Kære Vinvenner,

1. HALVLEG

For noget tid siden ringede en herre, som netop havde været på ferie i Verona og spurgte, om jeg havde en Soave Rosso. "Nej, og det tror jeg heller ikke, at der er andre, der har: Soave er kun hvid." Stemmen stejlede lidt og sagde: "Jeg har lige drukket en Soave Rosso for et par dage siden." "Formodentlig har De drukket en rødvin fra Soave: sådanne findes også, men der står ikke Soave på etiketten, da Soaven ifg. loven kun er hvid." Nu antog stemmen en nærmest fornærmet tone: "Vi var på restaurant i Piazza Bra efter en vellykket aften med Aida forestilling i Arenaen og jeg drak en Soave Rosso!" I min indre biograf kørte der en scene med en propfyldt restaurant på Piazza Bra en sommeraften: kunden spørger om en Soave Rosso og den fortravlede tjener kommer med en flaske. Værsgo': Soave Rosso. Jeg tillod mig at spørge, om han havde en kvittering eller om han huskede navnet på restauranten. Der er ikke så forfærdeligt mange og jeg kunne ringe derned for at høre nærmere, fordi "medmindre man har ændret DOC loven i nat, er Soave udelukkende en hvidvin." "Nej: det behøvede jeg ikke ulejlige mig med, fordi italienerne er ikke til at stole på med deres vin-denominationer." Smask: telefonrøret blev lagt på af en ex-potentiel kunde med en uforløst og uforløselig krav på en rød Soave.

2. HALVLEG

Douro fejrede forleden sit staus som verdens ældste demarkerede vinregion. Indbydelse til vinskribenter og importører fra hele verden og stort PR nummer ud af det. Som det sig hør og bør. Bortset fra at den ældste demarkerede og nøje beskrevne vinregion i verden er Chianti og Carmignano i 1716. Douro kom i 1756. Forskellen ligger ikke så meget i de fyrre års anciennitet, som de toskanske distrikter har, men i den positive gerning at Portugal gør reklame for sig selv, mens italienerne og især toskanerne ikke udnytter lejligheden til at markere sig. Og tænk at de grænser, som Storhertugdømmet af Toscana fastsatte for Chianti, er så præcise, at de blev optaget men kun små ændringer i Chianti og Carmignanos DOC lovene mere end to århundreder senere.

RESULTAT

Hvad kan vi så lære af det? At vi stadigvæk er på "anno zero" - år nul, når det gælder om at fortælle jer om italiensk vin og dens kvaliteter. Og at vi skal fortsætte med at knokle for sagen, ikke tage noget for givet og forsøge at blive bedre og bedre. Derfor får I ikke nogen tilbud på Soave, som kan være DOC, DOCG, tør, sød og mousserende, men altid hvid. I får en "anmeldelse", som jeg modtog fra én af jer:

"Som nævnt smagte jeg 2009 i fredags. Den var stadig lidt lukket, men åbnede sig i glasset i løbet af aftenen. Jeg vil gemme den et par år – og jeg har jo allerede bestilt 6 mere. Og tror på en fin udvikling. (L.R.)"

Vi snakker naturligvis om 2009 Barolo enkeltmark Cerrati fra Vigna Cucco til den nærmest ufattelige forudbestillingspris på 125,- kr. Bemærk venligst og forkynd the good news: her er der tale om en enkeltmarks Barolo med skarp landbrugsidentitet og anerkendt kvalitet. Det betyder, at hvis I tager den tomme flaske med til Serralunga og banker på døren til Cascina Cucco, kan producenten vise jer den vinmark, hvis ikke ligefrem den vinranke, hvor jeres Barolo kommer fra. Det er det, den objektive kvalitet handler om. Husk venligst at deadline for bestillinger er den 28. september og levering uge 41 eler 42.

Nederst i mailen finder I en tabel over de tre forudbestillingsaktiviteter, deadlines og leveringstider.

Er I til nebbiolo-vine, burde I skynde jer at sikre jer en af de sidste pladser (femten i skrivende stund), til vor "Nebbiolata" smagning den 29. september på Annekset til Restaurant Kanalen:

ANMELDELSER

Ovenstående anmeldelse bliver opdateret på vinens webshopside. Som jeg skrev forleden, er det den slags anmeldelser, jeg - men især I - kan bruge: peer to peer og jeg må leve med det, hvis anmeldelserne er negative. Alt bliver opdateret med evt. moderation hvad længden, off topic og skideballer angår men absiolut uden censur herfra. De næste vine, der står for skud, er nogle røde....Soave.
Nej, men røde fra Soaves vestlige nabodistrikt: Valpolicella.

I den "paket" ville jeg gerne fremhæve den dejlige hverdagsvin Vigneto Santa Croce, en let og rund rød på kun 12%. Jeg har hjemtaget den, fordi mange af jer savnede en hverdagsvin, der ikke var så alkoholtung og alligevel smagte "af noget".
Her er der meget mere end "af noget" og til en pris, der giver råd til at holde fest og ballade, 55,- kr. flasken:

Ciao, Carlo

Åbningsbilledet viser en sortimentsprøve fra Cantina del Glicine i Neive. Distant friends kan bestille den nu:

Local friends vil kunne smage vinen i løbet af Nebbiolata-smagningen.

Der er lavet en særskilt "region":