Kære Vinvenner,

For de fleste af os er livet desværre ikke lutter Barolo og .... Lambrusco.

Der er også stunder, hvor en lille hverdagsvin kræver sin plads på spisebordet, og mens vi eventuelt er parate til at tilgive de store vine deres skønhedsfejl og primadonna nykker, er vi til gengæld ubarmhjertelige, når det gælder den daglige vin: den skal smage godt, hver gang!

Jeg har været heldig at finde et restparti af I Veronis Rosso di Toscana 2010 IgT: 60 procent gode sangiovese og 40 procent "formildende" merlot. En nydelse at drikke og servere til intetanende gæster og lade dem gætte på prisen! Gætter de på femogtres-femoghalvfjerds kroner, bliver de positivt overraskede, når de hører, at prisen kun er 53,- kr.! Lige så positivt overraskede bliver de og I, når I smager på Sorbaianos "M". Om denne vin skrev jeg: En lise for ganen. Den glider ned med saft og kraft og en renhed, som alle daglige vine burde have. Det er en 2011 – god årgang - den indeholder 14%, så det er ikke nogen svækling men som sagt, så glider den ned så det næsten er farligt. Farven er den funklende rubinrøde, der signalerer drikkeglæde. Druerne er tres procent sangiovese, fyrre procent merlot. Sangiovese’n stammer fra Pian del Contes mark og merlot’en er anden sortering af druerne til “Febo”: “stamtavlen” er altså i orden! Supergod valuta for pengene.”

Men gælder "supergod valuta for pengene" kun hverdagsvinene? Nej! det skal gælde også for de gode Barolo:

SCHIAVENZAS BAROLO 2010: FIRE BAROLO, TRE VINMARKER

Det begynder at løbe ind med forudbestillinger af Schiavenza's fine Barolo. Flere har spurgt om forskellen på de fire vinmarker. Ganske kort: PRAPO' er den, der vil folde sig ud og blomstre langsomst: den starter lidt tillukket og med "tonede ruder", men den gemmer masser af typisk Serralunga-frugt og vil udvikle sig til en flot svane i løbet af de næste femten, tyve år. Oplagt til henlæggelse, men glem ikke at "teste" en flaske allerede nu, hvis I vil fange dens unikke signatur af eucalyptus, lakrids og mynte, før alderen vil smelte dem sammen i en superklassisk Barolo.

I den anden ende af smagsskalaen finder vi BAROLO DI SERRALUNGA, med udvalgte (det lyder bedre end "frasorterede") druer fra samtlige af Schiavenza's vinmarker. Oprindelsen til trods ville det være helt forkert at tale om en sekunda vin: tværtimod! Vi får i glasset en nærmest delikat, elegant, komplet Barolo. En stedstypisk indgangs Barolo: perfekt fremstillet, harmonisk i alle sine komponenter og jeg ville ikke være bange for at gemme et par kasser af den de næste ti-tolv år.

Midterpladserne, hvad drikbarheden angår, deles af Cerretta, tidligere Bricco Cerretta, og Broglio. BROGLIO plejer at klare sig bedst ved blindsmagninger, fordi det er den, der byder på den typiske Serralunga duft af "mentolato" (eucalyptus, lakrids og mynte) i rigelige mængder. Duften følges af en dejlig saftighed, og derfor er Broglio den mest foretrukne af de vinelskere, der foretrækker Barolo som forholdsvis ung. CERETTA har nogenlunde samme karaktertræk som Broglio men plejer at være noget mere "lukket" i starten af sit flaskeliv. For den tilbudte årgang, 2010, ville jeg sige, at holdbarheden for Barolo di Serralunga og Broglio er fra nu til 2025-2030. Cerretta og Prapó: fra nu til 2030-2035.

Ovenstående, groft beskrevet, afspejler differencen i prissætning, og en kvik tur på nettet vil overbevise jer om, at selv til fuld detailpris er disse Barolo, lige som de to toskanske hverdagsvine ovenfor, også "supergod valuta for pengene".
Desto mere til forudbestillingspris. Se det hele her:

Ciao, Carlo