Kære Vinvenner,

Det er blevet lidt køligere og jeg kan mærke, at kroppen har lyst til noget varmere og varmtgivende vin & mad. "Peperonata" er en klassiker for all seasons, da den kan serveres rygende varm, men også kold, både solo og som tilbehør til pasta eller ris. Den er også udmærket ovenpå ristet brød og peberfrugtens levende farver luner. Det er en uhyre enkel simreret, der passer sig selv og kan tilberedes i forvejen. Når vi også regner med, at hovedingrediensernes farver er rødt og hvidt, ja, så er der ikke andet tilbage end at gå patriotisk i gang med tilberedelsen.

Både røde, gule og grønne peberfrugter kan bruges og hvis man vælger forskellige typer, bliver resultatet des mere velsmagende. Jeg havde kun fundet de røde og det gør ikke sagen værre.
Lidt olie i en forholdsvis stor gryde og når olien er varm, hæld så de hakkede peberfrugter og løgene i. Drys med salt, en smule peber, en sjat hvidvin og rør rask rundt. Mange fjerner de små hvide frø, men da det er dem, der giver retten det hotte bid, lader jeg dem blive i gryden. Hvis I fjerner dem, kan de erstattes med lidt chili eller chiliolie. Nu kommer I indholdet af et par dåser flåede tomater i gryden, rør rundt igen, læg låg på og skru ned for blusset til minimum. Alt efter mængderne skulle "peperonata" være klar efter en time, halvanden time.

RASP

Retten stammer oprindeligt fra Syditalien, men i dag er den en all-Italian ret. På Sicilien har jeg set en værtinde komme to håndfulde groft rasp i gryden lige før retten skulle tages af ilden. Hun sagde, at raspen bandt retten godt sammen, især hvis den stadigvæk var noget flydende. Årstiden for peberfrugterne er fra juni til september, og der kan være forskel mellem, hvor modne og vandholdige de forskellige typer er.

Stadigvæk på Sicilien var den peperonata jeg fik serveret "beriget" med kapers og pinjekerner og der er intet til hinder for, at man kan bruge peperonata som basis for en ret, der indeholder courgetter, kartofler, bønner, men så er vi på vej til en cianfotta, en ratatouille og det er noget helt andet. Courgetter kan tilsættes en lille halv time før retten er færdig. Dåsebønner lige til sidst. Kartofler har et andet kogningspunkt end peberfrugt og burde derfor forkoges og kommes i gryden med peperoni en halv time, før retten er serveret. Husk at snitte dem i små ensartede stykker, så koger de hurtigere.

HVAD SKAL MAN DRIKKE TIL PEPERONATA?

Nu forventer I en præcis anbefaling, men nej: drik den vin, I har i huset. Drik hvad I har lyst til. Alt fra Lambrusco til Barolo vil passe fint. Endda en god Amarone, en af dem uden ambitioner til rubyportvin; en adræt og fyldig, yderst elegant og tilfredsstillende Amarone, som for eksempel den I har rost så meget, vor 2006 fra Le Ragoses vinmark Leon:

Denne Amarone Classico kan købes særskilt eller som en del af "Long time, no see" paketten: efter min "demokratisering" af tilbuddet i søndags meldes der nu udsolgt i sin oprindelige form, men det kan købes med scoopet Mermet 2009 i stedet for den udsolgte Barolo:

ENKEL RET, ENKEL VIN

Men hvis vi tager udgangspunkt i, at peperonata er en enkel folkelig ret, burde en bedre hverdagsvin kunne klare "parringen" med bravour.

I det segment har I en del at vælge imellem:
Poggio Forte: en robust og noget rustik sangiovese, lige formildet af en smule merlot: 55,- kr.
Vigneto Santa Croce: en let (12%) og rund vin fremstillet med de samme druer som Valpolicella: 55,- kr.
I Veroni IgT 2010. Igen en 60 procent sangiovese med 40 procent merlot: 53,- kr.

Bestil en kasse indeholdende fire flasker af hver vin til en hverdagspris, der er svær at slå: 540,- kr. (svarende til 45,- kr. flasken):

Ciao, Carlo