
"Jed ved en lærkerede, jeg siger ikke mer'...": Snakken går meget om "orange wines", naturvine og lignende. Jeg har i mit sortiment en vin, som lever op til de bedste forventninger om en verdensklasse hvidvin; Ithaa. Jeg har dog købt den, fordi jeg kunne lide den og ikke fordi den tilhører den ene eller den anden klassifikation. Prisen er i Brunello-enden (holdbarheden næsten ligeså), men hvis I ønsker at opleve en eksplosion af lys og duft og intens smag, så bliver jeres investering rigeligt belønnet. Andre har smagt den og følgende beskrivelse er værd at bide mærk i:
Bestil den her og nyd:
< Forrige | Næste > |
---|