Kære Vinvenner

Alderdommen er den årstid i ens liv, hvor man kigger tilbage og prøver at blive klog på alt det, man ikke har forstået. Således vågnede jeg i dag med den ferme intention at finde ud af, hvorfor "far har fået sig en splinterny taske" og hvad pokker det betyder.

PAPA'S GOT A BRAND NY BAG

Kast den første flaske Lambrusco, den der vidste det. Wikipedia længe leve: jeg var atten år, da James Brown lancerede sangen og det har kun taget mig syvogfyrre år at se lyset. Det er et udtryk, der bruges positivt om en ældre person, der overrasker en ved uventet at foretage sig noget ungt, friskt og aktuelt. I sangen er det en gammel far, der overrasker alle på dansegulvet med en masse rythm'n blues dansebevægelser: the Fly, Mash Potatoes osv.

Jeg ville også gerne overraske jer med en orangevin og to eller måske med en svovldioksidfri naturvin af de bedste, men efter et par måneders bombardement med Lambrusco og Barolo (*) trænger I måske til mindre garvesyreholdige gammeldags nemme, blide, bløde og runde rødvine.

"Mainstream" "Crowd pleaser" "Frikadelle skubber" aka "Spaghettiskubber": betyder det også, at vine pr. definition skal mangle snit og personlighed? Slet ikke. Det betyder kun, at vinen fremstår mere ganevenlig og at man kan nyde et glas eller to uden mad. Vinen byder på en form for frugt og "sødme", der bringer os tilbage til det uforpligtende hverdagsglas, der som bekendt skal smage godt hver gang. I mit sortiment har jeg to rødvine, der lever op til dette krav:

40/60 Lazio IgT, L'Olivella

Navnet "afslører", at vinen fremstilles af 40% syrah og 60% cesanese. Kombinationen giver det runde og det bløde, som jeg skrev om før og den tiltalende profil af en vin, der aldrig fremstår som ligegyldig. Det kan også skyldes den vulkanske jord, som druerne vokser på, lige syd for Frascati. Årgangen er 2012 og alkoholstyrken 13,5%. Det sidste skulle ikke afskrække nogen fra at prøve vinen, fordi procenterne er godt pakket ind i vinens andre komponenter. En flot, bedre hverdagsvin som vil holde sig i god form til ultimo 2016.

Syrah, som er Siciliens mest plantede drue, spiller også en rolle i den næste vin:

LISSANDRELLO 2012 Terre Siciliane IgP, Tenuta dell'Abate

Skal man give krop og billede til det gamle slogan "Sol i maven" eller til Dantes vers: "se på saften der af klasen rinder/og bliver til vin når solen den opliver", er denne vin den helt, helt rigtige. Lige dele af syrah, cabernet sauvignon og nero d'Avola, der lægger sig som et varm kærtegn på ganens, mavens og sjælens indre. Brombær, ribs, hele efterårsfrugtkurven og ikke et ondt ord om mere eller mindre "sexede" tanniner. Befriende anderledes og i sin stil en komplet vin.

DEN RUSTIKKE

Jeg kan tage fejl men er næsten sikker på, at hvis man siger "street food", tænker de fleste ikke så meget på den ærværdige pølsevogn men på de amerikanske film, hvor helten og heltinden tit deler en burger foran sælgeren, der næsten altid er af anden etnisk afstamning end "ægte" wasp: white, anglosakson, protestant. Man forbinder Italien med gode restauranter og folkelige trattoria, men hvis man tænker tilbage til ens egne rejser og ophold i Støvlelandet, vil man pludselig huske, at "cibo di strada", street food, er et stort italiensk fænomen. Fra Alperne til Sicilien.

Ved enhver festlig anledning dukker der vogne op, der sælger den rosmaringrillede pattegris, porchetta, og i Firenze er der flere steder, hvor man kan købe en rygende varm panino al lampredotto, dvs brød med strimler af komave (trippa); på Sicilien er der gadevogne, der sælger stegte risboller (arancini) og grillstegt kød; i både Puglia og Sicilia er der tradition for, at slagtere har en grill tændt uden for butikken og forbipasserende kan bestille og få stegt netop det stykke kød, de har lyst til. Det samme sker på fiskemarkederne. Om vinteren på byens gadehjørner er der altid en, der sælger ristede kastanjer, og sommerens vandmelonsælger "il cocomeraro" har jeg præsenteret for et par uger siden.

I mine vådeste drømmer forestiller jeg mig, at ved siden af to ristede med hele farveladen kunne man også bestille et glas Lambrusco. Fremtidsvisioner? Eller vedvarende våde drømme? Sikkert det sidste, men at bestille et glas, eller en flaske Lambrusco, er faktisk det man kan gøre ved Parma Buskers' gadekøkken udenfor Torvehallerne, frem til den 30. august (hvis vejret lover godt helt frem til den 7. september).

Den rustikke kolde Tirelli Rosso passer enormt godt til de sarte ravioli med fyld af ricotta-ost og spinater.

Bor I langt væk fra Torvehallerne, kan I prøve at blande et kilo mel med tredive æg, femten hele og femten kun med blommen. Ricotta og spinat kan I købes næsten allevegne. Ælt dejen godt og træk den ud ultratynd, lav nogle strimler og fyld dem med ricotta og spinat. Det tager ikke meget tid, og smør, salvie og Parmigiano er de rigtige ingredienser til saucen. Rosso Tirelli kan I bestille her:

Ciao, Carlo

(*) Fredag den 22. er det sidste frist for at bestille Cascina Cuccos vine til de meget lave forudbestillingspriser. Om Vigna Cucco Barolo 2010 har jeg skrevet før, tror jeg nok, men Barbera, Dolcetto og Chardonnay til 65,- er heller ikke til at kimse ad: