![]() |
En fodboldturnerings finale i 1989 Frascati endte med straffesparkkonkurrence. Kim, vor målmand, reddede ni gange ud af ti. Kim kunne være blevet målmand på landsholdsniveau, hvis han ikke havde forelsket sig i Island.
Jeg kan godt forstå hans fascination. Da vi sad på skolebænken i 3.g i Italien, kiggede min skolekammerat Ettore og jeg på det store Europakort og jeg kan huske, at han sagde "Før eller senere vil jeg tage til Island." Det var før low cost til Thailand og Caribien: Island var noget af det fjerneste og derfor mest eksotiske, man kunne komme i Europa, fra Rom. Ettore realiserede sin drøm. Jeg stoppede en station før, i Danmark, og det Island jeg kender er stort set det fra sagaerne.
Det diskuteres stadigvæk, om de moderne islændinges karakter stadigvæk bærer præg af deres forfædre. Det præg, til gengæld, som Islands talmæssige lille befolkning har sat på Europas historie og litteratur, er på mange måder fantastisk. Under torskekrigen, i begyndelsen af tresserne, var vi imponeret over den islandske marines modige udfordring af overmagten England. Nyheden gik verden rundt og da Mao Tsetung fik det at vide, spurgte han, hvor mange beboere Island havde: "Cirka 200.000". "På hvilket hotel bor de?" spurgte Den store Rørgænger. OK, sådan var jokes'ne i halvtredserne, men tænk: knap tohundredtusinde mennesker: svært ikke at nære og føle tætte solidaritetsbånd med hinanden. Og endnu sværere i sagatiderne. På det tidspunkt må befolkningen have været på en fyrre-halvtredstusind og de nåede at plyndre og erobre store dele af Nordeuropa og sejle helt ned til Paris og til den toskanske kyst. Da de så kom hjem med guld, juveler, og andet krigsbytte, hvad var så mere naturligt end at sætte sig ned i den lange nordiske nat med de gode røvede luftørrede skinker og fade med vin sydfra og fortælle om hinandens bedrifter?
Det er her, Kim og hans kærlighed til Island kommer ind i billedet. "Det tager dig længere at oversætte den, end det tog forfatteren at skrive den", plejede vi at drille ham. "Jo men jeg arbejder med det oprindelige manuskript: du bliver glad, når du læser denne nyoversættelse af Njals Saga". Før eller senere er der nogen i Hollywood eller Japan, der får fat i sagaerne og så bliver vi overskyllet af en ren saga-bølge i stil med vampyrfimene og Harry Potter. Det hele er der: krig, kærlighed, poesi, sørejse i det fjerne, voldtægt, plyndring, splatter, romantik. Njal ville ikke andet end passe sig selv, men ak det får han ikke lov til. Hans saga fortæller om kontrasten mellem det nye og det gamle og varsler kristendommens ankomst på øen. Fortællingen slutter med, at de yngste fra to fjendtlige familier rejser til Rom og slutter endelig fred.
Og nu er det, at Lambrusco også kommer ind i billedet. Det ved Kim ikke, fordi det er noget, som kirken har forsøgt at holde skjult, da det kunne forstås som en form for bestikkelse for at konvertere islændingene: i Vatikanets arkiver har man fornylig fundet dokumenter på, at Kåre, der var rejst til Rom for at få syndsforladelse, blev forsynet med pavelige dokumenter og begavet med adskillige fade Lambrusco, en vin som det pavelige hof havde stor kærlighed til og forbrug af. Nok på grund af varmen eller den lange rejse kom Lambrusco aldrig til Island. Flere kilder tyder på, at Kåre løb tør for Lambrusco allerede da han krydsede Alperne. Hvilket er en stor bet for Lambruscoens udbredelse her i Norden.
Heldigvis kan I, moderne vikinger, råde bod på det: Mutina er nu på lager igen og det samme gælder Il Fondatore og Pruno Nero. Og hvis I vil have noget godt læsestof til jeres sommerlæsning, så kan jeg garantere, at Kim har oversat Njal sagaen, så det er en fornøjelse at læse. Det har godt nok kun taget ham fjorten år, "lige som munkene i Middelalderen", men resultatet er en klassiker: sproget flyder og bringer den fjerne vikingeverden helt tæt på vor hverdag.(*)
Her er linket til den vin, som Kåre fik foræret af paven. Priserne er også næsten foræringspriser:
Men hvis I ikke gider høre mere om Lambrusco, kan I bestille en vederkvægende, økologisk rosé fra det toskanske Hus, I Veroni:
![]() |
Eller en god rødvin fra samme Hus. Vinene sælges ret billigt, fordi der kan forekomme noget bundfald i visse - ikke alle - flasker. Vinen blev kun nænsomt filtreret og desværre senere udsat for kulde, hvilket fik garvesyren til at bundfælde og samle sig på netop flaskebunden. Både producenten og jeg har smagt på vinen, og vi kan begge indestå for dens kvalitet og velsmag. Den almindelige pris ville være omkr. 69,- kr., men dette lille restparti sælges for 53,- kr. Vinen fremstilles af sangiovese 60% merlot 40% og kan også serveres noget afkølet til sommerbrug.
![]() |
Bestil den her:
eventuelt samme med andre af I Veronis gode vine:
< Forrige | Næste > |
---|