![]() |
Jeg læste for nyligt en salgsreklame "Amarone er død". Den vakte min nysgerrighed og ved at klikke på linket læste jeg, at det var en cabernet-merlot-blanding fremstillet med Amarone-teknikken: ved at lade druerne tørre kan man fremstille en Amarone-tastealike i hele verden - fra Australien til Danmark (jeg ved, at der er en dansk vinbonde, der har forsøgt sig med det). Og hvorfor ikke? På samme måde som man bruger flaskegæring over hele verden til at lave mousserende vin som i Champagne. Mens der er flere mousserende vine i verden der smagsmæssigt kan gøre Champagne-rangen stridig, er der ingen mousserende vine (bortset fra ......Lambrusco, naturligvis!), der kan skabe den samme atmosfære som en klassisk flaske Champagne. Når det gælder Amarone, er der intet sted i verden, hvor man kan genskabe Valpolicella-dalens jord og klima, ligesom der ikke er nogen druesammensætning i verden, som kan kopiere samspillet mellem corvina, corvinone og rondinella, som man fremstiller Amarone med. Klassikerne og mesterværkerne bliver ikke født ved et tilfælde: de kan kun forsøges kopieret.
I Valpolicella-distriktet finder vi druer, som har tilpasset sig områdets jordbund og klima; druer, som byder på en særlig koncentration af farvestoffer, og som er særdeles velegnede til tørring: corvina og corvinone. Den sidste, især når den bliver dyrket på bakkerne, klarer de kolde vintre bedst og er endnu bedre end corvina til tørring. Rondinella-druen er lidt mere sart, men bidrager med duft, mineralitet og elegance. Elegancen er løsenet, når vi taler om Amarone, med det vender vi tilbage til. DOC-loven tillader andre druer med helt op til 25%. Hvorfor det? Fordi det kun er i de sidste fyrre-femogfyrre år, at den kommercielle succes har standardiseret og fremhævet de druer, der bedst egner sig til fremstillingen af vinene. Før da var Valpolicella en let vin på ni-ti procent, og i vinmarkerne fandt man druer, der bidrog med farve og lidt kant og smag til blege, lokale vine. Amarone og dens søde ophav, Recioto, var dengang lokalbegivenheder. Druer som pelara, dindarella, oseleta, terodola, spigamonte og turchetta finder stadigvæk vej til den tilladte sammensætning, og det samme gør små portioner af cabernet sauvignon, cabernet franc, merlot, sangiovese, nebbiolo, barbera. Det er dog treenigheden corvina corvinone og rondinella, der er den herskende siden DOC-"opskriften" gjorde det af med druen molinara i 2003.
Amarone er langt fra død. Hvis der er en vin, der risikerer den kommercielle død, er netop den enkle, friske og unge Valpolicella. Vinbønderne finder det mere rentabel at bruge druerne til Ripasso og Amarone: fordums læskende liflige Valpolicella er blevet, hvis ikke en sjældenhed, så lidt mere vanskelig at finde, især på eksportmarkederne. Lokalt i de små restauranter og trattoria'erne i Verona er den stadig et elsket must, men her i den såkaldte kolde nord, er det de fyldigere Ripasso og Amarone, som har bredere publikum og en næsten grænseløs anvendelse. I kølvandet heraf er der dannet sig to misforståelser: at Amarone er en gemmevin, og at jo højere alkoholstyrken jo bedre en vin. Det er rigtigt, at der findes et fåtal Amarone, der klarer tidens tand med bravour, men principielt er Amarone drikkeklar, når den frigives til salg. Garvesyren, frugtsyren er allerede blevet "tæmmet" under tørring, og i de fleste Amarone, er der meget lidt, der kan "blive bedre". Om noget vil vi opleve en markant ændring fra toner af frugt (blommer, figner, kirsebær) i den unge Amarone til rosiner, tør frugt, dadler og valnødder i de ældre Amarone. Risikoen for dem der ynder at lagre Amarone hjemme hos sig selv er, at man venter for længe, indtil der til sidst kun er alkohol til at "holde" vinen oppe.
Netop alkohol er den store misforståelse: 14% er minimum-procenten for en Amarone, og man kan sagtens finde gode vine, der ikke indeholder mere end det. Amarone på 16% og 17% er kun gode vine, hvis frugt, syre og krop - altså alle vinens andre komponenter - er tilpas "granvoksne". Alkoholen alene vil ikke gøre det. Især i disse dage, hvor man igen er ved at sætte pris på lettere, runde og "mineralske" vine, er harmonien, det balancerede samspil af alle elementer, nøglen til en vellykket Amarone og en lige så vellykket drikkeoplevelse.
Eller også kan det være, at det er mit mantra - det med elegancen og harmonien: disse leder jeg efter i stort set alle vine, men som I ved sælges og drikkes mange "basseAmarone", og de dyreste og mest berømte af slagsen rumsterer gerne omkring de 17%. Det er dem, jeg kalder for "Amarone med RubyPort-ambitioner". Personligt sætter jeg pris på mere adrætte vine: dem, der kan nydes til maden, som kan ledsage en god, ovnstegt ret uden at dække over den. Jeg har dog til ugens tilbud fundet et par af de alkoholrige, der også kan bruges solo til at meditere lidt over livets gang i Lidenlund. Forvent stadigvæk en del nydelig drikbarhed, men prøv at smage på vinen uden at kigge på bagetiketten først, hvor alkoholstyrken er angivet. I kassen vil I finde en otte år og en ti år gammel Amarone af den slags, der kan også gemmes, som takket være den oprindelige balance vil opleve en positiv udvikling de næste seks til ti år alt efter opbevaringsforholdene. Den sjette flaske, lidt skjult i billedet, er en ung Valpolicella, af den slags Hemingway drak mindst to liter af hver dag: noget af en sjældenhed i dag, som vi har set, men stadigvæk en verdensvin med sin levende, kirsebærprægede smag af friskpresset, ung vin. Jeg kunne snildt have udråbt dette tilbud som scoop, men der er desværre kun fyrre kasser i denne sammensætning: Amarone-elskere er nu advaret!
DAHL Advokatfirma og Handelsbanken inviterer igen til en hyggelig smagning af diverse italienske vine og ditto lækkerier i Musikhuset Esbjerg. Det foregår tirsdag den 21. oktober kl. 16-19. Jacob Justesen fra Hotel Britannia svinger virtuost kokkekniven, og jeg har fået lov til at invitere vinvennerne fra Esbjerg og nabolag. Tilmeld dig ved at sende en mail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. (Dan B. Larsen) eller Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. (Morten Andersen) hurtigst muligt og senest den 14. oktober.
< Forrige | Næste > |
---|