Kære Vinvenner,

100 x 5 x 52 x 60 = 1.560 kilo, hvis det kan gøre det, for jeg er sikkert startet med at spise pasta før jeg var fem, derfor er et halvt kilo om ugen muligvis et forsigtigt gennemsnit. Men ak! Selv med et halvt kilo pasta om ugen året rundt i tres år kan man ikke kalde sig "ekspert". Noget basic har jeg dog lært. Vi starter med gryden. Den må gerne være "bombata" dvs. med runde former, af aluminium og rummelig.

Aluminium: vandet kommer hurtigere i kog og man sparer tid & penge. Den er tilmed billig og kan købes på alle bymarkeder og isenkræmmere i Italien for få penge. Behøver ingen vedligeholdelse. På minus siden: ikke egnet som beholder af saucer og syrlige/saltede retter. Med tiden vil der danne sig en sort slags patina på bunden af gryden. Flot ser det ikke ud, men forsøg ikke at skure den væk: den virker beskyttende og ser ret checket ud, lidt brugt sådan à la Humphrey Bogart.

Rummelig: tænk på at der skal én liter vand for hvert kilo pasta og hvis I skal koge store formater, gerne to liter. Altså pastaen skal svømme i gryden. De runde sider hjælper pastaen til at skvulpe rundt fra bunden til toppen, helt af sig selv, uden anden menneskelig hjælp end en røring rundt et par gange. Det er "i moti convettivi", de hvirvlende varmestrømninger, der hjælper pasta'én til at frigive sin stivelse. I den tid der skal til, for at kogningen bliver perfekt.

Naturligvis kan I koge pasta som I plejer, i den gryde I plejer. I kan også hjælpe pastaen til at koge hurtigere i mindre vand ved at røre raskt rundt: faktisk kan I behandle visse pastatyper som ris, men så er vi på vej til "pasta risottata" som er noget helt tredje.

Så vidt jeg ved, er ingen død af at koge pasta i gryder af rustfristål (det gør jeg!) med slanke sider, af mindre størrelser eller på andre måder end ovenstående. Den "bombede" form stammer fra dengang alt skulle koges på levende ild. I dag er der mere effektive og hurtigere varmekilder, men pasta'en skal have den tid, den skal ha', så hvis det skal gå hurtigt, nup en håndmad.

VINANMELDELSER

Der er flere, der hen ad vejen har spurgt, hvorfor de ikke længere ser mine vine anmeldt i for eksempel vinavisen.dk eller vinhulen.dk og andre media. "Har du noget imod de hjemmesider?"

Langt fra. Stor respekt herfra og venskabelige bånd med både Anker Tiedemann, Michael Christensen og deres hårdtarbejdende panel. De har altid behandlet mig (mine vine) på en god og kompetent måde, og det var rart for mig i lang tid at kunne slå op søndag formiddag og se "hvordan det gik".

Sagen er, at udbuddet af vine er enormt, mange siger større end efterspørgslen: på verdensplan er der hvert år en mio. flere liter usolgte vine end der produceres. Efterhånden drukner selv de bedste anmeldelser i mængden. Jeg kan huske, hvordan en god anmeldelse af for eksempel Jacqueline Jensen i Berlingeren om fredagen var garanti for salg straks dagen efter. Det var i papirtiden og det antal stemmer, man skulle lytte til, var ganske få. I dag er jeg mest interesseret i de anmeldelser, som I foretager i .... webshoppen!

Som I har set, er jeg begyndt at opdatere jeres meninger om de gamle Ciró vine på Calabriens webside. Hvilken bedre anbefaling end fra en kunde, der netop har købt og smagt vinen? Jeg lover også at klippe og klistre jeres anmeldelser, hvis I skulle have lyst til at fortælle videre om jeres indtryk. Ingen censur herfra, men nødvendig moderation. I sidste uge kom der følgende anmeldelser. Som I kan læse er sproget ligetil og noget alle kan bruge:

Tenuta dell Abate, Lissandrello 2012 75,- kr. Dette var et meget positivt bekendtskab! Det er ikke druer/druesammensætning jeg normalt ville gå efter, men den smagte virkelig godt. Behagelige krydrede Syrah-noter, struktur og tanniner fra Cabernet Sauvignon (jeg kan dog næsten altid bruge mere/skarpere tanniner! :). Nero d'Avola har jeg ikke det store kendskab til, men formoder at den giver lidt "fylde" og bløder ud i stil med Merlot'en ovenfor. Alt i alt en virkelig lækker vin i god balance. Jeg havde "frygtet" lidt, at den kunne været for sød grundet meget Siciliansk varme, dette synes jeg ikke var tilfældet.

Tirelli Lambrusco STOPAI 2013 80,- kr.

Også i denne genre er jeg noget på udebane, når det ikke drejer sig om lunken supermarkeds-festival-lambrusco. Den var egentlig købt til min fødselsdag, men denne blev udsat/aflyst pga. familieforøgelsen :) Jeg fik dog chancen for at servere en flaske for mine forældre/svigerforældre. Mine svigerforældre var ikke så begejstrede - de ville hellere have rødvin. Også selvom det blot var en aperitif. Mine forældre var mere begejstrede - især min mor :) Jeg selv var også meget positivt overrasket. Først og fremmest har den jo en fantastisk smuk farve! Den havde en virkelig lækker tørhed - jeg er ellers ikke normalt til meget tørre mousserende vine. Men samtidig var der også noget kraft til at balancere vinen. Jeg kan ikke komme i tanke om en anden mousserende vin, jeg hellere ville drikke - men det er som sagt heller ikke noget jeg gør mig meget i. Der er også et stykke vej til at jeg ville drikke den som madvin, men det er nok et spørgsmål om vane og om at jeg gerne spiser tungere eller krydret mad.

INTERESSANT ITALIENSK BESØG PÅ "Nebbiolata"

Da han hørte at vi ville præsentere TABUI i Riserva 2006, 2007, 2008 spurgte Giorgio Barbero om han måtte være med. Hvem er Giorgio Barbero ? Han er den mand der fremstiller Tabui og mange andre vine både hos Gemma og hos de Piemonte producenter han er vinmager og konsulent for. Giorgio blev født i Alba i 1960, fik afgangseksam som ønolog i 1995 og siden 1990 har samarbejdet med Cantine Gemma i Serralunga, som han er nu også partner i. Han får sit eget bord, vil skænke Tabui og besvare jeres spørgsmål. Der er nu 27 plads tilbage til "Nebbiolata" :

Ciao, Carlo