![]() |
Tak for sidst til alle de af jer, der var med i "Nebbiolata" smagningen. Vi endte med at blive halvfjerds. Mange nye ansigter, glade og fokuserede miner på de mange Nebbiolo, Barolo og Barbaresco og god gang i bestillingerne og i kommentarerne. Storsælgeren blev Tabui, men det har I hørt nok om de sidste par uger (*).
Under smagningen kom jeg i snak med Giorgio Barbero, Gemmas chefønolog og ansvarlig for produktionen af bl.a. Tabui. Han fortalte, at nogle af hans kollegaer fra Veneto beklagede sig over, at der ikke blev solgt så meget Prosecco i Danmark og bobler i det hele taget: "Noget med manglende livsglæde?", spurgte han forsigtigt. "Jeg kan ikke se mange triste ansigter, hverken her eller når jeg er på lager. Det kan selvfølgelig skyldes, at folk er veloplagte eller glæder sig til at blive veloplagte, når de køber vin. Det kan også skyldes de mousserende vines pris: det er jo luft, vi betaler ekstra for. Eller er det klimaet? I denne sommer har vi solgt en del Lambrusco og Prosecco, men det var også en ekceptionel varm sommer. "Lambrusco? sælger du Lambrusco? er det nu vin?", afbrød Giorgio mig. "Ikke for en nebbiolonørd som dig og få andre, der ikke har set lyset endnu: men ok, der var faktisk en svensker, der under en vinsmagning skrev "unødig alkoholindtagelse" ved Lambrusco Il Fondatore, men jeg lader som ingenting, fordi hos os er det Lambrusco, der betaler huslejen og et par andre faste udgifter.......". På den anden side er Lambrusco ikke en mousserende vin, kun en "frizzante", en perlende vin, så på vej hjem kom jeg til at tænke på Giorgios bemærkning og kiggede i min beholdning.
Underholdning og livsglæde behøver ingen alkohol - bortset fra her: det er ikke særlig sjovt, når jeg ikke kan sælge noget af den - men på en eller anden snedig måde har boblerne sneget sig ind i vor opfattelse af glæde og fejring. Tænk på nytårsaften, Formel 1, tænk på søsætning af skibe og på de mange anledninger, hvor man altid lader en prop springe for at fejre: "champagnebrus i lykkens hus", ja musikverdenen er fyldt med drikkeviser og jeg har tit tænkt på, om det er rigtig champagne eller vin, der bliver brugt i operaen La Traviata's drikkevise "Libiam, libiam nei lieti calici...". Drikker sangerne eller lader de bare som om?
Om I kommer til at drikke mousserende vine eller ej, afhænger meget af jeres reaktion til denne perle af et tilbud. Jeg har gjort mit for at kaste, om ikke livsglæde, så nogle ordentlige bobler ind i jeres hverdag:
PROSECCO, som Giorgios kollegaer beklagede sig over, får I her i tre versioner:
den milde og tørre CA'ROSA: 79,- kr., den tørrere (brut) MAS DE FER: 95,- og en magnum Extra Dry VERV: 165,- (Extra Dry betyder ikke ekstra tør men tør og mild. Mildere end Brut men stadigvæk tør).
Så er der to tørre og forholdsvis sjældne sicilianske mousserende. Sicilien? ja: den bjergrige centrale del af øen har klima og druer, som er glimrende til produktion af mousserende vine:
XIB (druer grecanico og vermentino): 115,- SOLITARIO (druen: zibibbo): 125,-
Slutningsvis den sjældne JA'DOR: 175,- tør mousserende af druen erbaluce fra det nordlige Piemonte. Ja'dor fremstilles efter metodo classico, lige som Champagne.
Den almindelige pris er: 754,-. Rabat: 204,-. Prisen på testkassen med én flaske af hver ér: 550,-
Lad os se, om I er til bobler eller hvad men husk dog at tilbuddet gælder kun til den 12. oktober:
(*) hvis ikke kig venligst her:
< Forrige | Næste > |
---|